Nye regler for nærkontakt og isolation

Som nær kontakt er der ikke længere krav om, at du skal gå i isolation. Du skal blot blive testet tre dage efter, den smittede person i din omgangskreds er blevet testet. I en tid med udbredt samfundssmitte øger det din bevægelsesfrihed, men det har også praktiske konsekvenser, hvis fx dit barn er smittet.

Coronahjemmetest

Coronarestriktionerne står til at ryge i næste uge, og allerede nu er reglerne for testning i tilfælde af, at du er nær kontakt - igen - blevet ændret. Nu skal du som nærkontakt ikke længere gå i isolation, men alene testes tre dage efter den smittede persons testtidspunkt.

Hvis du skal være hjemme hos et sygt barn
Hvis dit barn er smittet med corona, og du har brug for at blive hjemme og passe dit barn, så er det ikke længere med fuld løn, da der ikke længere er krav om at du skal gå i isolation sammen med dit barn. Det betyder at du i stedet skal benytte barnets 1. og 2. sygefraværsdag, og herefter må du bruge afspadsering, ferie, omsorgsdage eller søge de særlige corona-dagpenge.

Isolation kan ophæves hurtigere
I samme ombæring er reglerne for, hvornår man anses for rask også blevet ændret. Fra nu af kan man afbryde sin isolation, når man er symptomfri, hvor det indtil nu først har været 48 timer efter symptomophør. Hvis man tester positiv, men er symptomfri, så skal man holde sig isoleret i fire dage, fra den positive test blev taget. Begge dele afkorter i sagens natur den periode, man har brug for at være hjemme med et sygt barn.

De ændrede retningslinjer hænger sammen med, at der er høj samfundssmitte, uden at det fører til et tilsvarende højt antal indlæggelser. Det – og reglerne – kan du læse mere om her. 


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning