Vær med til at fejre og synliggøre farmakonomfællesskabet - og vind en præmie

Lige nu kan du og dine farmakonomkolleger være med til at øge farmakonomernes synlighed som faggruppe – og samtidig vinde lidt sødt til jeres pause.

Emblemer Beskåret

Ikke alle kender faget
Det er i disse dage 75 år siden, at foreningen blev stiftet for at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår. Siden har farmakonomerne fået stadigt mere ansvar, og langt de fleste danskere er jævnligt i kontakt med farmakonomer, men ofte uden at være klar over det. De fleste farmakonomer har nok også prøvet at måtte forklare, hvad de laver. Corona har tydeliggjort, at farmakonomerne hver dag leverer en essentiel indsats, og det er en del af Farmakonomforeningens strategiske målsætninger at udbrede kendskabet til farmakonomernes faglighed og synliggøre faget.

Derfor modtog alle aktive medlemmer, der ikke allerede havde et, et emblem i det tidlige efterår. På den måde har alle farmakonomer mulighed for hver dag med en lille gestus at øge deres fags synlighed. Ved at sætte emblemet på tøjet sender man et signal om, at farmakonomer er kompetente til at rådgive og vejlede patienter og kunder.

- Emblemet er et fysisk udtryk for vores faglighed og et tegn til vores omgivelser om, at farmakonomer tager ansvar for patientsikkerhed, og at faggruppen er en troværdig partner i sundhedsvæsenet, lyder det fra formand Ann-Mari Grønbæk.

I forbindelse med jubilæet er det oplagt at slå et slag for at emblemet bliver noget man helt naturligt tager på. Så hvis du og dine kolleger har lyst, så er det nu I kan være med til at øge fagets synlighed – og samtidig være med i konkurrencen om lidt lækkert til pausen.

Tag et billede og del på sociale medier
For at deltage i konkurrencen skal I tage et billede af jer som kolleger, hvor I alle har jeres farmakonomemblem på og så dele billedet på facebook eller Instagram og bruge hashtagget #farmakonom75. For at være med i konkurrencen skal billedet lægges op senest torsdag den 25. november 2021 – og alle på billedet skal selvfølgelig være indforståede med at være med på billedet, og på at det kan være, at Farmakonomforeningen bruger billedet i trykte og på sociale medier.

Du kan selvfølgelig også være med, hvis du er ene farmakonom på din arbejdsplads. Ligesom alle andre skal du blot tage et billede af dig i dit arbejdsmiljø, hvor du har farmakonomemblemet på og poste det på facebook eller Instagram og bruge hashtagget #farmakonom75 senest torsdag den 25. november 2021. Så er du med i konkurrencen om noget lækkert sødt - som du selvfølgelig er velkommen til at dele med dine kolleger, dér hvor du arbejder.

Emblemet er et fysisk udtryk for vores faglighed og et tegn til vores omgivelser om, at farmakonomer tager ansvar for patientsikkerhed, og at faggruppen er en troværdig partner i sundhedsvæsenet

Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning