Mere fællesskab – mindre opdeling

Den nuværende struktur er – med få ændringer - 15 år gammel. Dengang var Britney Spears nummer et på hitlisten, ”Forbrydelsen” havde premiere på DR1, og langt færre farmakonomer arbejdede udenfor apotekssektoren. Dengang var karrierevejene for farmakonomer også mere enkle. 

I dag ser verden meget anderledes ud. Tobias Rahim hitter, vi streamer de nyeste serier, når vi har lyst, fællesskaber mødes også online, og corona har ændret sundhedssektoren. Flere farmakonomer prøver forskellige job af – også i nye funktioner og sektorer – og Farmakonomforeningens medlemmer ønsker nye måder at engagere sig på.

- Der er sket meget, men i Farmakonomforeningen er vi stadig opdelt efter, hvor vi arbejder. Det gav 100 procent mening, da strukturen blev skabt i 2007. Men i dag skifter farmakonomer job, og hopper mellem brancher som aldrig før. Og nu må vi konstatere, at strukturen ikke passer helt så godt til medlemmernes behov som tidligere. Vi står ikke på en brændende platform, men det er begyndt at ulme. Derfor ser vi lige nu på, om det kan gøres bedre, fortæller Farmakonomforeningens formand Ann-Mari Grønbæk.

Hun fortsætter:
- Det med at se på strukturen er ikke en fiks ide. Både medlemsundersøgelser og møder rundt om i landet og virtuelt har vist et ønske om, at vi skal gøre det på en ny måde. Fællesskabet skal finde sin version 2.0 samtidig med, at vi bevarer den faglige grundstamme og den ordentlighed, der binder os så tæt sammen, fortsætter Ann-Mari.

Regionerne som lokalt fællesskab for alle
Drømmen er at styrke det store fællesskab blandt alle farmakonomer. Et fællesskab hvor man ikke opdeler medlemmerne i midlertidige sektorer, som de skal forlade, hvis de skifter job. Og som kan blive en begrænsning for faglig sparring:

- Til et medlemsmøde med medlemmer fra industrisektionen og den offentlige sektion tidligere i år kunne vi mærke, at der er brug for en eller anden form for forandring. De skal opleve, at de får endnu mere ud af medlemskabet og bliver en tættere del af vores farmakonomfællesskab. Det understøtter kun dét, som flere medlemsundersøgelser viser, forklarer næstformand Tina van der Klein.

I arbejdet med en ny struktur, er det vigtigt at beholde dét som fungerer:

- Vores medlemsundersøgelser viser også tydeligt, at medlemmer, der deltager i foreningens arrangementer, er mere tilfredse end dem, der ikke deltager i foreningens arrangementer. Arrangementer tæt på, hvor man bor, er et fundament, som vi fortsat skal stå på.

Industriansatte og offentligt ansatte kan i dag godt deltage i arrangementer i regionerne, men der er måske også en følelse af, at det ”ikke helt er for dem,” fortæller Ann-Mari.

Medlemmerne skal også være en del af det lokale. Men opdelingen i dag gør, at de lokale fællesskaber – regionerne – bliver fællesskaber primært for medlemmerne på privat apotek:

- Nogle savner fællesskab og aktiviteter, og det kan vi ikke sidde overhørig – og derfor arbejder vi både i hovedbestyrelsen og sammen med regions- og sektionsbestyrelser på at skabe en ny struktur, der kan levere netop det, forklarer Tina.

I en ny struktur arbejdes der med en model, hvor regionerne repræsenterer faget og skal være garant for farmakonomfællesskabet – og ikke en ”sektor”. Ann-Mari uddyber;

- I dag har vi – sat lidt spidst op - en struktur, som spænder ben for, at en farmakonom i lægepraksis kan tale med en kommunalt ansat farmakonom på et plejehjem - på trods af at de har virkelig mange ting til fælles: Klinisk arbejde og tæt borgerkontakt. Vi håber at komme i mål med en ny struktur, som kan det modsatte: Gøde både det sociale og faglige fællesskab blandt alle farmakonomer.

Mere engagement
Det skal være nemmere at engagere sig lokalt – derfor er det også på tegnebrættet, at en bestyrelsespost i en regionsbestyrelse ikke skal være betinget af, hvor man arbejder. Alle er velkomne i bestyrelserne, uanset arbejdsplads. Det er samtidig vigtigt, at farmakonomer fra forskellige sektorer er repræsenteret.

Hvis man i dag som medlem ønsker at engagere sig i foreningen, kan man hvert andet år stille op til en sektor- eller regionsbestyrelse. I dag kan det nogle steder være svært at ”fylde bestyrelserne op”:

- Vi har desværre svært ved at engagere medlemmerne i forhold til bestyrelsesarbejdet. Få stiller op, og den nuværende struktur gør også, at man faktisk ikke kan blive i en bestyrelse, hvis man skifter til et job, som er i en anden sektor. Det gør vores fællesskab skrøbeligt – for det er i dag regions- og sektionsbestyrelserne, der skal understøtte farmakonomfællesskabet, uddyber Ann-Mari.

Fællesskab på andre måder: Netværk og initiativpulje

Strukturdrømmene indeholder også idéer om nye tiltag, som skal gøre det nemmere at engagere sig og bruge fællesskabet – på andre måder:

- Der er langt flere både tilbud og behov. Det er der også hos vores medlemmer, hvor vi selvom vi har samme uddannelse, måske ikke alle har de samme behov, når vi skal engagere os. Nogle vil gerne til faglige og sociale arrangementer i lokalområdet, andre ønsker noget andet – eksempelvis muligheden for i en periode at gå i dybden med et emne, forklarer Tina.

Det skal en ny struktur også kunne rumme, uddyber hun:

- Vi vil rigtig gerne lave en initiativpulje, hvor man nemt kan søge penge til at lave sociale og faglige arrangementer ude på arbejdspladserne. Samtidig ønsker vi at gøre det nemmere at lave faglige netværk, som understøttes og hjælpes godt i gang. Det kan være netværk, som er knyttet op på, hvor man arbejder – fx et netværk for farmakonomer på Novo Nordisk, men det kan også være netværk, som har afsæt i funktioner og specifikke typer af opgaver, og hvor medlemmerne kan sparre med hinanden på tværs af arbejdspladser og sektorer om fx logistik, ledelse eller patientnært arbejde.

Ny struktur kræver tid og involvering
Allerede nu har hovedbestyrelsen besluttet at lave et arrangementsudvalg, som skal lave faglige arrangementer for medlemmerne, primært virtuelt. Resten af strukturdrøftelserne er fortsat på tegnebrættet.

Der kommer ingen ny struktur i foreningen over natten. For det tager tid at få skræddersyet en ny organisering – processen er lang, men grundig – der er bl.a. fundet inspiration hos andre fagforeninger, ligesom medlemmerne har været involveret løbende. Samtidig er foreningens regions – og sektionsbestyrelser en vigtig del af arbejdet;

- Vi gør intet uden, at vi har hovedbestyrelsen og foreningens regions- og sektionsbestyrelser med os. For nogle grupper er den her proces ikke nem – og det kan vi virkelig godt forstå. Derfor har vi heller ikke travlt. Der skal være tid til at tale sammen – hellere en snak for meget end en snak for lidt, forklarer Ann-Mari.

Foreningen arbejder videre med en ny struktur – næste skridt er repræsentantskabsmødet i november, hvor alle de delegerede arbejder videre med strukturforslagene. Der er endnu ikke besluttet eller godkendt noget - på trods af at ”foreningens struktur” allerede har været et emne på dagsordenen til både hovedbestyrelsesmøder, formandsskabsmøder, sektions- og regionsbestyrelsesmøder og repræsentantskab- og delegeretmøder. Et godt resultat tager tid - og også en ordentlig portion mod – for al forandring er svær:

- Vi skal turde forandre os – også selvom vejen er fuld med bump og kan kræve lidt ekstra mod. Men for mig er der musik i, at vi gør noget nyt og blander posen. For Farmakonomforeningen er til for medlemmerne. Og medlemmerne har altså forandret sig – og så må vi følge med! afslutter Tina.