Nordjyske Vita Werner Jensen oplever som pårørende, hvordan hendes ældre mor har svært ved at sluge et stort antal tabletter dagligt. Samtidig tvivler hun på, at det samlede, store indtag har en gavnlig virkning for morens velbefindende.
Vita Werner Jensen er pårørende til sin ældre mor på 96 år, som har boet på et plejehjem i Aalborg Kommune gennem en længere årrække. Hun er meget tilfreds med morens pleje, men har også noteret sig morens store medicinforbrug.
– Min mor tager 14 tabletter – hver dag. Otte af dem er Panodiler, som hun får på grund af smerter i knæene. Det skal dog siges, at smerterne ikke er gået væk – trods den store, daglige dosis af Panodil igennem flere år, fortæller Vita Werner Jensen.
Da morens praktiserende læge er blevet udskiftet med jævne mellemrum på grund af pensioneringer i den mindre, himmerlandske by, som Vita Werner Jensens mor bor i, har der heller ikke været fast, kontinuerlig kontakt til én praktiserende læge.
– En overgang trappede hun ned på Panodiler og var vist nærmest nede på nul. Men så skiftede hun læge, og så røg dosen op igen, konstaterer Vita Werner Jensen.
Vil med til helbredskontrol
Vita Jensens mor skal én gang hvert halve år til en helbredskontrol, hvor medicinforbruget gennemgås. Her deltager en behandlersygeplejerske og en “sundhedsfaglig” kontaktperson i skikkelse af en sosuassistent fra morens plejehjem. Vita Jensen har dog tænkt sig at bede om at være med på det næste møde i marts 2021.
– Jeg vil gerne være med, så jeg – og min mor – får en forståelse for, hvilken medicin hun tager, og hvad det skal hjælpe på. For eksempel vil det være oplagt at spørge til de mange Panodiler, da min mor i forvejen har meget nedsat appetit, drikker utroligt lidt vand og i det hele taget har store problemer med fordøjelsen, siger Vita Werner Jensen.
Mere fokus på nedtrapning af medicin
Hun fortæller, at morens medicin enten doseres af sygeplejersker i ældreplejen – eller af det lokale apotek. Hun hilser det velkomment, hvis en fagperson var ansat til at fokusere på morens – og de andre beboeres – medicinindtag. Det kunne være fokus på mængden, men også om det hele er relevant at fortsætte med – eller om noget af det kunne nedtrappes i mængde eller helt stoppes.
– Jeg talte på et tidspunkt med en yngre læge, som sagde: “Vi er gode til at udskrive medicin, men vi er ikke så gode til at stoppe med det igen”. Jeg synes derfor, at det ville være godt, hvis der er nogen, som ville tage hånd om det, og i min mors tilfælde se mere detaljeret på, hvorfor hun får den medicin, som hun gør – og om det har nogen positiv virkning, siger Vita Werner Jensen.
Artiklen er oprindeligt publiceret i Farmakonom 1, 2021
