Farmakonomforeningen har spurgt alle partier om, hvordan vi får færre medicinfejl. Løsningerne byder på mere tværfaglighed, større rolle til apotekerne, mere tid - og flere farmakonomer!
Folketingsvalget er udskrevet, og d. 1. november skal danskerne til stemmeboksene og sætte deres kryds.
Folketingsvalg er lig med valgløfter, valgflæsk og valgdebatter. Måske du allerede nu er faldet over politikere, der mener noget om Arnepensionen, inflation, elregninger eller sundhed?
Der er mange dagsordener til folketingsvalget, men ifølge en undersøgelse af Epinion, der lavet for DR og Altinget, er der én dagsorden, som er absolut vigtigst for vælgerne: Sundhed! For hele 29% i Epinion-undersøgelsen mener, at ”Hospitaler og sundhed” er det vigtigste emne i valgkampen.
Medicin på dagsordenen
Politikerne skal finde løsninger på udfordringerne i sundhedsvæsenet, og vælgerne vil se en plan for, hvordan man aflaster det pressede personale - men også når det gælder medicin og medicinfejl.
Medicinfejl har alvorlige konsekvenser – hvert år dør op mod 5.000 danskere, og op mod 100.000 indlægges grundet et medicinrelateret problem - og hos myndighederne fylder medicinfejl mest i bunken af indrapporterede utilsigtede hændelser.
Men hvordan får vi færre medicinfejl?
Farmakonomforeningen har spurgte alle partier, der stiller op til folketinget, om lige præcis det spørgsmål. Der er mange løsninger, men vi kan afsløre en ting: Ikke mange løsninger er uden farmakonomer! 😊
God læselyst.
OBS: Farmakonomforeningen har spurgt alle opstillingsberettigede partier. Der er ikke modtaget svar fra alle partier, og derfor er det heller ikke alle partier som er repræsenteret i artiklen.
Rasmus Horn Langhoff, Sundhedsordfører (Socialdemokratiet)
"Når jeg taler med sundhedspersonale, så hører jeg ofte, at fejlene sker i en presset hverdag. Mange steder løber man desværre alt for stærkt, og så ved vi alle, at risikoen for fejl stiger. En del af løsningen er derfor, at vi generelt får flere hænder ud på hospitalerne.
Det handler også om, at få flere faggrupper i spil. Vi har fx med sundhedsreformen aftalt, at apotekerne skal spille en større rolle i sundhedsvæsnet. Det kan både bidrage til at aflaste medarbejdere andre steder i sundhedsvæsnet, og til et styrket fokus på medicinsikkerhed. I det hele taget skal vi være bedre til at bruge forskellige faggrupper i sundhedsvæsnet, og her ser jeg bestemt muligheder for at farmakonomer kan spille en vigtig rolle i forhold til medicinhåndtering."
Monika Rubin, Sundhedspolitisk tovholder (Moderaterne)
Jeg tror, at vi får færre medicinfejl ved at have mere fokus på læring og tværfagligt samarbejde. På hospitalerne har sygeplejerskerne travlt, kunne man forestille sig at man fx kunne ansætte farmakonomer til at hjælpe med medicinhåndteringen? Travlhed øger risikoen for fejl og det er derfor vigtigt at der udvikles en kultur, hvor læring af fejl og utilsigtede hændelser er en fast del af arbejdet.
Derudover skal man generelt øge medarbejdernes viden om medicin, medicinhåndtering og bivirkninger og udvikle og implementere metoder og arbejdsgange for sikker medicinering
Martin Geertsen, Sundhedsordfører (Venstre)
Det ligger mig overordentlig meget på sinde, at vi får endnu bedre styr på medicinering i mange dele af vores samfund. Vi skal bestemt bruge og forbruge medicin, hvor det er nødvendigt. Men vi skal ikke over-forbruge eller bruge medicin forkert. I særlig grad i den kommunale plejesektor kan der være behov for en øget kvalitetssikring af medicinhåndteringen. Her kan både farmakonomer og apoteker for mig at se sagtens spille en større rolle. Derudover synes jeg, det kunne være relevant at se på, om der er behov for mere systematiserede medicingennemgange på apotekerne for borgere, som modtager meget medicin. Jeg er glad for, at vi i forbindelse med den sundhedsaftale, som vi indgik i foråret, nu har nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som skal se på, hvilke opgaver apotekerne kan varetage. Det arbejde glæder jeg mig til at følge op på, når der skal afrapporteres senest primo 2023! Vi har brug for alle gode kræfter i fremtidens sundhedsvæsen.
Kirsten Normann Andersen, Sundhedsordfører (SF)
Sundhedsvæsnet er udfordret på personaleressourcer, og det giver gode muligheder for at slå hul i lydmuren, og sætte gang i en udvikling, hvor vi bliver bedre til at bruge andre (og måske bedre) sundhedsfaglige kompetencer. I et par årtier med årlige sparemål, har sundhedsvæsnet koncentreret personalesammensætningen på en måde, hvor der primært har været plads til læger og sygeplejersker, som til gengæld har fået mange flere opgaver, som med fordel kunne varetages af andre.
Konkret har jeg et godt øje til, hvordan farmakonomer kan spille en større rolle på sygehuse, plejehjem og ved den almen praktiserende læger. Forsøg med farmakonomer på sygehusene har vist rigtig gode resultater, hvor især nedbringelsen af fejldoseringer har været iøjnefaldende. Det gavner patientsikkerheden, men det afhjælper også travle sygeplejersker, som skal aflastes.
Jeg er glad for, at vi i sundhedsaftalen fik et afsnit med om øget brug af dosisdispenseret medicin. Jeg tror det vil kunne reducere antallet af medicinfejl. Her spiller farmakonomerne også en vigtig rolle. Endeligt skal vi blive dygtigere til at håndtere komplekse borgere med flere medicinkrævende helbredsudfordringer. Her mener jeg, at både farmaceuter og farmakonomer med fordel kan inddrages i spørgsmål om polyfarmaci med henblik på at reducere konsekvenser som følge af eksempelvis kontraindikationer.
Susanne Zimmer, Gruppeforperson (Frie Grønne)
I virkeligheden bruger vi al for megen medicin. Vi burde have meget mere fokus på det forebyggende arbejde, på i forhold til vores fysiske og mentale velbefindende, og i øvrigt mere se dem som sammenhængende.
Derfor er det også vigtigt, at lægerne har en mere helhedsorienteret tilgang til patienterne, både i praksis og på sygehusene. Først og fremmest må der aldrig tildeles medicintyper, som giver bivirkninger, modarbejder hinanden eller i værste fald virkelig skader patienten. Lægerne bør også altid være opmærksomme på, om en ændret livsstil være en del af helbredelsen og i hvert kan understøtte den. Det kræver mere tid og en kulturændring for mange læger.
Når medicinen skal deles ud på sygehuset, i plejecentre eller hjemmepleje, er der også behov for mere tid, så den rigtige medicin bliver uddelt, og det kræver også mere tid og flere hænder.
Det bør undersøges, hvordan man sikrer, at medicinen bliver taget fra patienterne igen, når de ikke længere har behov for den, og her bør praksislægerne styrkes ift at tage ansvaret for at neddrosle medicinen, som er ordineret på sygehuset. Det har stor betydning for patienternes helbred, men vil også kunne spare megen medicin og mange penge.
Marianne Karlsmose, Fungerende landsformand (Kristendemokraterne)
Der vil altid være større risiko for fejl, når der sker ændringer og skift i hvem der er ansvarlig for medicineringen. Dvs ved indlæggelser og udskrivelser, og selvfølgelig langt størst risiko, hvor andre end borgeren selv skal holde styr på medicinen.
Kristendemokraterne ser det som en risiko, at der er så stor fokus på effektivitet og hastighed, frem for omsorg, overblik og fokus på mennesket. Der er stor mangel på sygeplejersker og sosu-assistenter, som oftest er dem, der varetager medicinadministration. De senere år, er der flere ansat farmakonomer både på hospitalsafdelinger og i kommunerne. KD finder det positivt at faggrupper arbejder sammen om god og sikker pleje og behandling.
Risikofaktorer for medicinfejl:
- Travlhed, afbrydelser
- Opmærksomhed og viden om præparater og interaktion (forskellige præparaters indvirken på hinanden)
- Medicinen skifter hele tiden navn og udseende (fordi billigste kopipræparat som udgangspunkt skal udleveres)
- Ændringer i medicinordinationer i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. Husk sædvanlig medicin for andre lidelser end det man indlægges for.
Farmakonomer har mere specifik viden om medicin, præparatnavne og f.eks interaktion. De vil ikke så ofte blive afbrudt, da de ikke er involveret i pleje og så mange andre opgaver.
Samarbejde mellem faggrupper omkring patient/borger meget nødvendig: Observation af virkning, bivirkninger, fokus på hvordan medicinen gives. Sammen kan vi gøre det bedre!
Per Larsen, Sundhedsordfører (Konservative)
Medicinfejl er desværre et rigtig stort problem, og alt for mange oplever, at disse fejl har store konsekvenser for dem. Samtidig har vi meget svært ved at rekruttere nok SOSU’er og sygeplejersker, hvilket skaber travlhed og kapacitetsudfordringer på landets hospitaler. Derfor skal vi være bedre til at udnytte al den kapacitet vi har i vores samfund.
Ifølge KL kan vi frigøre 850 årsværk ved at lade apotekerne maskinindpakke medicindoser, frem for at sygeplejersker og SOSU’er skal bruge deres arbejdstid på at putte piller i dosis-æsker. Der er altså ingen tvivl om, at vi kan gøre noget.
Derfor er vi rigtig glade for, at vi med sundhedsaftalen fra foråret fik aftalt, at apotekerne skal spille en større rolle. Vi skal udnytte alle de ressourcer vi har, særligt i en tid med personalemangel i sundhedssektoren, og her har private apoteker et kæmpe potentiale. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på, hvilke specifikke områder apotekerne kan varetage. Den afslutter sit arbejde i starten af 2023, og så skal vi hurtigt i gang med at inddrage apoteker og farmakonomer mere i det nære sundhedsvæsen.
