En whistleblowerordning kan bruges, når du har mistanke om, at noget på din arbejdsplads er galt – eller måske ligefrem ulovligt. Og du kan anmelde helt anonymt, så du ikke behøver at frygte eventuel reaktion fra chefen.
Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske politimænd, som blæser i fløjten, når de observerer en lovovertrædelse. Lyden fra fløjten er en meddelelse til såvel lovovertræderen som til offentligheden.
Ved mistanke om uregelmæssigheder
Lægemiddelstyrelsen har sin egen whistleblowerordning, som blandt andet apotekssektoren hører under. Her kan alle privatpersoner anmelde mistanke om ulovlige forhold på en lægemiddelvirksomhed eller et apotek, fx at lægemidler behandles eller håndteres ulovligt.
– Også farmakonomer på privat apotek kan benytte sig af whistleblowerordningen, hvis man har mistanke om, at noget ikke foregår inden for lovens rammer, forklarer enhedschef Kim Helleberg Madsen, Lægemiddelstyrelsen, som dog samtidig understreger, at Lægemiddelstyrelsens generelle indtryk af apotekssektoren er, at der er en meget stor regelefterlevelse i branchen.
Alligevel oplever Farmakonomforeningen i deres rådgivning ind imellem medlemmer, som fortæller om uregelmæssigheder på deres arbejdspladser. Det kan fx være, at ufaglærte ekspederer recepter, manglende farmaceuttilstedeværelse og enheder, der holder mindre åbent, end de er forpligtet til. Og her henviser foreningen til at anmelde det ulovlige forhold til Lægemiddelstyrelsens whistleblowerordning, hvor der også er mulighed for at anmelde anonymt.
Alle henvendelser tages alvorligt
Farmakonomforeningen får også henvendelser fra medlemmer, som er i tvivl om, hvorvidt et forhold er “problematisk nok” til at anmelde via ordningen. Fx hvis en apoteker bevidst ikke lagerfører billigste lægemiddel eller anvender ufaglært arbejdskraft til ekspedition af lægemidler.
Hertil siger Kim Helleberg Madsen, at Lægemiddelstyrelsen vurderer alle henvendelser og beslutter, hvad der videre skal ske i sagen.
– Man kan altid henvende sig – med store som små mistanker om ulovligheder, siger han og tilføjer, at Lægemiddelstyrelsen selvfølgelig ikke kan give en tilbagemelding til anmelderen på, hvad vurderingen har været, hvis et forhold er anmeldt anonymt.
Forhold i relation til arbejdsmiljø som fx chikane hører ikke under Lægemiddelstyrelsen, men under Arbejdstilsynet.
Tryghed via anonymitet
– Muligheden for at anmelde kritisable forhold via whistleblowerordningen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside har eksisteret i flere år. Og vi har også tidligere haft anmeldelser af apoteker gennem ordningen, fortæller Kim Helleberg Mad sen og nævner som eksempel, at de på et tidspunkt fik flere anmeldelser om forskellige overtrædelser på samme apotek. Det resulterede i en inspektion og efterfølgende påbud om at få bragt forholdene i orden.
– Og ønsker anmelderen tryghed i form af anonymitet rummer ordningen også mulighed for det, tilføjer han.
– Vi oplever, at medarbejdere er meget loyale over for deres arbejdsgivere. De kan derfor være både utrygge og nervøse ved at skulle gøre en myndighed opmærksom på et potentielt ulovligt forhold på arbejdspladsen, fortsætter han.
– Muligheden for at anmelde anonymt giver de pågældende medarbejdere en form for tryghed i forhold til en eventuel proces mod arbejdsgiveren.
Man kan altid henvende sig – med store som små mistanker om ulovligheder
Kim Helleberg Madsen Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen
Whistlebloweren har også mulighed for at vælge at anmelde en mistanke uden anonymitet, men skal så være opmærksom på, at den person eller virksomhed, anmeldelsen vedrører, kan kræve aktindsigt – og da vil anmelderens navn være synligt.
Brug whistleblowerordningen
Kim Helleberg Madsen fortæller, at Lægemiddelstyrelsen indimellem oplever, at nogle henvender sig personligt til Lægemiddelstyrelsen for at fortælle om ulovlige forhold – og så samtidig ønsker at være anonyme.
– Men vi kan ikke garantere anonymitet, hvis man ringer herind, fordi vi som styrelse har det, der hedder notatpligt, og så vil en anmeldt, fx en apoteker, altid kunne kræve aktindsigt, fortæller han.
– Derfor kan vi kun garantere anonymitet, hvis der anmeldes via whistleblowerordningen. Det er den vej, man skal gå, hvis man ønsker at gøre opmærksom på problematiske forhold og ønsker være anonym.
– Samtidig er det jo klart, at det også er vigtigt for os, at det ikke bliver en kanal, hvor man kan lave en form for smædekampagne mod sin arbejdsplads, som ikke er berettiget, tilføjer han.
– Omvendt, hvis der er mistanke om nogle ulovlige forhold, så vil vi selvfølgelig gerne bistå med en kanal, hvor man kan føle sig tryg i forhold til at anmelde det til os.
Når du har anmeldt
Når der indgives en mistanke – anonymt eller ej – behandler Lægemiddelstyrelsens inspektionsteam oplysningerne og vurderer, hvordan de kan gå videre i sagen. En anmeldelse kan resultere i en inspektion eller i, at styrelsen beder apotekeren om en skriftlig redegørelse.
– I forbindelse med planlægningen af en inspektion vurderer vi, om vi skal komme uanmeldt eller ej. En anmeldelse, der fx omhandler højere priser end det, en apoteker må tage, vil for eksempel udløse et tjek på, hvilke priser apotekeren forhandler medicin til over nettet, fortæller Kim Helleberg Madsen. – Og konstaterer vi, at der er hold i mistanken, får apotekeren en frist til at rette op på disse forhold. I sidste instans kan vi politianmelde apotekeren.
Ifølge Kim Helleberg Madsen fører Lægemiddelstyrelsen løbende kontrol med, om apotekerne overholder lovgivningen. Hertil har Lægemiddelstyrelsen forskellige redskaber og kan for eksempel i særlige tilfælde komme på uanmeldte apoteksbesøg i lighed med dem, Fødevarestyrelsen foretager i supermarkeder.
– Den almindelige inspektionsvirksomhed har ikke direkte noget med whistleblowerordningen at gøre, men en whistleblower kan være medvirkende til, at vi målretter vores inspektionsfokus mod et apotek og tager ud og kontrollerer forskellige forhold – herunder det den anonyme anmeldelse handler om, fortæller han.
– Og hvis navnet er oplyst, har vi selvfølgelig mulighed for at kontakte anmelderen. Det kan give os mere indsigt i de specifikke ulovlige forhold og større mulighed for at undersøge, om der er hold i mistanken.
Sådan anmelder du
Har du et kritisabelt forhold på din arbejdsplads, som du ønsker at anmelde, så kan du finde mere information om whistleblowerordningen “Apoteker og salg af medicin” på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Her kan du anmelde mistanke om ulovlige forhold på et apotek til Lægemiddelstyrelsen. Du skal blot trykke på linket til e-blanketten og udfylde denne. Sørg for, at beskrivelsen af det forhold, din mistanke vedrører, er så præcis, at det er muligt at undersøge det nærmere. Det er derfor vigtigt, at du udfylder alle felter i blanketten.
Ønsker du at være anonym, skal du ikke udfylde felterne med kontaktoplysninger.
Farmakonomforeningens formand: Vi har alle et ansvar
Du kan bruge Lægemiddelstyrelsens whistleblowerordning, hvis du oplever ulovlige forhold på apoteket.
– Vores troværdighed i apotekssektoren afhænger af, om regler bliver overholdt. Og vi har alle et ansvar for at sige til, hvis vi oplever, at der foregår noget, der ikke er i orden, siger Farmakonomforeningens formand Ann-Mari Grønbæk.
– Derfor støtter vi op om Lægemiddelstyrelsens whistleblowerordning – og opfordrer vores medlemmer til at bruge den, hvis de oplever ulovlige forhold på apoteket.
– Så hvis du som farmakonom står i en situation på din arbejdsplads, hvor du oplever, at den gældende lovgivning ikke følges, så er Lægemiddelstyrelsens whistleblowerordning en mulighed for – eventuelt anonymt – at anmelde den ansvarlige til Lægemiddelstyrelsen, fortsætter hun.
Artiklen er oprindeligt publiceret i Farmakonom 5, 2021
