En undersøgelse fra VIVE viser, at farmakonomer i højere grad oplever stress, end den almindelige lønmodtager. Det går udover privatlivet.
Farmakonomer er mere stressede end den gennemsnitlige lønmodtager. Så enkel er konklusionen på VIVEs nye undersøgelse af farmakonomers psykiske arbejdsmiljø på privat apotek. Farmakonomer scorer – uanset stilling – højere end landsgennemsnittets på den stressskala, som VIVE anvender. Værst ser det dog ud for farmakonomeleverne, som er markant mere stressede end den almindelige lønmodtager.
For 95% af farmakonomerne, som har følt sig stressede indenfor de sidste 2 uger, er arbejdet en kilde til stress. 54% af de farmakonomer, der føler sig stressede, har angivet at arbejdet er den vigtigste kilde til stress, mens 41% angiver, at det både er arbejdslivet og privatlivet, som er årsagen til deres stress. 5% angiver, at det kun er privatlivet, der er årsagen til stress.
Ifølge spørgeskemaundersøgelsen hænger stress sammen med alder: jo ældre farmakonomen er, jo mindre stressede er de. Ifølge interviewundersøgelsen hænger den høje stressscore sammen med uforudsigeligheden omkring arbejdstiden.
Læs mere om skemaer der skrider
Forskerne bag rapporten kæder stress sammen med, at farmakonomerne i undersøgelsen har begrænset indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. De interviewpersoner, der i undersøgelsen angiver at have en høj grad af stress, oplever stor uforudsigelighed og ingen kontrol eller indflydelse på arbejdstiden.
En af de interviewede farmakonomer rammer hovedet på sømmet med dette citat:
- Jeg kan ikke levere den fleksibilitet der egentlig er nødvendig, for jeg skal have passet min datter. Jeg har ikke tid til at gå til læge eller til at tage barns første sygedag- Men det er ikke kun mig – vi er alle pressede. Vi kommer ofte på arbejde, når vi selv er syge (J, 40-49 år)
De unge farmakonomer mangler forudsigeligheden for fx at kunne planlægge at hente og bringe børn. De ældre mangler forudsigeligheden ift. at kunne ”have et liv” ved siden af deres arbejde.
Undersøgelsens kvalitative konklusion peger på, at manglende forudsigelighed og indflydelse på arbejdstiden er afgørende for stressoplevelsen.
Tillid og tid mangler
Farmakonomer oplever oftere end den gennemsnitlige lønmodtager at have svært ved at nå alle arbejdsopgaver. Det skyldes primært, at der mangler bemanding til at udføre ens opgaver tilfredsstillende. Tiden mangler til at kunne gøre arbejdet ordentligt og leve op til egne faglige standarder.
Samtidig er farmakonomerne vurdering af deres respektive ledelse og relationen til nærmeste leder under den gennemsnitlige lønmodtagers tilfredshed, ligesom de oplever en mindre grad af anerkendelse og retfærdighed.
En af de interviewede farmakonomer siger følgende:
- Vi har sagt på et personalemøde, at vi er for få ansatte. Vi har råbt højt, men det hjælper ikke. Ledelsen lytter ikke. Vi har råbt op om problemerne [med forudsigeligheden i arbejdstiderne], men der sker ikke noget, og det gør jo, at man ingen tillid har til ledelsen. (M, <30 år)
Ubalance mellem krav og ressourcer
Farmakonomerne oplever i højere grad end den gennemsnitlige lønmodtager – at arbejdet tager så meget tid og energi, at det går ud over privatlivet.
Desværre leder uforudsigeligheden og den pressede hverdag ifølge rapporten også til, at nogle farmakonomer må ”give op” og vælger at forlade en sektor, de ellers sætter pris på:
- Jeg tænker, at jeg bliver nødt til at flytte mig, selvom jeg elsker at arbejde på apotek. (J, 40-49 år)
Kontakt
