Ann-Mari Grønbæk genvalgt som formand for Farmakonomforeningen

Tirsdag den 24. september kl. 12 udløb fristen for at stille op til formand for Farmakonomforeningen, og ved fristens udløb stod det klart: Foreningens nuværende formand Ann-Mari Grønbæk er genvalgt uden modkandidat.

Ann Mari Grønbæk Genvalgt Som Formand

Farmakonomforeningens nuværende formand, Ann-Mari Grønbæk er genvalgt som formand uden modkandidat.

Ann-Mari Grønbæk tiltrådte som formand i foreningen i november 2020 efter kampvalg. Ved nuværende formandsvalg er Ann-Mari valgt uden afstemning og valgdebatter, da ingen modkandidater har valgt at stille op.

Ann-Mari er rigtig glad for at kunne fortsætte med formandsopgaverne:

- Jeg genopstiller, fordi jeg er dybt engageret i vores fantastiske fag, og jeg ønsker at fortsætte mit arbejde med at styrke faget, forbedre arbejdsforholdene, og sikre at alle farmakonomer er klar til fremtidens lægemiddeludfordringer. Det er den største ære at få lov at stå i spidsen for vores faglige fællesskab - og det tager jeg meget alvorligt, fortæller Ann-Mari Grønbæk.


Fag, fællesskab og medlemsskab
Hvis man spørger Ann-Mari, hvad der kommer i fokus i hendes nye periode, er det tydeligt, at Ann-Mari får masser at se til;

- Farmakonomforeningen skal være det naturlige sted at være medlem, når man er farmakonom. Man skal være glad for sit medlemskab og få god rådgivning og hjælp, når noget er svært. Man skal kunne lære nye ting i foreningen, både farmakonomfagligt, men også om trivsel, karriere og fællesskab. Samtidig skal vi have styrket vores uddannelse, have en autorisation og forbedret vores arbejdsvilkår, trivsel og karrieremuligheder. Det er mine ønsker for vores forening. Mit arbejde med at styrke Farmakonomforeningen og faget er ikke slut, for der er masser at kæmpe for – og jeg er så klar til at fortsætte med opsmøgede ærmer og kampgejst. Tusind, tusind tak for tilliden, slutter Ann-Mari, foreningens genvalgte formand.

Om Ann-Mari Grønbæk

Ann-Mari Grønbæk har været formanden for Farmakonomforeningen siden 2020, og i perioden 2017-2020 var hun næstformand for foreningen. Ann-Mari har været aktiv i foreningens bestyrelser siden 2009 og har siddet 13 år i foreningens hovedbestyrelse.

For at se denne video skal du acceptere marketing-cookies


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning