Da Güler Poyraz Gültekin fik chancen for at bestyre en nyåbnet café, greb hun den og forlod et farmakonomjob på Randers Løve Apotek for at udfordre sig selv. Den nyvundne frihed blev dog udfordret af, at hun nu stod alene med al ansvar og problemer.
En del erfaringer rigere er Güler nu tilbage i farmakonomfaget og nyder at bruge sine farmakonomkompetencer – og være en del af et team.
Nogle gange byder livet på en mulighed, som skal gribes. Sådan en mulighed fik uddannet farmakonom Güler Poyraz Gültekin for tre år siden. Hendes far skulle åbne en ny café – i Randers Storcenter. Güler er vokset op med, at faren har drevet flere caféer i Herning, og hun så nu en mulighed for at prøve noget helt nyt.
– Jeg er opvokset i en café og ville gerne udfordre mig selv. Det kunne være sjovt at være en del af et team i en familieejet virksomhed – i min egen familie. Derudover tænkte jeg, at arbejdet måske kunne give mig mere frihed i en hverdag med to mindre børn, fortæller Güler Gültekin.
Far var skeptisk
Hun foreslog derfor sin far, at hun skulle være bestyrer i den nye café. Faren var først skeptisk og mente, at datteren hellere skulle beholde sit gode farmakonomjob i Randers Løve Apoteks filial i Kristrup. Men datterens overtalelsesevner vandt. Hun kendte branchen, er god til at lave mad og mente, at hun kendte alle funktioner i en café.
Som sagt så gjort. Güler blev cafébestyrer i Café Fry i Randers Storcenter. De næste knap tre år blev en lærerig, men også udfordrende periode for den 30-årige farmakonom bag cafédisken.
– Jeg stod meget alene med det hele og med alle problemerne. Jeg var meget på med to børn, og det var ikke helt som forventet. Jeg havde friheden i hverdagen, men der var andre ting, som kom i vejen. Hold da op, hvor var det hårdt, lyder det ærligt fra Güler.
Svært at slå i bordet
Det var hårdt at lokke kunderne til den nye café i storcentret. Samtidig viste personaleledelsen af især de helt unge medarbejdere sig at være en stor udfordring i sig selv for Güler.
– Jeg er ikke den ledertype, som slår hårdt i bordet. Så jeg endte ofte med at rydde op efter personalet, mens de stod og hyggede sig. En del gange dukkede de ikke op om morgenen, når de skulle åbne caféen. Så måtte jeg køre ud til caféen tidligt om morgenen. Det var hårdt med to små børn, og det sled på sigt, fortæller Güler.
Fik vagter på det gamle arbejde
Efter knap tre år kunne hun mærke, at gejsten ikke var den samme. Kontakten med kunderne nød hun stadig, men hun udviklede sig ikke og havde andre drømme, og selve det at drive en café var hårdt arbejde. Og så ramte coronaen. Caféen lukkede midlertidigt. Samtidig ringede Gülers tidligere chef og spurgte, om hun kunne tage nogle vagter på sin gamle arbejdsplads – Randers Løve Apotek. Det blev ændringen for Güler Gültekin.
– Min far måtte fyre os fra caféen, fordi han ikke kunne få del i hjælpepakkerne. Jeg ville ikke sidde hjemme og glo og kom derfor tilbage til mine tidligere kolleger og chef. Det blev også mere tydeligt for mig, at der er mange flere opgaver på et apotek end kun at ekspedere kunder, forklarer hun.
Jeg vil gerne tilbage til apoteket
Güler Gültekin sagde derfor til sin mand: “Jeg tror gerne, at jeg vil tilbage på apoteket.”
Børnene var blevet større, og Güler kunne nu se, hvordan hun både kunne udfordre og udvikle sig selv på apoteket. Modet og gejsten til at starte igen i caféen efter genåbningen var der ikke, og usikkerhederne var for mange.
Gülers far fandt en køber til caféen, som blev solgt. Så var der den bekymring mindre.
– Det var den rigtige beslutning for os alle. Coronalukningen gav mig mulighed for at tænke over, hvor jeg var i mit liv – og om jeg også ville servere mad på en café om ti år, siger den tidligere cafébestyrer.
Svaret var, at det ville hun ikke.
Kommer aldrig til at fortryde
Nu nyder hun igen at bruge sine farmakonomkompetencer på apoteket.
Det er kun os selv, der sætter grænser for, hvad vi kan og ikke kan. Der er mange muligheder i faget.
Güler Gültekin Farmakonom på Randers Løve Apotek
Opgaverne er mange, og der er mulighed for flere og mere alsidige, faglige opgaver. Det kan blandt andet være at arbejde med kampagner og logistikopgaver. Andre muligheder er at være uddannelsesansvarlig eller ansvarlig for apotekets sociale medier.
– Det er kun os selv, der sætter grænser for, hvad vi kan og ikke kan. Der er mange muligheder i faget, og jeg er en, som virkelig søger udfordringer, hvilket også kan ses ved, at jeg skiftede branche. Om det så var en god idé eller ej, kan selvfølgelig diskuteres, men jeg nød de tre år på caféen, selvom der også var risiko og større ansvar, fastslår Güler Gültekin.
Hun vil heller ikke udelukke, at fremtiden kan byde på at prøve andre sider af farmakonomfaget af – eller at gå ledervejen. Det har bestyrererfaringen givet hende med i bagagen.
– Jeg kommer aldrig til at fortryde, at jeg prøvede arbejdet i cafébranchen af. Jeg har fundet ud af mine svage og stærke sider, og oplevelsen gav mig mod på ledelse. Jeg ved, hvad økonomien betyder for driften af en butik. Dertil kommer at have blik for en forretnings udgifter, betydningen af personaleledelse og sygdom på arbejdspladsen. Det er ikke nemt at lede mennesker, og der er mange forhold at tage højde for. Det er ikke bare at vente på, at der kommer kunder ind, men også at have styr på lageret og indkøb og salg af varer, siger Güler Gültekin.
Faktisk var kundekontakten den erfaring fra farmakonomfaget, som Güler hovedsageligt mener, at hun kunne trække på, da hun skiftede fra apoteket til cafégerningen.
En del af et team
Hun kan konstatere, at hun føler en lettelse over ikke at have byrden med at drive en café på sin skuldre længere. Der var ingen ferie, og kassen skulle nulstilles hver dag – enten sent om aftenen eller tidligt om morgenen. Det ødelagde familiens morgener og weekender og trak meget på hjemmefronten. Nu har Güler fast skema. Hun har længere arbejdsdage, men kan bedre planlægge sin hverdag. Og så ved hun – og familien – nu, at hun har fri hver anden weekend.
Güler Poyraz Gültekin har på apoteket 30 timers arbejdsuge. Og det skema og de faste tider, som hun tidligere syntes var en spændetrøje i hverdagen, oplever hun nu som en klar strukturering af en hverdag, der de seneste tre år gled ud i en evig tanke om arbejdet og at sikre, at caféen var bemandet, og at der altid var købt varer nok ind.
Nu er hun igen at finde bag skranken på Randers Løve Apotek i Kristrup – som en del af et team.
