Efter afslutningen på de seneste trepartsforhandlinger står det klart, at mens nogle sygeplejersker, pædagoger, SOSU'er og fængselsansatte, vil opleve lønløft, står farmakonomer og flertallet af andre offentligt ansatte tomhændet tilbage.
Farmakonomernes perspektiv: Godt nok skuffende
Ann-Mari Grønbæk, formand for Farmakonomforeningen, er klar i sin kritik:
- Normalt kan jeg finde en positiv vinkel, men denne gang er det ikke let. Regeringen har villet give penge til dem, som de siger passer på danskerne. Og samme regering har så helt overset en række grupper, som åbenbart ikke passer på danskerne. Det er virkelig provokerende.
For at få lønløft, skal man tilhøre en af de fire på forhånd udvalgte grupper. Altså skal man enten være sygeplejerske, pædagog, SOSU eller fængselsansat for at kunne få lønløft.
- For mig at se har regeringen fra starten set sig blind på nogle få, navngivne grupper og fuldstændigt ignoreret, at det er et bredt samarbejde. Alle faggrupperne i sundhedsvæsenet arbejder ved siden af hinanden og løfter i flok. Vi farmakonomer er vigtige, hvis borgerne skal have den rigtige medicin. På samme måde fungerer systemet ikke, hvis der ikke kan analyseres blodprøver om natten, og borgerne skal have god nærende mad. Det samspil har regeringen glemt.
Hun fortsætter:
- Jeg vil naturligvis stadig sige tillykke til de kollegaer, som har fået del i lønløftet. Det er helt fortjent. Det skulle så bare have omfattet alle faggrupper.
Pengene kommer med en pris
Lønløftet for dem som får, har stadig en ordentlig prisseddel på sig. Der skal gives for at få del i pengene. F.eks. i forhold at flere skal i vagt eller forpligte sig til fuldtid.
- Farmakonomerne får jo altså ikke noget ud af lønløftet. Men det afgørende har været, at det så heller ikke var os, som kom til at betale ved at få forringet vores vilkår, siger Ann-Mari Grønbæk.
Vi er ikke alene
Ann-Mari Grønbæk er ikke alene med sin frustration over, at næsten 500.000 offentligt ansatte skal kigge langt efter et reelt lønløft, selv om de bidrager til velfærden og vores sundhedsvæsen. Flere formænd for andre offentligt ansatte, såsom Martina Jürs fra Danske Dioanalytikere og Ghita Parry fra Kost og Ernæringsforbundet, udtrykker lignende bekymringer:
- Jeg er både vred og skuffet over, at man ikke har forholdt sig mere nøgternt til, hvor der er udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse, lønefterslæb, vagtarbejde med videre, fordi så skulle bioanalytikerne også have haft del i lønløftet, udtaler Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere.
- Desværre blev det, som jeg og mange andre forbund længe har frygtet. Lønløftet kommer til at tilfalde de få grupper, regeringen har udset sig. Jeg under vores kolleger blandt pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og fængselsbetjente en bedre løn, men vi er mange flere, der bidrager til velfærdssamfundet og passer på danskerne, siger Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet.
Ann-Mari Grønbæk er enig:
- Jeg er enig med mine formandskollegaer. Det er klart, at det her er skuffende. Jeg er derfor glad for, at det fremgår af aftalen, at det er en enlig svale, at man griber ind i arbejdsmarkedet på den her måde. Sådan kan man ikke forhandle. Og sådan kan man ikke fordele, hvis man ønsker en velfungerende offentlig sektor, og et velfungerende sundhedsvæsen, siger Ann-Mari Grønbæk.
Ser frem til overenskomstforhandlingerne 2024
Det er nu snart tid til overenskomstforhandlinger.
- Trepartsforhandlingerne har været svære og komplicerede – og vores fælles hovedorganisation har gjort sit bedste. Det ændrer ikke ved, at der er mange, der ikke blev løftet under den her aftale. Vi forventer derfor en bred solidaritet, når de kommende overenskomstforhandlinger snart for alvor begynder, lyder en afsluttende kommentar fra Ann-Mari Grønbæk.
