Farmakonomforeningens direktør stopper 15. januar 2023

Farmakonomforeningens direktør Kristian Lysholt Mathiasen har efter 5 år i Farmakonomforeningen søgt videre til en spændende stilling som direktør hos Gymnasieskolernes Lærerforening.

Logo Til Facebook

- Jeg vil sige tak til Kristian for hans store indsats for farmakonomerne. Han har haft stor betydning for foreningens strategiske udvikling, og der er skabt mange vigtige resultater. Personligt kommer jeg til at savne den daglige gode sparring. Nu starter en spændende proces med at rekruttere den helt rigtige direktør til foreningen, udtaler Ann-Mari Grønbæk, formand i Farmakonomforeningen.

- Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke søger væk fra noget men hen imod noget. Det har været et stort privilegium at få lov til at arbejde sammen med så mange dedikerede og dygtige kollegaer og valgte politikere i foreningen. Jeg har også været utrolig glad for samarbejdet med andre organisationer og tager rigtig mange ting med mig, som jeg kan bruge i mit kommende arbejde, siger Kristian Lysholt Mathiasen.

Kristian Lysholt Mathiasen fortsætter som direktør frem til sin fratræden 15. januar. Indtil en ny direktør er på plads, vil formanden og den øvrige administrative ledelse sikre Farmakonomforeningens daglige drift og udvikling.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning