Din overenskomst er ikke en guitar

For langt de fleste farmakonomer er meget af dagligdagen i arbejdslivet bestemt af overenskomsten. Den er rammen for arbejdstid og løn, den styrer afspadsering og skemaregler.  Den sikrer varsler og pauser og ferie. Alligevel oplever Farmakonomforeningen gang på gang, at de problemer, medlemmerne henvender sig med, i bund og grund opstår, fordi overenskomsten ikke bliver overholdt på arbejdspladsen – ofte fordi man enten ikke kender reglerne eller fordi man mere opfatter dem som en rettesnor end som noget, der altid skal overholdes.

Skemareglerne er vigtige
- Dét, der skaber de største ringe i vandet, er, at skemareglerne ikke bliver overholdt, lyder det fra chef for rådgivning og forhandling i Farmakonomforeningen, Mette Guldberg. Når det har så stor betydning, skyldes det, at det er de regler, der skal sørge for balance mellem arbejde og fritid.

Det kan mærkes i den daglige rådgivning af medlemmerne, fortsætter hun:

- I efteråret 2022 har Farmakonomforeningen registreret en fordobling i antallet af henvendelser om arbejdstid. Henvendelser om sygdom er steget med cirka 50 procent fra det normale niveau.

Overenskomsterne er grundstenen i den måde, hele vores arbejdsmarked er organiseret på. Generelt giver det medarbejderne en høj grad af tryghed i forhold til både løn og arbejdsvilkår. Det sikrer også arbejdsgiverne en dygtig og stabil arbejdsstyrke, og et miljø der i modsætning til i andre lande eksempelvis ikke er præget af strejker.

Overenskomster er en fordel for alle parter
Styrken ved, at arbejdet er organiseret gennem overenskomster, er, at det er noget arbejdsgivere og arbejdstagere i fællesskab bliver enige om. Begge parter er interesseret i at skabe balance, så erhvervet har gode muligheder, og medarbejderne både kan tjene penge, trives og har mulighed for at have et privatliv, hvor de kan lade op. Selvfølgelig er der steder, hvor balancen fungerer fint, og reglerne bliver overholdt, understreger Mette Guldberg.

- Det er klart, at vi som fagforening primært hører, når der er noget, der ikke fungerer. Det er jo der, hvor medlemmerne har brug for os. Og her kan vi altså konstatere at antallet af henvendelser er steget. Men jeg ved også godt, at der – heldigvis – vil være dem, der læser det her og tænker: ”Sådan er det i hvert fald ikke hos os”. Og det er jeg jo kun glad for.

Mette Guldberg fortæller, at der er tænkt på balancen i forhold til farmakonomerne. På at lønnen skal stå mål med den tid, man lægger og den indsats, man yder. På at pauserne skal give de nødvendige afbræk i hverdagen. På muligheden for at få balance i arbejdsliv og privatliv ved f.eks. at have regler for varsling af skemaer. Og selvfølgelig på at det skal være muligt for den enkelte apoteker at skabe en sund forretning. Hver især har det kostet ved forhandlingsbordet, for der er selvfølgelig stor forskel på hvad henholdsvis arbejdsgivere og arbejdstagere mener, understreger Mette Guldberg, der har været central i forhandlingerne af farmakonomernes overenskomst i over 10 år.

- Reglerne er der for at danne rammerne om et fornuftigt arbejdsliv. Det er altid det muliges kunst, når vi skal indgå overenskomst. Arbejdsgiverne vil ofte gerne have endnu mere fleksibilitet fra medarbejderne, mens vi prøver at forbedre vilkår for farmakonomerne og farmakonomeleverne. Og vi får også hver gang kommentarer fra medlemmer om, at vi har strakt os for langt og givet arbejdsgiverne for meget. Derfor er det virkelig vigtigt, at arbejdsgiverne ikke får endnu mere mellem forhandlingerne.

Hun forklarer videre:

- Selvom man synes, at ”lige hos os kan vi godt gøre tingene anderledes”, eller ”det kvarter, hvor vi lukker behøver ikke tælle med”, så hugger man stille og roligt stadig større huller i fundamentet på både ens eget og kollegernes arbejdsliv.

Din fritid er guld værd
Ofte er medlemmerne glade for deres arbejdsplads – eller måske bekymret for apotekets indtjening – og så tænker de, at de har samme interesser som deres arbejdsgiver. Men selvom begge parter ønsker det samme for arbejdspladsen, så er der er en verden til forskel. Nemlig den mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

- Når farmakonomer på den måde giver køb på deres egne rettigheder, så er de ikke med til at finansiere hverken et bedre arbejdsmiljø eller apotekets overlevelse. Så er de med til at finansiere apotekerens behov, understreger Mette Guldberg med alvorlig mine.
Med mindre det direkte står i overenskomsten, at noget kan forhandles, så kan det IKKE forhandles. At afstå fra regler og rettigheder er ikke ok, selvom man bliver enige om det. Forhandlingerne af overenskomsten foregår ved det store bord, mellem foreningerne. Ikke i kaffestuen mellem apoteker og tillidsrepræsentant eller farmakonomer, der lige her og nu gerne vil have tingene på arbejdspladsen til at glide.

Mette Guldberg kommer med et eksempel fra rådgivningen:

- Vi oplever eksempelvis en udbredt misforståelse om, at man ikke behøver at betale overarbejde, hvis blot farmakonomen siger "Jo", når apotekeren, spørger om man kan blive lidt længere en dag. Det stammer formentlig fra en bestemmelse i overenskomsten om, at man, hvis farmakonomen ønsker det, kan aftale på forhånd, at man kan arbejde over uden tillæg, mod at farmakonomen får lov til at afspadsere samlet på et andet tidspunkt, som farmakonomen selv bestemmer.

Hun fortsætter:

- Sådan er reglen ikke. Man skal ikke som farmakonom huske at sige: ”jeg vil have overarbejdsbetaling”, hvis man bliver bedt om at arbejde over. Udgangspunktet er naturligvis overenskomstens bestemmelser, og så er der nogle steder, hvor man kan aftale noget andet under nogle bestemte forudsætninger. Problemet her er også, at man ligesom kun køber ind på en del af bestemmelsen – nemlig den del at der ikke skal betales overarbejdsbetaling. Så glemmer man, at det faktisk kun kan ske, hvis farmakonomen selv ønsker det, og at timerne skal afspadseres samlet på et tidspunkt, som farmakonomen selv vælger.

De tre største udfordringer
De steder, hvor skred i forhold til overenskomsten volder størst problemer for farmakonomerne, er:

1) Mangel på et fast skema
Langt de fleste problemer med, at overenskomsten ikke bliver overholdt, handler om, at farmakonomerne ikke får det faste skema, de har krav på med de dertilhørende varsler. Og det gør det svært at lægge planer for privatlivet. Helt grundlæggende skal du kende din skemaperiode. Den skal være mellem 4 og 6 uger – medmindre andet er aftalt i en underskrevet og godkendt lokalaftale, der kun kan indgås mellem tillidsrepræsentant og apoteker. Det er vigtigt, at du ved, hvornår din skemaperiode begynder og slutter, og det skal være det samme for alle farmakonomer og farmakonomelever på apoteket. Det har nemlig betydning for, hvor mange timer du skal arbejde, og hvornår du har krav på overarbejdsbetaling. Det kan også være en skemaændring, hvis du skal møde på en anden enhed, end der, hvor du først var skemasat. Det afhænger af afstanden og transporttiden til den anden enhed.

2) Skemaændringer i tide og utide
Når man først har sit faste skema, er det muligt for arbejdsgiver at lave midlertidige ændringer i det. Det vil sige ændringer, der kun opstår én gang, hvorefter man går tilbage til sit faste skema. Men det kræver, at varslerne på to uger bliver overholdt. Blandt de problemer, rådgivningen hører om igen og igen, er, at der sker virkelig mange ændringer, så det er svært at sige, at man har et fast skema. Det kan både være en ændring i møde- eller gåtid, eller i hvor man skal arbejde, eller hvornår man har fridag. Derudover bliver varslerne ikke overholdt. Overenskomsten bestemmer, hvornår der er tale om en skemaændring og hvilket varsel, der skal gives.

3) Manglende betaling for overarbejde
Som farmakonom er der klare regler for, hvor meget du skal arbejde, og hvor meget du skal have for hver enkelt time, du arbejder. Både som fast løn og som overarbejdsbetaling. Hvis du arbejder flere timer, end du er ansat til i en skemaperiode, så er det overarbejde, der skal afregnes med et tillæg. Hvis du ikke har haft mulighed for at afspadsere dine overarbejdstimer, skal de automatisk udbetales, når de er tre måneder gamle.

- Vi oplever ofte, at en farmakonom eller farmakonomelev har mange overarbejdstimer stående, og at der kan være tvivl om, hvor gamle timerne er, fortæller Mette Guldberg.

Hvis du arbejder færre timer i en skemaperiode, end du er ansat til, så skal dine timer ”nulstilles”, når den nye skemaperiode begynder.

- Du kan ikke ”skylde” timer eller have ”minustimer”. Det er desværre en ting, vi får rigtig mange henvendelser om, lyder det ærgerligt fra Mette Guldberg. Det er faktisk et sted, hvor vi var enige om at skærpe formuleringen ved sidste overenskomstforhandling for at gøre reglerne tydeligere, og derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at der fortsat er så mange steder, hvor man ikke har forstået det. 

Presset på privat apotek er velkendt
Arbejdsmiljøet på privat apotek er presset.
- Det er et problem, som vi løbende er dialog med Danmarks Apotekerforening om, fortæller formand for Farmakonomforeningen, Ann-Mari Grønbæk, der er glad for at møde lydhørhed hos sin modpart i Apotekerforeningen.
- Det er helt afgørende for farmakonomernes trivsel, at de spilleregler, vi sammen har stillet op, bliver overholdt, og det er vigtigt for mig at understrege, at du ikke ødelægger noget ved at holde på din ret. Det kan godt være, at det ikke er behageligt i situationen – men det er det altså heller ikke at blive betalt for lidt eller at betale med muligheden for at planlægge tid sammen med familien, fortsætter Ann-Mari Grønbæk.
- For det betyder noget for dig i hverdagen, at du ikke kan gå til fritidsaktiviteter eller hente børn, understreger hun.

Dokumentér både dit faste skema og ændringerne
Hvis du selv står i en situation, på din arbejdsplads, hvor reglerne ikke bliver overholdt, så er det vigtigt, at du tager fat i Farmakonomforeningen. Også selvom det kan virke uoverskueligt. For ellers sker der helt sikkert ikke noget. Som det stigende antal henvendelser viser, er det heldigvis også noget medlemmerne i høj grad gør. Men hvis der er tale om overtrædelser af reglerne, så hjælper det at kunne dokumentere, at det sker, når sagen skal løftes.

- Det er apotekerens ansvar som arbejdsgiver, at medarbejderne får den rigtige løn og også at kunne dokumentere arbejdstid, ferie og så videre for medarbejderne. Men når vi kommer og siger, at noget ikke er, som det skal være, så gør det det hele lettere, hvis vi kan dokumentere det med for eksempel en udskrift eller et billede af skemaændringerne, en kopi af en sms eller en mail, hvor man får at vide, at man skal arbejde anderledes, eller hvad det nu kan være. Og derfor opfordrer vi alle til at sørge for at have kopier af deres skema, ændringer og andre vigtige beskeder, lyder det fra Mette Guldberg.

Hun fortsætter:

- Mange medlemmer bliver mødt med påstanden om, at skemaplanlægningssystemet automatisk sletter bagudrettet, eller at der ikke er kopier af gamle skemaer. Det er dog ikke noget systemerne gør af sig selv, fortæller Mette Guldberg.

Et godt råd er at have det som fast rutine at tage en kopi eller et screendump af alle skemaer og alle skemaændringer og gemme dem. I bedste fald får man aldrig brug for dem, men hvis der opstår problemer, kan de give det nødvendige rygstød til at få rettet op på fejlene.

Overenskomsten beskytter dig – husk at beskytte den
Enhver arbejdsplads har en særlig kultur. Særlige traditioner og måder man gør tingene på. Derfor er det ikke ualmindeligt, at ”plejer” i nogle situationer vinder over reglerne – for vi har alle en interesse i en hverdag, der glider.

- Men det er ikke i orden. Selvom man lige i situationen kan synes, at reglerne er besværlige, så markerer overenskomsten vigtige rammer.
Mette Guldberg fortsætter hovedrystende:

- Vi hører faktisk om apotekere, der tror, de kan true med at ville overholde overenskomsten. Underforstået: Hvis medarbejderne insisterer på deres rettigheder, så har apotekeren ikke andre muligheder end at skære alle goder, som ikke kommer fra overenskomsten bort for at få økonomien til at hænge sammen! Jeg tvivler på, at apotekerne giver mulighed for en ekstra pause i løbet af arbejdsdagen eller et stykke frisk frugt eller en frokostordning, som medarbejderne selv betaler, for at få medarbejderne til at give afkald på rettigheder. Jeg tror faktisk, at de gør det, fordi det passer godt ind i den måde, de gerne vil drive deres apotek på. Det gør kun ”truslen” endnu mere uforståelig.

Kampen om ferie og frihed
Helt grelt er de eksempler, rådgivningen hører om, hvor arbejdsgiveren truer med at være den, der placerer folks ferie. Ferieloven giver alle på det danske arbejdsmarked ret til tre ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden fra 1. maj til 1. september.

- Det er sårbart med placering af ferie, fordi det betyder så meget i rigtig mange menneskers privatliv. Vores muligheder for at holde fri er på mange måder en rigdom ved det danske arbejdsmarked. Det betyder noget, at vi kan holde fri med vores børn, familie eller venner. Og på langt, langt de fleste arbejdspladser er det jo noget, der bliver løst i mindelighed, helt uden at arbejdsgiveren benytter det som et bølleredskab for at kue medarbejderne til at rette ind, siger Ann-Mari Grønbæk, der ikke har meget til overs for den slags forsøg på at undslå sig de fælles regler.

Hvad kan du holde til?
Når vi hører fra medlemmerne, så er det typisk fordi, de dårlige vaner på apoteket er blevet et problem for dem. I den situation er det meget let at føle sig helt alene.

- Det er hjerteskærende! Vi har medlemmer, der ringer ind, og faktisk er blevet syge af det pres, de mærker i dagligdagen. Over tid har det simpelthen slidt dem ned. Og mange af dem har ligefrem dårlig samvittighed, for I deres selvforståelse kan de holde til mosten. Så siger de: ”Jeg er jo normalt ikke typen, der bliver syg. Jeg plejer fint at kunne klare det.” Men overenskomstens regler er der jo netop for at skabe rammerne om et godt arbejdsliv, understreger Mette Guldberg. Farmakonomforeningens konsulenter har på skolebesøg også hørt elever, der frustreret spørger, hvad de kan gøre, når deres kolleger forklarer brud på overenskomsten med et ”sådan gør vi altså bare her”.
Det er ikke i orden, slår Ann-Mari Grønbæk fast.

- Det er et vanvittigt vigtigt arbejde, der hver dag bliver løftet på landets apoteker, og det kan være både spændende og givende. Vi skylder både os selv og de kommende farmakonomer at sikre vilkårene i branchen. Men lige nu er det nedslidende alt for mange steder. Derfor er det afgørende for branchen som helhed, at fundamentet er i orden. Og en vigtig del af det fundament er overenskomsten og de rettigheder, den giver medarbejderne. Dem skal der hverken gives af eller tages fra, slutter hun.