Resultatet af overenskomstforhandlingerne i kommunerne

Siden Farmakonomforeningen indsamlede jeres krav i sommeren 2023, har vi sammen med Sundhedskartellet arbejdet på at sikre et godt overenskomstresultat for dig, der er ansat på det kommunale område. Det sendes nu til afstemning hos medlemmerne! Her på siden kan du læse mere om aftalen.

Afstemning
Afstemningen finder sted digitalt, så hold øje med din mail.

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke har modtaget en mail torsdag d. 4. april 2024.

Deadline for afstemningen er søndag den 14. april kl. 9.00.

 

Generelle lønstigninger og den økonomiske ramme
Der er lavet en aftale, der gælder i to år. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstforliget er på 8,8 %. Der er en tidlig udmøntningsprofil, som betyder, at der kommer generelle lønstigninger på 4% pr 1. april 2024. Det er en fordel for dig som lønmodtager at en så stor del af lønstigningen sker så tidligt. Samlet set udgør de generelle lønstigninger i overenskomstperioden 6,51 % inkl. udmøntning fra reguleringsordningen. Hertil kommer et nyt anciennitetstillæg til farmakonomer. Det kan du læse mere om nedenfor.

Rammens fordeling i %

1.april 2024

1.okt. 2024 1. april 2025 1. okt. 2025 1. nov. 2025 I alt

Generelle lønstigninger mv.

4,00

    0,24 0,20 4,44

Reguleringsordning, skøn

  1,74   0,33   2,07

Midler til andre formål

0,04

  0,05     0,09

Organisationsforhandlinger

    2,00     2,00

I alt

4,04

1, 74 2,05 0,57 0,20 8,60

Hertil kommer en forventet reststigning på 0,2 % i OK-perioden og dermed samlet en økonomisk ramme på 8,8 %.

Indhold i OK24 for farmakonomer ansat i kommunerne

  • Nyt tillæg til farmakonomer med mindst 10 års anciennitet

    De 2% fra organisationspuljen er blevet til et nyt årligt pensionsgivende tillæg på 12.740 kr.  (1/1 2006-niveau) efter 10 år.

    Det betyder, at når man har 10 års anciennitet, så stiger det årlige samlede tillæg til 16.240 kr. (1/1 2006-niveau). Dette svarer til, at det månedlige tillæg stiger fra 388 kr. i dag til 1.919 kr.

    Dette træder i kraft 1. april 2025.

  • Så meget stiger din løn

    Samlet set giver overenskomstaftalen på det kommunale område en lønforbedring inkl. pension og særlig feriegodtgørelse ved overenskomstperiodens udløb på:

    • For en nyuddannet med 0-3 års anciennitet: min. 2.327 kr. ekstra om måneden.
    • For en farmakonom med 4-10 års anciennitet: min. 2.450 kr. ekstra om måneden.
    • For en farmakonom med mindst 10 års anciennitet: min. 4.164 kr. ekstra om måneden.

    De beregnede beløb er baseret på den overenskomstaftalte løn ved fuld tid. Eventuelle lokale tillæg skal lægges oveni og reguleres også med de generelle lønstigninger.

  • Forhøjelse af særydelser – elementer fra treparten

    Som en del af den trepartsaftale, der blev indgået i efteråret, blev der afsat ekstra midler til at gøre det mere attraktivt at påtage sig vagtarbejde på særlige tidspunkter.

    Det vil sige, at det er noget, der kommer oven i rammen på 8,8% for OK24.

    • Særydelser: aften +6%, nat +5%, lørdag +2%
    • Pension af særydelser: +3,15%
    • Fremrykning af tillæg for lørdag fra kl. 08 til kl. 06
  • Reguleringsordningen fortsætter – baseret på nyt lønindeks

    Reguleringsordningen videreføres og skal fortsat sikre, at lønudviklingen i det offentlige følger den private lønudvikling. På den måde er ansatte i kommunerne sikret en lønudvikling, som er nogenlunde parallel med lønudviklingen i det private. Fra og med udmøntningen pr. 1. oktober 2025, sker beregningen af lønudviklingen med udgangspunkt i et nyt lønindeks, som giver et mere retvisende grundlag for reguleringsordningen.

    Det kan lyde som en teknisk detalje, men eksperter vurderer, at ændringen til det nye lønindeks på længere sigt kan have stor værdi for de offentligt ansatte.

  • Ultimo-forhandling, som sikrer balance mellem den statslige og private lønudvikling

    Det er vigtigt, at lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad. For at understøtte balancen mellem den kommunale og private lønudvikling er der som et nybrud aftalt en ”ultimoforhandling” i september 2025. Resultatet af denne forhandling vil komme til udbetaling sammen med de aftalte generelle lønstigninger pr. 1. november 2025.

  • Opsparing af frihed

    En ny aftale om opsparing af frihed giver medarbejderne mulighed for at opspare afspadsering og særlige feriedage til senere afvikling. Opsparingen kan udgøre op til 15 dage i alt, og aftalen træder i kraft 1. april 2025.

    Der vil kunne ske opsparing af frihed i form af overarbejde, merarbejde og 6. ferieuge.  Hermed sikres større fleksibilitet.

  • Bedre løndækning under barsel for fædre, medmødre, flerlinge- og soloforældre

    Reglerne for barsel forbedres, så far/medmor fremover får ret til tre ugers ekstra løn i fraværsperioden efter den 10. uge efter fødslen. Også adoptanter får tre ugers ekstra barsel. Samtidig bliver vilkårene for soloforældre forbedret, så de får ret til løn i 10 uger ekstra. Lønretten til flerlingeforældre øges med 13 uger til hver forælder. Ændringen gælder flerbørnsforældre med børn født den 1. april 2024 eller senere.

  • Overenskomstdækning af pensionerede

    Pensionister, som genoptager beskæftigelse, bliver fuldt ud omfattet af overenskomsternes dækningsområde/pensionsbestemmelser, hvilket betyder, at de fremover vil få pension på lige fod med alle andre farmakonomer.

    Nyansatte omfattes fuldt ud pr. 1. maj 2024, mens allerede ansatte omfattes senest pr. 1. oktober 2024.

  • Bedre vilkår for tillidsrepræsentanters arbejde

    Den særlige feriegodtgørelse forhøjes med 0,53 procent pr. 1. maj 2024.

    Kompensationen fra den mistede store bededag bruges til at forhøje den særlige feriegodtgørelse, som derudover forøges med lidt ekstra, pga. de besparelser på særydelser kommunerne har fået med afskaffelsen af en helligdag.

  • Den særlige feriegodtgørelse stiger

    Den særlige feriegodtgørelse forhøjes med 0,53 procent pr. 1. maj 2024.

    Kompensationen fra den mistede store bededag bruges til at forhøje den særlige feriegodtgørelse, som derudover forøges med lidt ekstra, pga. de besparelser på særydelser kommunerne har fået med afskaffelsen af en helligdag.

Hvis du vil dykke ned i detaljerne

Hvis du vil vide mere om aftalen kan du høre et interview med formand Ann-Mari Grønbæk her.

Du kan læse hele det generelle forlig på forhandlings fællesskabets hjemmeside og hele det specielle forlig på sundhedskartellets hjemmeside.

Ok Logo 24

Emneord