Snyd ikke dig selv – få styr på din løn

Fejl på lønsedlen og i lønudbetalinger kan koste dyrt, hvis ikke de bliver opdaget, for den samme fejl vil typisk gå igen måned efter måned, år efter år. Derfor er det en god idé løbende at se sin lønseddel igennem. Hvis du har brug for hjælp til det, så står Farmakonomforeningen klar med assistance.

Løntjekskampagne i hele landet
I hele landet har de faglige organisationer i disse dage gang i en stor kampagne, hvor man kan møde op og få gennemgået sin lønseddel. Som medlem af Farmakonomforeningen kan du altid få hjælp til at få styr på hvad der gemmer sig bag de enkelte betegnelser på lønsedlen – og om det hele nu ser rigtigt ud.

Få 1:1 vejledning om din lønseddel
Send din lønseddel til ff@farmakonom.dk med besked om, at du ønsker at få tjekket din lønseddel, og om der er noget du er særlig i tvivl om, for eksempel om din anciennitet stemmer eller om din ferieopgørelse er korrekt. Så vil du blive kontaktet af en af Farmakonomforeningens konsulenter. Du skal være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at se på dine lønsedler for et stykke tid tilbage. Men det er helt klart den tidsmæssige investering værd!

Hjælp til selvhjælp – og konsulenter der står klar
Der er mange medlemmer, der gerne vil blive bedre til at forstå deres lønsedler. Farmakonomforeningen har for nylig holdt meget velbesøgte webinarer for ansatte i både den offentlige sektor og på privat apotek. Da man på det brede arbejdsmarked, der bl.a. dækker Industrien har mange forskellige lønsystemer, vil det ikke give mening at gennemgå lønsedlerne er på et webinar. I stedet står Farmakonomforeningen altså klar med konkret rådgivning om lige netop din lønseddel.

Hvis du arbejder på privat apotek eller i det offentlige, så kan du i første omgang prøve at få styr på begreberne ved at logge ind på Min Side. Her kan du nemlig finde en gennemgang af lønsedler i henholdsvis apotekssektoren og på de forskellige typer offentlige arbejdspladser. Det kan du bruge til at gennemgå dine egne lønsedler og sammenholde dem med dine vagtskemaer. Ved tvivlsspørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kontakte foreningen. Så står vi klar til at hjælpe dig med at finde svarene på dine spørgsmål.

Find lønseddelslides på Min Side

Penge 8

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning