Tillidsrepræsentantens rolle er at samarbejde

Karen-Margrethe Schebye er meget klar i sin melding om, hvad tillidsrepræsentantens rolle er:

– En tillidsrepræsentant er i princippet en samarbejdsskabende person, der skal være med til at sikre, at arbejdsgiver og medarbejdere kender de rettigheder og pligter, som parterne i et ansættelsesforhold har i forhold til hinanden, siger hun.

– En del af det samarbejde indebærer derfor også, at man som tillidsrepræsentant melder tilbage til foreningen, hvis der er noget i denne relation, der ikke fungerer mellem parterne på arbejdspladsen, lyder det fra Karen-Margrethe Schebye.

– Det er af mange årsager vigtigt for Farmakonomforeningen at få at vide, at reglerne for arbejdets udførelse ikke passer sammen med virkeligheden ude på arbejdspladsen, tilføjer hun.

– Det kan være en særlig en udfordring, eller måske ny teknologi, der gør, at den der gamle regel ikke længere passer.

Når regler tilsidesættes
– Det er også vigtigt, at tillidsrepræsentanten ikke bare stiltiende accepterer eller ser stiltiende til, hvis der er en regel, der bliver tilsidesat, eller at arbejdsgiveren ensidigt udlægger overenskomstteksten forkert, fortæller Karen-Margrethe Schebye.

– For ved bare at acceptere gør man det sværere at fastholde eller få forhandlet andre vilkår.

– Arbejdsgiveren kan jo – ved at tingene er passeret uden indsigelse – hævde, at farmakonomerne jo tidligere har været enige i, at det var i orden at gøre noget andet, end det reglen sagde, og hvorfor skal arbejdsgiverne dog forhandle sig til en løsning, de allerede har fået gennem stiltiende accept? Begge dele udhuler farmakonomernes retsstilling og forhandlingsmuligheder, pointerer hun.

Lokal videnopsamler
Som tillidsrepræsentant har man ifølge Karen-Margrethe Schebye en vigtig rolle som lokal videnopsamler.

– Hvis tillidsrepræsentanten fx har været vidende om en forringelse, vil arbejdsgiverne altid påstå, at det er usandsynligt, at Farmakonomforeningen ikke kendte til forringelsen, siger hun.

– Den påstand kan få betydning i forhold til eventuelle sager og i forhold til at statuere præcedens. Som forening risikerer man at miste sine rettigheder, hvis foreningen har kendt til en ikke korrekt praksis.

– Det betyder dog bestemt ikke, at man som tillidsrepræsentant skal holde noget skjult for foreningen for at undgå, at foreningen mister sine rettigheder, fortsætter hun.

– Tværtimod er det afgørende, at foreningen er klar over, hvad der foregår på arbejdspladserne. Kun sådan kan foreningen vide, om der er noget, man skal reagere på og eventuelt have taget højde for i fremtidige forhandlinger.

Observer og rapporter
Det er vigtigt, at man som tillidsrepræsentant melder klart tilbage til foreningen, at der er noget, vi skal have gjort noget ved. Her understreger Karen-Margrethe Schebye, at tillidsrepræsentanten ikke nødvendigvis selv skal tage konflikten:

– Det vigtigste er, at man som tillidsrepræsentant observerer og rapporterer tilbage til foreningen.

Men hvad skal man gøre, hvis det går op for en, at overenskomsten faktisk ikke bliver fulgt? Og hvordan griber man det an, hvis både kolleger og arbejdsgiver – og måske også en selv – synes, at tingene kan glide nemmere, hvis vi bare lige …..?

Også her understreger Karen-Margrethe Schebye, at det vigtigste er, at man får meldt tilbage.

– Det skal man af to årsager. For det første så man ikke giver køb på rettigheder og skaber et dårligere  udgangspunkt for en sag om brud på aftaler eller dårligere forhandlingsudgangspunkt. For det andet fordi det er vigtigt for foreningen at vide, hvis virkeligheden har ændret sig, og gældende regler ikke passer til den nye virkelighed, fremhæver hun.

Lav klare aftaler
– Man skal passe på, at det ikke er “bare lige” hele tiden, og at man ikke får passet de aftaler, der er, siger Karen-Margrethe Schebye.  

– Hver gang man på en arbejdsplads lader en rettighed slippe, så mister overenskomsten lidt af sin styrke for alle farmakonomer, der er omfattet af overenskomsten.

– Det er ikke, fordi man skal være rigid i sin tolkning af reglerne, men man skal undgå fremtidige konflikter ved at være transparent i forhold til, hvad det er, man er enige om, siger hun.

– Det gælder for eksempel, at aftaler om lokal løn skal nedskrives. Det kan vise sig vigtigt i fremtiden, hvis der sker noget uforudset.

Karen-Margrethe Schebye uddyber:

– Du gør noget på én måde i forventning om, at andre er enige i den udlægning. Det kan man ikke vide med sikkerhed, om de er, og derfor skal man gøre sig umage og lave nogle klare aftaler. Er vi for eksempel enige om, at man kan gøre noget, eller er det noget, man skal? De små ord betyder noget.

Både faglighed og rettigheder
– Udfordringen er, at folk er meget fagligt ansvarsbevidste og føler, at de ikke kan udfolde deres faglighed, hvis de også holder på deres rettigheder, siger Karen-Margrethe Schebye – og det kan mange farmakonomer nok nikke genkendende til.

– Men det er forkert. For arbejdsretssystemet er bygget op om, at man kan udfolde sin faglighed og samtidig have ordentlige vilkår og god worklife balance.

Karen-Margrethe Schebye kommer med et tænkt eksempel fra et andet fagområde:

– Hvis man forestiller sig en arbejdsplads, hvor både arbejdsgiver og arbejdstagere gerne vil prøve med en fire dages arbejdsuge, men det kræver, at man arbejder ni timer hver dag. Hvad gør man så?

– Det kan være, at det kan rummes inden for overenskomsten, men det kan også være, at der er masser, der skal justeres. Skal man så eksempelvis have et tillæg ud over de 7,5 timer, hvis man også har tre dages fri? Det bliver man nødt til at vende med sin fagforening, pointerer hun.

– Det kan godt være, at man lokalt på lige den arbejdsplads synes, det er en fordel, men det kan være andre steder, hvor man bestemt ikke synes det. Der skal man som tillidsrepræsentant sige til både sig selv og sin arbejdsgiver, at inden vi laver en aftale, så lad os lige få fat i dem, der sidder med det grundlæggende.

– Her kan det også være, at fagforeningen i sidste ende må melde tilbage, at det, man har i tankerne, ikke kan lade sig gøre. Men tilbagemeldingen om ønskerne er stadig rigtig vigtig. For den bidrager til at kende retningen på arbejdsmarkedet, slutter Karen-Margrethe Schebye.

Den enkelte tillidsrepræsentant er med andre ord helt afgørende for farmakonomernes fællesskab.

Spørgsmålet er, om det er dig?