Apotekernes formand: Arbejdsmiljøet er afgørende for apotekernes fremtid

Apotekerforeningen tager arbejdsmiljø alvorligt
En varm dag i juli mødte Farmakonomen Jesper Gulev Larsen på hans kontor på Steno Apotek i København, hvor han er apoteker. Farmakonomforeningen har siden foråret 2022 sat fokus på arbejdsmiljø på privat apotek både via foreningens egne kanaler som fx medlemsblad og i medierne. Jesper Gulev Larsen, der er formand for Apotekerforeningen, har beredvilligt sagt ja til et interview om netop dette; arbejdsmiljøet på privat apotek. Samtalen handlede om, hvad Apotekerforeningen tænker og har af konkrete planer i forhold til arbejdsmiljøet efter den megen omtalte undersøgelse.

Jesper lægger ansigtet i alvorlige folder, da han bliver spurgt om arbejdsmiljøet på apotekerne:

- Jeg vil gerne sige det ligeud. Det er helt essentielt, at apotekerne kan tilbyde gode og attraktive jobs. Så jeres undersøgelse af arbejdsmiljøet på apotek har påvirket os meget. Det har gjort et stort indtryk. Resultaterne fra undersøgelsen er i store træk ikke til diskussion, og vi har også selv gennemført en undersøgelse, der viser samme billede. Arbejdsmiljøet på apotekerne er bredt set presset og er en medvirkede årsag til, at nogle farmakonomer har valgt at forlade sektoren. Den udvikling skal vendes - og dér har vi en fælles interesse. Vi tager arbejdsmiljø meget alvorligt, og forårets store apotekerkonference handlede derfor også kun om én ting: Arbejdsmiljø!

Jesper ser mange årsager til, at arbejdsmiljøet er presset:

- Jeg tror, at det skyldes mange ting. For det første har der på Christiansborg været politiske mål om øget tilgængelighed, og den nye apotekerlov fra 2015 har ført til mange flere enheder, som jo skal bemandes af farmakonomer. Samtidig er åbningstiderne også øget mange steder, og andre sektorer har fået øjnene op for, at farmakonomer er gode til medicinhåndtering og rådgivning. Situationen i dag er derfor, at ledigheden er tæt på nul, og der er færre farmakonomer på privat apotek end før. Flere enheder, længere åbningstider og større efterspørgsel efter farmakonomer gør det i kombination svært at få enderne til at nå sammen. Egentlig har apotekerne brug for mange flere farmakonomer og ikke færre.

Men er det ikke apotekerne selv, der har oprettet de mange nye enheder. En slags kollektivt kapløb, hvor målet var at etablere nye enheder i en fart?

- Man havde en forventning om, at der med apotekerloven fra 2015 skulle komme markant flere enheder. Men det er nok kommet bag på alle, også politikerne, at der er etableret så mange enheder. Det er ikke til at vide, om udviklingen er stoppet, men den er i hvert fald aftagende. Og vi ser også nu, at der er nogle af de enheder, der er blevet etableret indenfor de seneste år, som bliver lukket igen. Det kan måske være, at det ikke hænger økonomisk sammen, men det kan også være fordi, at der mangler personale. Hvis man kunne ansætte flere farmakonomer – hvis der var flere ledige på markedet – så kunne man løse rigtig mange af de udfordringer, der er.

Medicin og sundhed er det vigtigste
Den store arbejdsmiljøundersøgelse fra VIVE, som blev offentliggjort tidligere år, viser, at mange farmakonomer oplever et for stort fokus på mersalg – eller tankpassersalg. Ifølge Jesper er svaret ikke at fjerne frihandelsvarer, men at finde den rigtige balance.

- Apoteket har en rolle med omsorgssalg. Vi skal sælge produkter, der er gode for borgeren, og som passer med borgerens medicin. Men vores klart vigtigste opgave er medicin og sundhed. Det bør også fylde mest, når apotekerne taler med personalet om, hvad der er vigtigt. Jeg kan godt se for mig, at mersalg og kampagnevarer nogle steder er kommet til at fylde lidt rigeligt i ledelsens daglige snakke med personalet. Det er en balance. Jeg tror også, at det er vigtigt, at vi taler med personalet om, at det gode omsorgssalg er med til at holde medicinpriserne lave i Danmark. Men det må aldrig være til diskussion, at medicin og sundhed kommer først!

Optag og uddannelse er en del af løsningen
I løbet af samtalen bliver det klart, at Apotekerforeningen ser en lang række indsatser som vigtige, for at udviklingen kan vendes. Jesper fremhæver nogle af de vigtigste:

- Der skal uddannes langt flere farmakonomer. Antallet passede måske meget godt tidligere, da der var færre enheder, og hvor omverdenen ikke havde fået øjnene op for alt det, farmakonomer kan. Men både de private apoteker, regionerne, kommunerne og industrien har brug for farmakonomer, fordi I kan noget, som vi alle har brug for, og fordi der generelt er mangel på sundhedsfagligt personale. Derfor er jeg glad for, at optaget på Farmakonomskolen i år er øget kraftigt (der er optaget 290 farmakonomelever på uddannelsen, red.). Samtidig er vi også sammen med professionshøjskolerne, sygehusapotekerne, Farmakonomskolen og Farmakonomforeningen i gang med at udvikle uddannelsen til en professionsbachelor, som skal udbydes to steder i landet. Det vil også øge optaget og være et bedre afsæt for at rekruttere studerende til uddannelsen. Øget optag og en professionbacheloruddannelse er en del af løsningen, men det tager tid, før vi for alvor kan se en effekt af det. Folk skal først uddannes.

Mere forudsigelighed og faglighed i arbejdet
For Jesper er det vigtigt, at farmakonomerne oplever stabile arbejdstider, og at opgaverne bliver mere faglige:

- Der skal mere forudsigelighed i farmakonomernes skemaer. Det er tydeligt, at vi skal være bedre til at skabe en forudsigelig hverdag for farmakonomerne. For eksempel skal vi som apotekere hver især se på vores organisation og måske vurdere, om der er personale nok til at holde åbent ud over lovgivningens krav.

- Vi skal frigøre ressourcer ved at bruge servicemedarbejdere til nogle opgaver og ikke bruge farmakonomtimer til fx bogføring. Hvad løsningen er, må man se på lokalt, samtidig med at Apotekerforeningen arbejder for, at det skal være lettere at sænke antallet af åbningstimer – fx på vagtapoteker.

Han fortsætter:

- Apotekerne skal spille en større sundhedsfaglig rolle. Det er godt både for farmakonomerne, der får flere spændende opgaver, for borgerne og for apotekerne. Jeg tror, at samfundet er ved at få øjnene op for, hvor meget vi egentlig kan på apotekerne, fx med vaccinationer. Jeg tror, at vaccinationerne kun er starten – der er mange nye og faglige opgaver, der skal løses i fremtiden – fx arbejder Apotekerforeningen sammen med Farmakonomforeningen for, at farmakonomer også skal kunne gennemføre medicinsamtaler.

Vi skal lære af dem, der gør det bedst
Det er også vigtigt at lære af hinanden på tværs i faget:
- Det er vigtigt at forstå, at arbejdsmiljø ikke er en ens størrelse på alle apoteker. Der er også steder, hvor det går godt. Og dem skal vi lære af. Hvad er det de gør, så personalet oplever en større forudsigelighed i arbejdet? lyder det som et eksempel fra Jesper Gulev Larsen.

Styrket arbejdsmiljøindsats
Apotekerforeningen har med afsæt i arbejdsmiljøundersøgelsen udarbejdet en pakke til apotekerne – en slags ”serviceeftersyn” af deres arbejdsmiljø, som betales af Apotekerforeningen:

- Vi vil gerne støtte op om, at man på de enkelte apoteker ser på, hvordan man organiserer arbejdet. Via CRECEA tilbyder vi nu en styrket arbejdsmiljøindsats, hvor apotekerne har fået et individuelt tilbud om at få et slags serviceeftersyn af deres arbejdsmiljø – som Apotekerforeningen finansierer. Det er en samtalepakke med tre møder. Målet er, at det skal give farmakonomerne større indflydelse på deres arbejde, færre ændringer i skemaerne, mere fleksibel tilgang til folks forskellige livsfaser og mere fokus på det sundhedsfaglige. Det er nogle af de ting, som vi kan se, udfordrer arbejdsmiljøet, og som vi kan se er en medvirkende årsag til, at man vælger at søge væk fra privat apotek. Så vi håber, at rigtig mange tager imod tilbuddet.

Jesper fortæller, at en række andre faktorer kan få en positiv virkning på arbejdsmiljøet, fx er apotekerne langt med at bruge teknologi, og der kommer endnu flere teknologiske muligheder, som på sigt kan frigøre ressourcer til rådgivning. Apotekerforeningen ser også frem til at starte et stort uddannelsesprogram om mentalisering op. Det skal styrke kompetencerne til at engagere sig i borgernes situation – hvilket skal være med til at styrke den faglige rådgivning på apotek.

- Det bliver både godt for personalet og vil være med til at flytte apotekerne yderligere i den rigtige retning. Der arbejdes også på et forløb for kommende apotekere, så de kan blive klædt rigtig godt på til opgaven som ledere, og ved hvad de går ind til, lyder det fra Jesper Gulev Larsen.

Er jeres tiltag nok – har apotekssektoren en god fremtid?
- Jeg er optimist. Jeg tror på, at det bliver en god fremtid. Men det forudsætter altså, at vi får knækket udfordringerne med arbejdsmiljø og rekruttering. Men det tror jeg også, vi gør – vi arbejder i hvert fald hårdt for det.