Hvordan får man en upopulær ledelsesbeslutning til at fungere? Hvordan sikres, at alle arbejder i samme retning? Som tillidsrepræsentant kan du støde på udfordringer, der kræver, at du lytter og tænker kreativt med andre, for at I kan finde de bedst mulige løsninger.
Store afstande
Siden Apotekerloven blev vedtaget i 2015, er der kommet markant flere apoteksenheder. For borgerne er der kommet lettere adgang til lægemidler. For apotekerne som arbejdspladser har det betydet en række opbrud.
Blandt andet kræver det mere af tillidsrepræsentanterne, der nu ikke længere kan forlade sig på personlige relationer, når konflikter eller udfordringer skal håndteres. For det er ikke alle, der har mulighed for at have et tæt forhold til kolleger på enheder, der ligger langt væk fra, hvor man selv arbejder.
Stor afstand til de kolleger, man er tillidsrepræsentant for, er også hverdagen på mange offentlige arbejdspladser.
Hvordan kan jeg som tillidsrepræsentant repræsentere alle de her medarbejdere, uden at jeg ser folk til hverdag? Det er noget, der skal tages højde for både fra ledelsens og fra tillidsrepræsentantens side.
Gør plads til at være TR
Mette Guldberg er chef for Farmakonomforeningens afdeling for rådgivning og forhandling. Hun fortæller om en arbejdsplads, hvor man har arbejdet med problemstillingen:
– Vi har eksempelvis en arbejdsmiljørepræsentant, der helt lavpraktisk har aftalt med arbejdsgiveren, at hun hver måned er ude på alle enheder. På den måde sørger hun for at være synlig, og at det bliver naturligt for alle at gå til hende.
– Det er vigtigt, at der arbejdsmæssigt gøres plads til at være tillidsrepræsentant, fremhæver hun.
– Derfor er det også en del af uddannelsen, at man får redskaber til at arbejde tættere med folk. Eksempelvis hvordan man møder dem på en positiv og anerkendende måde.
Vi har eksempelvis en arbejdsmiljørepræsentant, der helt lavpraktisk har aftalt med arbejdsgiveren, at hun hver måned er ude på alle enheder. På den måde sørger hun for at være synlig, og at det bliver naturligt for alle at gå til hende.
Mette Guldberg Afdelingschef, Rådgivning og forhandling, Farmakonomforeningen
Mette Guldberg understreger, at farmakonomer faktisk hver dag anvender nogle af de kompetencer, der gør en til en god tillidsrepræsentant.
– En god tillidsrepræsentant synes, at det er spændende at arbejde med mennesker og at kommunikere med andre. Samtidig skal man synes, at det er spændende at få interesser til at mødes, siger hun.
Sidder på foreningens mandat
Mette Guldberg fortæller også, at det ikke tillidsrepræsentanten, der beslutter, om der er et problem eller ej.
– Det er vigtigt, at man kan snakke med og repræsentere kolleger, som man ikke nødvendigvis svinger godt med eller er enig med, siger hun og tilføjer, at der i det hele taget er mange interesser, som man som tillidsrepræsentant skal tage hånd om. Det er blandt andet vigtigt, at man som tillidsrepræsentant ikke bare er talerør for farmakonomerne – som tillidsrepræsentant er man Farmakonomforeningens ambassadør.
– Meningen med tillidsmandssystemet er, at medlemmerne skal bruge tillidsrepræsentanten som deres lokale fagforeningsrepræsentant.
Som tillidsrepræsentant kan man godt være uenig med Farmakonomforeningen, men der er stadig regler, der skal overholdes, og man sidder på Farmakonomforeningens mandat, siger Mette Guldberg.
Samspil med ledelsen
Det er ikke kun kollegerne, man skal kunne kommunikere godt med. Kommunikationen med ledelsen er vigtig.
Mette Guldberg understreger, at der også er stor værdi for arbejdsgiveren i et godt samarbejde med tillidsrepræsentanten. Tillidsrepræsentanter er typisk mennesker, der godt kan lide at tage ansvar, og som er interesseret i at få et større indblik i såvel koncernen som kulturen på arbejdspladsen. Og som er klar over, at der kan følge et pres med rollen, fordi man står i et krydsfelt mellem mange interesser. En god arbejdsgiver bruger tillidsrepræsentanten som sparringspartner – også der hvor man er uenig. Som tillidsrepræsentant skal man være klar over, at man ikke bestemmer.
Opgaven er, at man skal afspejle medlemmernes forskellige synspunkter og sikre, at ingen bliver overset, men at alle bliver hørt. På den måde kan man som tillidsrepræsentant spille en vigtig rolle i forhold til at sikre sammenhæng på arbejdspladsen eller arbejdspladserne.
Få upopulære forandringer til at fungere
En gang imellem indebærer det at spørge sig selv: “Hvordan får vi den her forandring, der ikke er populær, til at fungere? Hvordan sikrer vi, at alle arbejder i samme retning?”. Der er det tillidsrepræsentantens fornemmeste opgave at demonstrere, at man kan bruges til at medvirke til, at alle på arbejdspladsen arbejder i samme retning.
Det kan fx være, hvis der er blevet oprettet en ny filial, og kollegerne på den gamle enhed føler sig kørt ud på et sidespor, hvor arbejdsgiveren prioriterer andre kolleger. Her kan man som tillidsrepræsentant bidrage til, at alle føler sig set og inddraget. Derfor er det også vigtigt, at man som tillidsrepræsentant ikke er i opposition til arbejdsgiver. Nogle gange har man en bunden opgave, der hedder, at vi i fællesskab skal finde den bedste løsning, hvor man kan sige: “Det her er den bedste løsning for fællesskabet”. Igen er kommunikationen afgørende.
Se på mennesket
Det er også vigtigt at overveje, hvordan man bedst muligt appellerer til sin samtalepartner. Som formand Ann-Mari Grønbæk siger: – Man skal være menneske. Man skal se på, hvorfor de andre reagerer på den måde, de gør.
– Hvad er det for et menneske, man står over for? Er det et følelsesmæssigt menneske? Er det en, der er økonomidrevet? Det er en anden grund til, at det er vigtigt, at man får valgt en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, fordi man kan få opbygget en relation og holde fast i, at vi bliver nødt til at se på det her, fordi det ikke fungerer, tilføjer hun.
Meningen med tillidsmandssystemet er, at medlemmerne skal bruge tillidsrepræsentanten som deres lokale fagforeningsrepræsentant.
Mette Guldberg Afdelingschef, Rådgivning og forhandling, Farmakonomforeningen
– Hvis man mener, man har ret, så må man finde de argumenter, der kan overbevise ens samtalepartner. Og man skal altid huske på, at man kan søge hjælp, fx hos Farmakonomforeningen, fortsætter formanden.
– Man må godt blive sur. Man skal bare opføre sig ordentligt. Og huske på, at man også skal snakke sammen dagen efter. Men man skal ikke gå på kompromis med resultatet, fordi man skal snakke sammen igen.
Reglerne skal ikke bøjes
Som tillidsrepræsentant har man mandat til at forhandle lokal løn, ligesom man har mulighed for at skabe lokale aftaler, der hvor overenskomsten giver mulighed for det. Der er det en god idé, at man er i tæt dialog med Farmakonomforeningen.
Som Farmakonomforeningens tillidsrepræsentant på arbejdspladsen er man nemlig ikke kun forpligtet over for sine kolleger og sin arbejdsplads. Man er også forpligtet over for overenskomsten og det store fællesskab af farmakonomer. I en hektisk hverdag er der i dag for mange steder, hvor overenskomsten bøjes. På den enkelte arbejdsplads og i den konkrete situation kan det måske virke som en god idé for at få tingene til at glide. Men det er desværre med til at udhule overenskomsten for alle farmakonomer. Det er ingen tjent med.
– Vi farmakonomer er jo sådan nogle, der går op i regler. Det er et kernelement i vores faglighed. Og der skal vi forstå, at reglerne også er vigtige at overholde, når det kommer til overenskomsten, siger Ann-Mari Grønbæk.
– Vi kender alle situationen, hvor vi står i skranken, og en borger er meget insisterende og spørger: “Hvorfor kan du ikke give mig det her uden recept? Jeg har fået det hundrede gange før”. Der skal vi stå fast på overenskomsten og dens regler på samme måde, som vi står fast på, at man skal have en recept, tilføjer hun.
Som tillidsrepræsentant kan man godt være uenig med Farmakonomforeningen, men der er stadig regler, der skal overholdes, og man sidder på Farmakonomforeningens mandat.
Mette Guldberg Afdelingschef, Rådgivning og forhandling, Farmakonomforeningen
TR som kommunikator
Mette Guldberg bruger et andet eksempel fra skranken, når hun taler om, hvordan tillidsrepræsentantens rolle som kommunikator kan gøre en forskel.
– Man kan lidt sammenligne det med, når en utilfreds kunde kommer ind, og synes medicinen er for dyr og er frustreret over, at tilskudssystemet er bøvlet, fortæller hun.
– Her er man som farmakonom vant til at få kunden til at forstå, hvorfor det er sådan. Borgeren er ikke nødvendigvis tilfreds bagefter, men går ud med en større forståelse eller accept af, hvordan systemet er.
– Og situationen er lidt den samme med overenskomsten. Man kan ikke nødvendigvis gøre alle tilfredse i alle situationer. Men forhåbentlig kan man skabe forståelse for, at den er skruet sammen, så den både beskytter og giver muligheder, slutter Mette Guldberg.
