Så er der åbnet for udbetaling af indefrosne feriepenge

Onsdag 24. marts blev dagen, hvor det igen blev muligt at bestille udbetaling af de indefrosne feriemidler.

Du kan nu bestille udbetaling af alle dine indefrosne feriemidler, som du har optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.

Hvis du tidligere har fået udbetalt feriemidler, er de trukket fra det beløb, du nu kan bestille. Du kan bestille feriemidlerne indtil den 31. maj 2021.

Der er nu åbnet for, at du på www.borger.dk kan logge ind og bestille dine resterende indefrosne feriepenge.

Hvis du vælger at bestille dine feriepenge, vil du inden for ti dage få udbetalt beløbet på din NemKonto. Du vil også inden for ti dage få et brev i Digital Post, hvor du kan se, hvordan dit beløb er blevet beregnet.

 

Særligt for dig der har været på ulønnet orlov fra privat apotek

For enkelte medlemmer ansat på privat apotek som har været på ulønnet orlov med dagpenge i perioden fra den 1. september 2019 - 31. august 2020, er tallene for de indefrosne feriepenge endnu ikke korrekt indberettet fra lønadministrationens side. Det drejer sig konkret om 187 farmakonomer. Danmarks  Apotekerforening meddeler, at tallene vil være indberettet korrekt i begyndelsen af april. Hvis denne tidsplan mod forventning ikke holder, så gør Apotekerforeningen opmærksom på, at det i henhold til reglerne på området vil betyde, at de berørte farmakonomer kan søge om at få forlænget deres frist for at søge om udbetaling af midlerne. Men det gælder altså kun for de berørte. Alle andre farmakonomer skal have søgt om at få midlerne udbetalt senest 31. maj 2021.



Vær opmærksom på forsøg på snyd

Allerede nu (onsdag 24. marts) bliver man på borger.dk advaret om, at man kan opleve lang ventetid, fordi mange danskere forsøger at logge ind.

Hvis du ønsker mere information om de indefrosne feriemidler, har DR samlet en række nyttig informationer på dette link

Der er dog sjældent pengefest i samfundet uden, at der også dukker svindlere op. Politiet advarer derfor mod feriepenge-svindlere:


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning