Formændene i Danske Bioanalytikere og Farmakonomforeningen forstår ikke, hvorfor lovforslaget om ændringer i autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven og apotekerloven hastes igennem over sommeren, før der er set på organiseringen i hele sundhedsvæsenet i kommissionen. Det skriver de om i Altinget.
Farmakonomforeningens formand Ann-Mari Grønbæk har sammen med Danske Bioanalytikeres formand Martin Jürs onsdag 24. august et debatindlæg i Altinget. Her stiller de sig kritiske over for den lovgivningsproces, som ligger bag ændringer i autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven og apotekerloven. Blandt andet foreslås det, at sygeplejersker får et beskyttet virksomhedsområde og at jordemødrenes udvides.
”Mange spørgsmål er ubesvaret, inden lovforslaget er blevet sendt i høring. Og de burde indgå i sammenhæng med alle de andre spørgsmål, som Robusthedskommissionen skal se på, og som drejer sig om det helt samme: Hvordan vi organiserer os bedre i sundhedsvæsenet - fx hvordan får vi smidigere arbejdsgange. Hvordan vi får mere fleksibilitet mellem faggrænser, og hvordan vi kan organisere os på nye måder.”
Sådan lyder det blandt andet fra de to fagforeningers formænd i debatindlægget. Du kan læse det i sin fulde længde her:
Debatindlæg bragt i Altinget.dk, onsdag 24. august 2022
Organisationer til politikere: Lad nu være med at haste lovforslag igennem i sommerferien
Et høringsudkast fra sundhedsministeriet ændrer ved blandt andet autorisationsloven og sundhedsloven, men flere parter er ikke hørt inden svarfristen på grund af sommerferien. Hastværk er det sidste sundhedsvæsenet har brug for, skriver Ann-Mari Grønbæk og Martina Jürs.
Mange spørgsmål er ubesvaret, inden lovforslaget er blevet sendt i høring. Og de burde indgå i sammenhæng med alle de andre spørgsmål, som Robusthedskommissionen skal se på, skriver Ann-Mari Grønbæk og Martina Jürs.
Af Ann-Mari Grønbæk, formand, Farmakonomforeningen, næstformand, Pensionskassen for Farmakonomer, i bestyrelsen for PKA og Martina Jürs, formand, Danske Bioanalytikere
Har du en holdning til en stor ændring af sundhedslovgivningen, så skal du være hurtig.
For godt inde i sommerferien modtog vi et høringsudkast fra Sundhedsministeriet. Det ændrer ved autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven og apotekerloven. Blandt andet foreslås det, at sygeplejersker får et beskyttet virksomhedsområde og at jordemødrenes udvides.
Det kan høringsparterne så tænke over i sommerferien og melde tilbage 18. august. Mens de politiske medier holder sommerferie. Mens Folketinget ikke er åbent. Uden at ministeriet har involveret andre faggrupper, som bliver berørt af lovændringen. Og uden at Robusthedskommissionen har fået planlagt deres første møde.
Eksempelvis modtager Danske Regioner høringsmaterialet 11. juli. De sender materialet til de 5 regioner, som for nogles vedkommende får det sendt til hospitalsledelserne. I de færreste tilfælde når de at få det sendt videre til de relevante sygehusafdelinger, så de fagligt kan vurdere lovforslaget.
Skal vi virkelig vægte hastværk så meget i sundhedssektoren, at vi ikke når at få fagligheden med i lovgivningen? Der er hastelovgivning nok.
Gavner hverken patientsikkerhed eller fleksibilitet
Det er problematisk for både patienter og sundhedspersoner, at der ikke er tid til at tale med alle berørte parter, eksempelvis bioanalytikere og farmakonomer. Vi ved rigtig meget om kvalitetssikring af hele forløbet omkring blodprøvetagning og medicinhåndtering. Det er områder, som vil blive påvirket af lovændringen, og som har stor betydning for patientsikkerhed og behandlingskvaliteten i sidste ende.
I den seneste årsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed udgør medicinfejl 60 procent af de utilsigtede hændelser. Fejl ved prøver og undersøgelser kommer ind på en andenplads. Sygeplejersker er i forvejen en travl og stresset faggruppe, der nu pålægges et endnu større ansvar for patienten.
Vi er ikke imod at sætte tingene mere frit for at skabe fleksibilitet – tværtimod. Men fleksibilitet må ikke trumfe faglig kvalitet eller specialisering. Vi vil gerne slå fast, at eksempelvis medicinhåndtering og blodprøver ikke er sådan lige til. En blodprøve er ikke bare er en blodprøve. Den kan sløre det kliniske billede af en patient, hvis den bruges som et screeningsværktøj. Eller hvis den tages forkert.
Det kræver oplæring, sparring og løbende tilsyn. Det samme gælder kalibrering af bærbart laboratorieudstyr, som kræver teknologiforståelse, og en teoretisk viden.
Sundhedsministeriet skriver, at de foreslåede ændringer giver fleksibilitet og letter procedurer og processer i sundhedsvæsenet. Vi er dog stærkt i tvivl om, hvorvidt kvalitetssikringen ved eksempelvis medicinhåndtering og blodprøvetagning er håndteret på en god måde med forslaget. En tvivl som kunne undgås ved en bedre proces.
Det er foreslået, at sygeplejersker blandt andet skal have lov til at gøre mere uden lægens accept. Men der lægges samtidig op til, at læger skal kunne omgøre sygeplejersker beslutninger. Hvordan kommer det patienten til gavn, hvis lægen så alligevel stopper en allerede igangsat antibiotikakur eller mener, at et blodprøvesvar er irrelevant i forhold til det kliniske billede? Eller hvis en sygeplejerske føler sig presset til at tage beslutninger, som måske ligger vedkommende fagligt fjernt?
Mange spørgsmål er ubesvaret, inden lovforslaget er blevet sendt i høring. Og de burde indgå i sammenhæng med alle de andre spørgsmål, som Robusthedskommissionen skal se på, og som drejer sig om det helt samme: Hvordan vi organiserer os bedre i sundhedsvæsenet - eksempelvis hvordan får vi smidigere arbejdsgange. Hvordan vi får mere fleksibilitet mellem faggrænser, og hvordan vi kan organisere os på nye måder.
Hastværk er ikke løsningen
Farmakonomforeningen og Danske Bioanalytikere ønsker, at der svares på spørgsmålene i den rigtige rækkefølge. I efteråret skal Robusthedskommissionen se på organiseringen i sundhedsvæsenet, herunder hvordan vi kan få en mere fleksibel og tværfaglig arbejdstilrettelæggelse i sundhedsvæsenet.
Vi har stor respekt for både sygeplejersker og jordemødre. Vi forstår ikke, hvorfor forslaget om beskyttet virksomhedsområde til sygeplejersker og jordemødre skal haste-vedtages, før man skal se på organiseringen i hele sundhedsvæsenet i kommissionen.
Hastværk er ikke løsningen på de nuværende problemer.
