Vi farmakonomer er vigtige i kampen mod corona. Når man arbejder med at sikre borgerne korrekt medicin, kan man ikke undværes. Sammen med andre samfundskritiske faggrupper som læger, pædagoger, sosu-assistenter og buschauffører holder vi igen samfundet åbent, mens alt andet er nedlukket. Det er afgørende, at vores sundhedsvæsen kan holde til det. Men det kræver, at vi holder til det. Vaccinerne er et lys for enden af tunnelen, men situationen er alvorlig.
Under en pandemi bliver det ekstra tydeligt, at samfundet er afhængigt af et sundhedsvæsen, der virker. Jeg har selv skiftet skranken ud med forhandlingsbordet og samtaler om strategi, overenskomst og om, hvordan farmakonomernes sikkerhed og rettigheder kan håndhæves. Fra foreningens side er det et konstant arbejde at sikre rammerne om alle farmakonomers arbejdsliv. Det er nødvendigt for, at vi kan passe på borgerne – nu og her, og i fremtiden. Det SKAL fungere.
Vores sundhedsvæsen er grundlæggende godt. Men der har været nedskæringer forklædt som effektiviseringer i mange år. Når man bliver ved med at stramme, så forsvinder luften til at give den en ekstra skalle. Det ses tydeligt nu, hvor presset fra corona går ud over både andre behandlinger og personalet. På hospitalerne skal man hjælpe patienter, man udsættes for smitte, der mangler personale grundet egen eller børns sygdom eller selvisolation. Og nu er opgaverne med at håndtere vaccinerne kommet til. Alt sammen vigtigt - og alt sammen noget, der tager tid. Når man engang er i mål med at vaccinere hele befolkningen, kan man gå i gang med den pukkel af behandlinger og undersøgelser, som er blevet udskudt grundet corona. Det er uholdbart.
Samfundets coronatiltag bunder i, at sundhedsvæsenet skal kunne klare presset og beskytte udsatte borgere. Men hvis vi vil have et system, der kan det, skal vi som samfund også passe på dem, der passer på andre.
Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen
Også den nære del af sundhedsvæsenet er ramt. I lægehusene er arbejdsgange blevet omlagt for at mindske smitte samtidig med, at man har skullet sikre, at svage borgere ikke blev overset. På privat apotek er presset mange steder markant, og det har stået på længe. Fra foreningens side har vi i årevis gjort opmærksom på, hvordan blandt andet de mange nye enheder sætter arbejdsmiljøet under pres. Med corona oveni udfordringerne skal vi både løse den lægemiddelfaglige opgave og hjælpe borgerne med at passe på sig selv, hinanden og alle, der arbejder der. Modsat i lægehusene er der adgang fra gaden, og der er fortsat kunder, der både pudser næse og finder småpenge frem uden at spritte af. Selv med plexiglas er der selvsagt en smitterisiko.
Samfundets coronatiltag bunder i, at sundhedsvæsenet skal kunne klare presset og beskytte udsatte borgere. Men hvis vi vil have et system, der kan det, skal vi som samfund også passe på dem, der passer på andre.
