Sådan får du job i lægepraksis

Den praktiserende læge får en større og større rolle i det nære sundhedsvæsen og har en vigtig og krævende gatekeeperfunktion til resten af sundhedsvæsenet. Det skaber grobund for større lægeklinikker, hvor du som farmakonom sammen med andet praksispersonale understøtter lægen i de mange opgaver og funktioner, herunder specielt den stigende andel af medicinrelaterede opgaver.

Her kommer du ind i billedet
For flere ældre og kronikere betyder, at danskerne bruger mere medicin, og den praktiserende læge har en central funktion her i forhold til fx ordination, gennemgang af – og vejledning om lægemidler. Det har den praktiserende læge brug for hjælp til, og her kommer du som farmakonom ind i billedet. For som farmakonom kan du bistå lægen med receptadministrationen, patientrådgivning om brug af medicin og andre medicinrelaterede opgaver, ligesom du også kan tage dig af de gængse opgaver, som praksispersonalet i lægepraksis ofte tager sig af, fx podning, vaccinationer, blodtryksmåling og meget andet.

To muligheder
Hvis du gerne vil arbejde i lægepraksis, er der to muligheder. Du kan blive ansat som farmakonom eller lægesekretær, men vejen dertil er den samme. Du kan søge en opslået stilling eller søge uopfordret.

Få tips til jobsøgningen her

#1 Vær klar på at svare på spørgsmålet: Hvad er en farmakonom?
Desværre er det langt fra alle lægeklinikker, der kender til farmakonomer, og ved, hvad du som farmakonom kan bidrage med. Der findes mere end 3.300 praktiserende læger i Danmark, og de fleste har endnu ikke farmakonomer ansat.

Flere faggrupper er allerede en fast del af lægepraksis, fx uddannede lægesekretærer eller sygeplejersker. Lægerne ved, hvad de kan, og hvilke kompetencer de har gennem deres grunduddannelse.

Som farmakonom vil du ofte skulle forklare dette i jobsøgningsprocessen, som derfor både kommer til at handle om dine personlige kompetencer og din erfaring som farmakonom, men også om din grunduddannelse og generelle viden om lægemidler.

Hvis du vil have job i lægepraksis, har du derfor ofte en ekstra opgave, som er at fortælle om din faglighed, og hvad du som specialist i medicinhåndtering kan bidrage med.

#2 Overvej følgende: Vil du ansættes som farmakonom (behandler) eller lægesekretær?

Som farmakonom kan du få job som lægesekretær, eller du kan få job som farmakonom. I de fleste lægehuse har man en lægesekretærfunktion, som man ofte møder som den første som patient i venteværelset. Lægesekretæren tager sig af visiteringen af patienter, som møder op i klinikken eller ringer til lægen.

Hovedvægten af arbejdsopgaverne i lægesekretærjobbet vil typisk være administrative, men du vil også skulle varetage andre opgaver, fx medicinrelaterede opgaver, vaccinationer eller andet.

I starten vil man typisk være ansat til visitering af patienter, hvorefter man løbende “bygger på” i forhold til, hvad man ellers kan varetage af opgaver i klinikken. Hovedparten af din arbejdstid vil dog være centreret om administration.

Hvis du ansættes som farmakonom vil hovedvægten af opgaverne knytte sig til de sundheds- og medicinfaglige opgaver, men du vil ofte også skulle varetage en mindre andel af administrationen.

Inden du søger job i lægepraksis er det vigtigt at overveje, hvilke opgaver du vil trives bedst med, og om du er interesseret i begge typer af stillinger eller foretrækker én af dem.

#3 Opret de rigtige søgeagenter, så du ser de opslåede stillinger i lægepraksis

Mange lægeklinikker slår stillinger op, når de søger lægesekretærer og hjælpepersonale. Hvis du gerne vil følge med i, hvilke jobs der er i lægepraksis, kan det være en god idé at oprette søgeagenter på jobsiderne, som ikke kun er knyttet op på ordet “farmakonom”. Nogle lægehuse søger specifikt efter farmakonomer, men de fleste vil ofte slå en stilling op som “lægesekretær”, “sygeplejerske” eller “hjælpepersonale”.

Selvom der efterspørges andre faggrupper, kan du som farmakonom sagtens være kvalificeret til stillingen. Lås dig derfor endelig ikke fast af stillingsbetegnelsen, men mere hvilke kompetencer, der kræves.

#4 Søg uopfordret

Lægerne har ikke regler om, at de skal slå stillinger op, ligesom man har i det offentlige. Hvis du gerne vil arbejde i lægepraksis, kan det derfor være en god idé også at søge uopfordret.

Måske du kender nogen, der er i familie eller er venner med en praktiserende læge, eller gennem dit nuværende job kender til praktiserende læger, som du har et godt indtryk af.

Det kan være en god idé at søge uopfordret. Og det første skridt kan være et telefonopkald eller en mail til “din kontakt” eller til lægen i lokalområdet for at høre, om vedkommende kunne være interesseret, inden du bruger tid og kræfter på at skrive en ansøgning og et CV.