OK24 på privat apotek - udveksling af krav

Forhandlingerne om overenskomsten på privat apotek er på vej i gang. Første punkt i forhandlingsdelen: udveksling af krav.

Ok Logo 24

Ved udvekslingen af krav gennemgår parterne, i det her tilfælde Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening, deres krav over for hinanden. Efterfølgende går parterne hver til sit og kan på baggrund af præsentationen af kravene forberede det første egentlige forhandlingsmøde, der finder sted i næste uge.

Hvordan lyder Farmakonomforeningens krav?
Af forhandlingstekniske årsager offentliggør foreningen ikke kravene hverken forud for eller mens forhandlingerne er i gang. Men de centrerer sig om at sikre god reallønsudvikling og om forhold, der kan understøtte trivsel og gøre det attraktivt at arbejde på apoteket.

Forhandlingsdelegationen

Udveksling Af Krav På Privat Apotek

Hele Farmakonomforeningens forhandlingsdelegation sidder klar, både politikere fra foreningens hovedbestyrelse og medarbejdere fra sekretariatet. Fra venstre mod højre er det Anette Berg Jensen der er formand for Kreds Midtjylland og som til daglig arbejder på Silkeborg Himmelbjerg Apotek. Efter hende ses juridisk chefkonsulent Ida Bjørner og chefkonsulent Sabine Follmann, begge fra sekretariatet, hvor de til dagligt arbejder med rådgivning og forhandling. Derpå følger formand for Kreds Nordjylland Annemette Chemnitz Eilers, der arbejder på Vejgaard Apotek. Derpå ses Mette Guldberg der er afdelingschef for rådgivning og forhandling i Farmakonomforeningens  sekretariat og endelig formand for foreningen, Ann-Mari Grønbæk.

 


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning