Regeringens lovforslag om afskaffelse af store bededag blev et faktum tirsdag 28. februar. Nu spørger mange lønmodtagere – og farmakonomer – sig selv: Hvad får det af betydning for mig? Vi vil i denne nyhed forsøge at give nogle af de svar, som allerede ligger fast.
Store bededag bliver afskaffet gældende fra 2024. Det stod klart tirsdag 28. februar 2023, da et flertal i Folketinget stemte for regeringens forslag. Og det skete på trods af, at et flertal af danskerne i meningsmålinger har været imod afskaffelsen, ligesom fagbevægelsen – incl. Farmakonomforeningen – har prøvet at råbe politikerne op og forhindre afskaffelsen.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Farmakonomforeningen og i den samlede fagbevægelse har været stærkt imod lovforslaget. Vi mener, at farmakonomerne – og mange andre lønmodtagere – i forvejen løber meget stærkt i hverdagen. Og nogle gange for stærkt. Så signalværdien i at fjerne en helligdag fra lønmodtagerne var vi imod, ligesom vi mener, at hvis der skal aftales ekstra arbejdstid, så skal det aftales inden for rammerne af overenskomsterne – og sammen med arbejdsmarkedets parter. Det skete desværre ikke, og derfor er afskaffelsen af store bededag nu en realitet, siger Ann-Mari Grønbæk, formand i Farmakonomforeningen.
Hvad får det så af betydning for lønmodtagerne – og for farmakonomerne? Det får vi allerede en række spørgsmål om i vores rådgivningsafdeling. Det er ikke muligt at give alle svarene lige nu. Nedenstående er, hvad vi ved for nuværende.
Bliver en almindelig arbejdsdag
Beskæftigelsesministeriet har foreløbigt meldt følgende ud i forbindelse med den nye store bededag-lov:
• Store bededag bliver med loven en almindelig arbejdsdag.
• Bestemmelserne om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage som fx ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg mv. finder ikke længere anvendelse som følge af, at store bededag som helligdag bortfalder. Med andre ord: Fordi store bededag bliver en normal arbejdsdag, får man ikke længere helligdagstillæg, hvis man arbejder på dagen.
• Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag.
• Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
• Den ekstra løn skal udbetales som et særligt løntillæg enten to gange om året eller med den almindelige månedsløn.
• Da loven medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, udgår store bededag med lovforslaget ligeledes som lukkedag i relation til lukkeloven.
De 0,45 procent i løntillæg af årslønnen svarer til én ekstra arbejdsdag om året, vurderer regeringen i lovforslaget. Det er beregnet ud fra, at et normalt arbejdsår har 222 arbejdsdage.
I Farmakonomforeningen vil vores rådgivere hovedsageligt have ovennævnte detaljer at kunne videregive, hvis I som medlemmer måtte kontakte os med spørgsmål om konsekvenserne af store bededags-afskaffelsen lige nu. Vi vil informere vores medlemmer løbende og yderligere, når flere detaljer ligger på plads.
Det skal understreges, at lovforslaget først gælder fra næste år – 2024.
