Vi kan nok alle bruge et godt grin for tiden. Og nu er chancen der! Den 23. februar kan du som medlem af Farmakonomforeningen være med når komikeren går online med et show - kun for farmakonomerne.
Den 32-årige Mark le Fêvre er opvokset i Horsens og begyndte at lave comedy i 2010. I 2013 blev han radiovært på programmet ”Vågn Op” på radiostationen The Voice. I 2019 kom han med sit første onemanshow med den simple titel ”Bøvl” – og blev samme året nomineret som årets komiker. Det brede, folkelige gennembrud fik han som vært på TV2’s underholdningsprogram ”Stormester”. I slutningen af 2019 var han også igennem et alvorligt sygdomsforløb, som han var meget åben omkring.
Mark le Fêvres stand-up tager som oftest udgangspunkt i hans eget liv. Han byder f.eks. på komisk fortvivlelse over voksenlivet med huskøb, parforhold og hans lille hund Strøbye.
Nu er det Farmakonomforeningens medlemmer, der kan få fornøjelse af den østjyske komikers evne til at få smilet og grinet frem i en kold tid. Tirsdag 23. februar kl. 20.00-21.00 optræder Mark le Fêvre helt eksklusivt online for foreningens medlemmer. Skynd dig at trykke på tilmeldingsknappen herunder. Der er (næsten😊) lattergaranti.
Læs om de øvrige onlinearrangementer - med Chris MacDonald og Anette Sams