Mikkel Mørk Eriksen og Mai-Britt Møller Jensen er valgt ind som nye medlemmer i bestyrelsen for den offentlige sektion ved en ekstraordinær generalforsamling.
Den offentlige sektion afholdt onsdag den 27. januar ekstraordinær generalforsamling, da der var to vakante pladser i bestyrelsen, som skulle besættes. Til mødet skulle vælges en ny repræsentant for Region Sjælland og en for Region Nordjylland.
- Jeg er super glad for at have at have fået Mikkel og Mai-Britt med på holdet, så vi har en fuldtallig bestyrelse i den offentlige sektion. Det betyder, at vi nu har en direkte kontakt til medlemmerne i alle områder.
Tina van der Klein Formand for den offentlige sektion
En spændende tid – der kræver en indsats
Med igangværende overenskomstforhandlinger er der rigeligt at se til i sektionsbestyrelsen. Derudover har farmakonomerne fået en ny, vigtig rolle i vaccineindsatsen under covid-19-pandemien, som presser arbejdsmiljøet, og som man derfor følger tæt:
- Jeg er super glad for at have at have fået Mikkel og Mai-Britt med på holdet, så vi har en fuldtallig bestyrelse i den offentlige sektion. Det betyder, at vi nu har en direkte kontakt til medlemmerne i alle områder. Med de enkelte repræsentanter har vi en gatekeeper til foreningen og sektionsbestyrelsen, så vi ved, hvad der rører sig lige nu hos dig som offentlig ansat. Uanset hvor du bor i landet - eller om du er ansat i region, kommune eller stat, forklarer Tina van der Klein, som er formand for den offentlige sektion – og næstformand i foreningen.
To stærke, faglige kort
Mikkel Mørk Eriksen blev valgt ind som ny repræsentant for Region Nordjylland. Mikkel er 30 år og arbejder til daglig på Region Nordjyllands Sygehus Apotek i Aalborg. Her har han arbejdet siden 2017, hvor han blev færdiguddannet. Mikkel er i øvrigt gift med en farmakonom, bor i Suldrup og er snart far til tre.
Mai-Britt Møller Jensen er ny repræsentant for Region Sjælland. Hun arbejder til daglig på Region Sjællands Sygehus Apotek i Holbæk, hvor hun har været i et år. Før det var hun ansat på sygehusapoteket i Roskilde. Mai-Britt er 34 år og bor i Kirke Hyllinge.
Udover at være nyvalgt bestyrelsesmedlem i den offentlige sektion er Mai-Britt også tillidsrepræsentant og har været det i tre år. Hun kender derfor allerede en masse af de offentligt ansatte farmakonomer i regionen.
Velkommen til både Mai-Britt og Mikkel!