Overenskomstafstemningen i fuld gang på Færøerne

Farmakonomer på Færøerne har modtaget en mail med link til den elektroniske afstemning om overenskomstfornyelsen for de færøske farmakonomer. Aftalen indeholder lønstigninger og aftale om en række drøftelser.

Det Færøske Finansministerium

Farmakonomforeningen og det færøske finansministerium Fíggjarmálaráðið indgik aftalen i sidste uge, og mandag den 10. maj fik alle medlemmer på Færøerne en mail med afstemningsmateriale.


Lønstigninger og drøftelser


Der er aftalt en lønstigning på alle løndele på samlet 5,86 % i overenskomstperioden. Hvis der bliver stemt ja til overenskomsten, vil lønnen blive reguleret med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2019. Reguleringen vil ske med juni-lønnen.

Ud over lønstigning på alle løndele er der aftalt, at overenskomstparterne skal drøfte en række spørgsmål om fx. arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse, lederløn, forskudt tid og overarbejde. Medlemmer på Færøerne kan se nærmere om alle emnerne via den mail om afstemning, som de modtog mandag den 10. maj.

Hovedbestyrelsen har enstemmigt godkendt resultatet og anbefaler, at medlemmerne stemmer ja.

Afstemningen lukker mandag den 24. maj 2021 klokken 23.59. Herefter vil resultatet blive offentliggjort.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning