Overenskomsten for landets farmakonomer ansat på privat apotek er forhandlet færdig mellem Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening.
Forhandlingerne på apoteksområdet startede for alvor på februars sidste dag, og blev færdiggjort den 18. april. Nu er det op til medlemmerne af Farmakonomforeningen at stemme om aftalen. Afstemningen slutter den 16. maj kl. 9.00.
Tjek din mail for tilsendt materiale, tal med din tillidsrepræsentant og dine kolleger, og mød op når Farmakonomforeningen laver gennemgange af resultaterne på webinarer. Du kan tilmelde dig her:
Mandag den 29. april kl. 20-21
Processen
-
Indsamling af krav og udvælgelse af temaer
Kravindsamlingen blandt medlemmer ansat på privat apotek sluttede den 13. oktober 2023.
Efter alle medlemmer havde haft mulighed for at byde ind med deres ønsker, gik processen med at samle og udvælge de overordnede temaer i gang. Der er tale om en grundig proces, hvor Farmakonomforeningens hovedbestyrelse grundigt diskuterede og derefter udvalgte temaerne ud fra alle forslagene. Her blev der taget højde for både det strategiske, og at der kom mange forskelligartede krav ind, og at de ikke nødvendigvis pegede i samme retning. Efter drøftelserne og udvælgelsen lavede sekretariatet det forberedende arbejde. Her bliver der blandt andet regnet på, hvad de enkelte forslag koster.
Temaerne centrerede sig om at sikre god reallønsudvikling og forhold der kan understøtte trivsel og gøre det attraktivt at arbejde på apoteket. -
Forhandlingerne
Forhandlingerne startede ved udgangen af februar 2024. Her blev der først udvekslet krav mellem Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening. Derpå går forhandlingerne i gang. Forhandlerne mødtes flere gange, og mellem møderne var der afsat tid til at tage hjem og diskutere, lave beregninger og lægge strategi. Forhandlingerne blev afsluttet om aftenen den 18. april.
-
Urafstemning
Når forhandlerne når et resultat, er der endnu et vigtigt element, der skal til, før overenskomsten eventuelt kan træde i kraft: medlemmerne skal stemme om den. Også her er det vigtigt, at du deltager. En høj stemmeprocent styrker nemlig farmakonomernes fællesskab forud for næste forhandling.
Afstemningen løber fra den 29. april til den 16. maj kl. 9.00.
HUSK AT STEMME -
Resultatet
Du kan læse mere om resultatet her
Hvis du er medlem af Farmakonomforeningen så kan du læse mere om resultatet i afstemningsmaterialet, der er sendt til din email.