FAQ om overenskomster

En overenskomst er en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation. Overenskomsten regulerer løn- og arbejdsforhold for farmakonomer i en bestemt sektor fx på privat apotek, regioner eller kommuner.

Overenskomsten bliver til på baggrund af ønsker fra begge sider. De ansatte vil typisk gerne have bedre løn- og arbejdsvilkår, og arbejdsgiverne vil typisk gerne have mere fleksibilitet. Undervejs i forhandlingerne regner begge sider på, hvad modpartens enkelte forslag vil ”koste” på egen side, og hvad det vil betyde for det daglige arbejde.

Overenskomsten har stor betydning for dit arbejdsliv. Derfor er den vigtig at tage stilling til. Vi håber, at så mange som muligt vil komme med ønsker og krav og blande sig i debatten.

Ved overenskomstforhandlingerne  kan man stille krav, man mener, vil være en forbedring af ens arbejdsvilkår. Det kan f.eks. være i forhold til løn- og pensionsvilkår, pauser, efteruddannelse, fleksibilitet og balance i arbejdslivet.

Stil gerne krav, som du ved allerede er stillet af andre. Det giver forhandlingsdelegationen et stærkere mandat. Det er også vigtigt med tilkendegivelser af, hvad det er vigtigt at beholde og holde fast i. At fastholde rettigheder er også en del af forhandlingerne.

Farmakonomforeningen og arbejdsgiverne udpeger hver en forhandlingsdelegation, der står for forhandlingerne. Fra Farmakonomforeningens side består den ud over formanden af en blanding af medlemmer af hovedbestyrelsen og medarbejdere fra sekretariatet.

Farmakonomforeningen indgår ofte i en forhandlingsdelegation, der rummer flere fagforbund. Det gælder fx på det regionale område, hvor Sundhedskartellet forhandlet samlet på vegne af flere forbund og på det statslige område, hvor CO10 forhandler. 

Farmakonomforeningen har indgået overenskomster med de følgende arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer:

• Danmarks Apotekerforening
• Staten
• Danske Regioner
• KL
• Virksomhederne: Takeda A/S og Pharmakon A/S
• Figgjarmalaraðið (det færøske finansministerium)

Når man har udvekslet krav, skal begge parter bruge lidt tid på at se på, hvad modparten ønsker. Der skal regnes på tallene for at finde ud af, hvad man måske kan gå med til – og hvad man gerne vil have til gengæld.

Overenskomstforhandlinger er komplekse, og der afholdes flere møder. Undervejs tager Hovedbestyrelsen stilling til de forskellige forslag, så forhandlerne løbende får mandat til, hvilken retning de kan bevæge sig i.

Når forhandlerne når frem til et resultat, bliver det forelagt baglandet. I Farmakonomforeningen betyder det, at Hovedbestyrelsen tager stilling til resultatet og kommer med en anbefaling til medlemmerne. Derefter bliver overenskomsten sendt til urafstemning blandt medlemmerne.

Ved urafstemningen får alle de omfattede medlemmer tilsendt stemmematerialet via e-mail. Selve afstemningen er elektronisk via en afstemningshjemmeside. Når afstemningen er slut, offentliggøres resultatet.

Det er vigtigt, at så mange medlemmer som muligt tager stilling til overenskomsten.

Opbakningen gør det tydeligt, at Farmakonomforeningen er farmakonomernes talerør. På den måde står farmakonomerne stærkest muligt over for arbejdsgiverne i forhandlingerne både nu og fremover. Det er den bedste måde at skabe gode resultater og dermed gode løn- og arbejdsvilkår for farmakonomerne.

Så husk også at tage en snak med din kollega om overenskomsten.

Det sker engang imellem, at forhandlerne ikke kan blive enige om et resultat. Andre gange stemmer medlemmerne nej til overenskomsten. Hvis det sker, kan parterne bede Forligsinstitutionen om hjælp til at nå frem til et resultat.