Ugentlige test for dig der møder fysisk på arbejde under nedlukningen

Alle borgere, der i øjeblikket møder op på arbejdet, anbefales at lade sig teste for covid-19 en gang om ugen, oplyste justitsminister Nick Hækkerup (S) på pressemøde onsdag. Det gælder for rigtig mange farmakonomer på alle typer af farmakonomarbejdspladser, fordi deres arbejdes karakter gør, at det ikke er muligt at arbejde hjemmefra.

COLOURBOX44420879

Ikke aftale om test i arbejdstiden

Farmakonomforeningen har været i dialog med Apotekerforeningen for at afdække, om vi kunne indgå en aftale om, at testen kan ske i arbejdstiden. Da der er tale om en anbefaling og ikke et krav fra myndighedernes side, finder Apotekerforeningen ikke grundlag for dette og henviser til, at det er op til den enkelte apoteker at vurdere, om farmakonomerne kan testes i arbejdstiden.

Farmakonomforeningen opfordrer selvfølgelig medlemmerne til at følge myndighedernes anbefaling og lade sig teste på ugentlig basis, hvis man møder fysisk ind på arbejde. Man kan altid tale med sin arbejdsgiver om muligheden for at blive testet i arbejdstiden, men det er ikke en rettighed, at det kan ske.

Hvis din arbejdsgiver kræver test

Anderledes forholder det sig, hvis arbejdsgiveren kræver, at man bliver testet. Det kan arbejdsgiveren gøre, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med COVID-19, herunder arbejdsmiljøhensyn, eller i det væsentlige driftsmæssige hensyn, der foreligger i relation til din arbejdsplads. Arbejdsgiveren skal i den situation dække alle relevante udgifter i forbindelse med din test. Du skal samtidig kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen. Foretages testen uden for normal arbejdstid, skal arbejdsgiver stadig dække relevante udgifter, og du skal også honoreres i form af sædvanlig løn, overarbejdstillæg etc.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning