Farmakonomen har talt med formand Ann-Mari Grønbæk om farmakonomernes rolle, når unge skal have viden om prævention og forebyggelse af såvel graviditet som seksuelt overførte sygdomme.
Farmakonomen møder en formand, der begejstret fortæller, at hun har set frem til interviewet.
– Det er faktisk et emne, som jeg virkelig føler for fagligt. Det er et af de steder, hvor vi kan yde noget konkret omsorg – oftest for nogle teenagepiger, men også nogle teenagedrenge, som de har svært ved at få andre steder, siger formanden.
Hun slår dog også fast, at selvom snakken om prævention nok kan være svær for den enkelte unge, så er det jo farmakonomernes hverdag at møde folk, der kommer med problemer, som de selv kan have det svært med.
– Vi møder jo alt i skranken. Hver dag. Svamp, Viagra, hæmorider, lyder det fra formanden.
Vi er alle mennesker
Her er farmakonomer uddannet til at hjælpe borgerne med de farmakonomfaglige udfordringer, de nu engang hver især har – og som er en del af pakken i det at være menneske.
– Vi skal ikke behandle det anderledes, siger hun.
Vi møder jo alt i skranken. Hver dag. Svamp, Viagra, hæmorider.
Ann-Mari Grønbæk Formand, Farmakonomforeningen
Men hun understreger også, at det som altid er vigtigt at møde det menneske, man aktuelt står over for i rådgivningssituationen. Ann-Mari Grønbæk genkender Maja Windahls erfaringer med, at eksempelvis nødprævention bliver hentet af venner eller familiemedlemmer.
– Nødprævention er noget af det, som det er svært for de unge at komme og spørge om, og vi skal jo nærmest rose dem for at komme og gøre det – i stedet for at lade stå til. Det er også i en af den slags situationer, hvor vi møder bedsteforældre og venner og alle mulige andre, fordi de unge synes, det er svært. Så vi skal være så imødekommende, lyder det fra formanden.
Andre kommer dog selv – eller har familien med. – Nogle forældre er meget involverede. Der er det et fælles projekt at sørge for, at datteren ikke bliver gravid. Andre forældre holder sig i baggrunden, men bakker op, og så er der også andre, som bestemt ikke har forældre med, og det er vigtigt at møde alle der, hvor de er, fortsætter hun.
– Nogle gange er der også en kulturel vinkel i de situationer, hvor den unge står alene med det. Og her har vi en stor rolle. Der er det os og lægen, der fortæller de unge, hvordan de kan beskytte sig bedst muligt.
Mange får i første omgang p-piller på grund af cyklus og smerter og akne. Og når de så har taget det i syv år, kan man jo godt tænke, at de ved det hele. Men det kan være godt med en opfriskning. Det er vores informationspligt. Man skal være sikker på, at dem, der går ud fra apoteket med et lægemiddel, ved, hvordan det fungerer.
Ann-Mari Grønbæk Formand, Farmakonomforeningen
Sikker sex er andet end at beskytte sig mod graviditet
Det er vigtigt at favne bredt i rådgivningen:
– Der kan jo eksempelvis være mange grunde til at få p-piller. Men når det kommer til sex, så er det kun graviditet, som p-piller beskytter imod. Og det skal vi have snakken om, for sikker sex er meget andet end at beskytte sig mod graviditet, siger AnnMari Grønbæk.
Her nævner hun faldet i tilfælde af kønsvorter:
– Det er tydeligt at se, at de unge – og måske især deres forældre på deres vegne – har taget HPV-vaccinen til sig. Men kønsvorter dukker stadig op, og der er det også vigtigt at tage en snak om, hvordan man beskytter sig selv og sin partner, når behandlingen er i gang, tilføjer hun.
Vores informationspligt
En stor del af samtalerne om prævention er i virkeligheden også samtaler om compliance, konstaterer Ann-Mari Grønbæk.
– Mange får i første omgang p-piller på grund af cyklus og smerter og akne. Og når de så har taget det i syv år, kan man jo godt tænke, at de ved det hele. Men det kan være godt med en opfriskning, siger hun.
– Det er vores informationspligt. Man skal være sikker på, at dem, der går ud fra apoteket med et lægemiddel, ved, hvordan det fungerer. Og man skal være sikker på, at de kan huske det.
Hjælp til selvhjælp
Formanden understreger, at der bestemt er en samfundsmæssig pointe i, at farmakonomer på landets apoteker bliver inddraget, når det kommer til oplysning om prævention og forebyggelse. Apotekerne er en vigtig del af det helt nære sundhedsvæsen – og man behøver ikke bestille tid.
Nødprævention er noget af det, som det er svært for de unge at komme og spørge om, og vi skal jo nærmest rose dem for at komme og gøre det – i stedet for at lade stå til.
Ann-Mari Grønbæk Formand, Farmakonomforeningen
– Det er godt, at farmakonomer er med til snakken om sex og sundhed. Vi har fagligt meget at byde ind med, og der er også en vigtig pointe i, at borgerne lærer – helt fra skolealderen, at det er helt ok og faktisk naturligt at snakke med “dem på apoteket” om alt. Du kan komme direkte ind fra gaden. Så det er hjælp til selvhjælp at udbrede kendskabet til, at der er råd at få på apoteket, slutter Ann-Mari Grønbæk.
Der er en vigtig pointe i, at borgerne lærer – helt fra skolealderen, at det er helt ok og faktisk naturligt at snakke med “dem på apoteket” om alt.
Ann-Mari Grønbæk Formand, Farmakonomforeningen
