Lige nu lover politikerne lidt flere penge - til dele af sundhedsvæsenet. Penge nu er nødvendigt, men ud over det, er det vigtigste at finde langtidsholdbare løsninger, lyder det fra Farmakonomforeningens formand Ann-Mari Grønbæk.
Ann-Mari Grønbæk understreger, at det er positivt, at sundhedsvæsenets tilstand med manglende hænder og dårligt arbejdsmiljø er på dagsordenen, men det er ikke kun løsninger på den korte bane, der er brug for.
Vi er faktisk der, hvor vi risikerer at en af de bærende søjler i vores velfærdssamfund giver efter. Det vil have uoverskuelige konsekvenser
Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen
Det akutte er på dagsordenen
Dét som primært bliver adresseret, når parti på parti taler om, at udvalgte grupper skal have lidt mere i lønningsposen, er de akutte problemer. De kommer lige nu til udtryk i ventelister og groteske eksempler på, at folk med selv de mest pinsomme lidelser ikke kan blive opereret. Men det er jo et symptom på, at det har været galt længe. Sundhedsområdet er blevet udsultet i årtier. Samtidig med at alt løbende er blevet ”effektiviseret” og beskåret procentvist år efter år, så bliver der leveret rigtig meget, så produktiviteten er steget år efter år. Det viser sig dog, ikke overraskende, at den del af ”effektiviseringen”, der har betydet eksempelvis færre lægesekretærer har været ukloge besparelser.
- Vi er faktisk der, hvor vi risikerer at en af de bærende søjler i vores velfærdssamfund giver efter. Det vil have uoverskuelige konsekvenser, lyder det fra Ann-Mari Grønbæk. Hun fortsætter:
- Derfor er der brug at finde langtidsholdbare løsninger. Det gælder såvel organisering som løn og arbejdsvilkår.
Løft af grundløn, fokus på arbejdsmiljø og den rette brug af kompetencer
Selvom de fleste faggrupper gerne ser sig selv som modtager af de penge, politikerne nu stiller i udsigt, så er der brug for reelle løft på grundlønnen over en bred kam og ikke at udvalgte grupper kan få mere for enkelte typer af vagter, understreger hun. Det er klart, at der lige nu er store problemer med både rekruttering og fastholdelse i en lang række af stillinger. Men det er ikke nok at løse det akutte problem.
- Der er brug for et smidigt sundhedssystem, der også holder til fremtidens udfordringer, understreger hun.
- Det kræver ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og at man bruger de faglige kompetencer de rigtige steder, så man ikke kommer til at klippe en hæl og hugge en tå som budgetøvelser. Tæer er jo faktisk vigtige for, at man kan holde balancen!
Hvem har fortjent lidt ekstra?
Flere partier taler om at nogle grupper skal have del i midler nu og her – og at det eksempelvis er der, hvor der er problemer med rekruttering. Men hvordan skal man i givet fald måle, om der er problemer med rekruttering? Måler man det i procentdel af opslag, der ikke besættes? Ser man på vakante stillinger? Erfaringen viser at den type midler bliver fordelt skævt.
Problemerne i sundhedssystemet bliver ikke løst med småløft hist og her
Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen
I Farmakonomforeningen arbejder man for at løse grundproblemet ved at skaffe flere farmakonomer via en ændret uddannelse og et øget optag.
Ann-Mari Grønbæk uddyber:
- Vi ser hele vejen rundt, at der ikke farmakonomer nok til efterspørgslen – og alt peger på at den udvikling fortsætter. Spørg en hvilken som helst privat apoteker, så vil de sige, at der er rift om farmakonomerne. Og vi ser en klar stigning i antallet af offentligt ansatte farmakonomer. Men hvis du spørger rundt blandt sygehusapotekerne, så kan det godt være, at de ikke har mange ubesatte farmakonomstillinger, men vi ved, at de har svært ved at få de farmakonomer, de har brug for.
Hun er derfor skeptisk over for, hvilke principper der vil ligge til grund for fordelingen af penge.
Den Danske Model er afgørende for velfærden
Det er vigtigt, at den Danske Model får lov til at arbejde, og hun sætter pris på at der bliver lagt op til trepartsforhandlinger om de første pengeposer. Men hun understreger, at hun i lighed med resten af fagbevægelsen ser frem til, at Lønstrukturkommissionen fremlægger sine resultater om et par måneder. Kvindedominerede fag har historisk ligget nederst i lønhierarkiet. Fordi de gamle “kvindefag” samtidig i høj grad er fundamentet i sundhedsvæsenet, er det afgørende at få gjort noget ved den strukturelle ulighed i lønnen.
- Problemerne i sundhedssystemet bliver ikke løst med småløft hist og her, slutter hun.
