Jette Seidelin arbejder på rehabiliteringsafdelingen i Hillerød Kommune. Her er hun med til at styrke det øvrige personale i deres arbejde med borgerne, ligesom hun kan tale med lægerne på en anden måde end faggrupper, som ikke er uddannet i at håndtere medicin.
Farmakonom Jette Seidelin arbejder til daglig på rehabiliteringsafdelingen i Hillerød, Hillerød Kommune. Hun nikker genkendende til mange af resultaterne i den undersøgelse, som Carina Lundby og hendes forskerkolleger har lavet af medicinforbruget blandt de ældre (på plejehjemmene) i Danmark.
På Jettes arbejdsplads er der hovedsageligt indlagt ældre medborgere, og tendensen er tydelig: – Mit indtryk er, at mange borgere får ualmindeligt meget medicin. Hvis det for eksempel er ordineret af en specialist, så har mange læger berøringsangst med hensyn til at seponere eller ændre medicinen efterfølgende, konstaterer Jette Seidelin.
Ustabil medicinsituation
De 30 midlertidige pladser på afdelingen, hvor Jette arbejder, besættes ofte af borgere, som kommer direkte fra en hospitalsindlæggelse. Deres medicinsituation er ofte ustabil, fordi de bliver indlagt og udskrevet igen med jævne mellemrum. Jettes opgave som farmakonom er derfor at gå alle borgernes medicin igennem og afstemme det med deres medicinkort og journal. Det kan være et større detektivarbejde, som Jette pointerer.
På Nordsjællands Hospital er en polyfarmaciklinik, hvor en læge og to farmaceuter på baggrund af henvisninger fra praktiserende læger gennemgår borgernes medicinindtag. Og det har de gode erfaringer med, fortæller Jette Seidelin.
– Vi havde en borger, som fik over 20 lægemidler. Efter gennemgang af hans medicin kom han ned på ni til ti tabletter om dagen. Og han fik det efterfølgende væsentlig bedre, fortæller Jette Seidelin.
Underviser sosu-assistenter
På plejehjemmene er det især sosu-assistenter, der arbejder med de ældre beboere. Jette Seidelin har på sit arbejde netop udviklet sit eget undervisningsprogram, så hun er med til at klæde sosu-eleverne på til at få større medicinforståelse.
Hun underviser dem blandt andet i, at ældre mennesker optager og udskiller medicin meget langsommere end yngre mennesker. Det betyder også, at de ældre ved et stort medicinoptag oplever en ophobning i kroppen. Ligeledes bliver eleverne undervist i, hvordan de kan hjælpe den ældre ved at beskrive over for den praktiserende læge, hvad det er for nogle symptomer, de oplever hos de ældre.
– I forhold til de andre faggrupper er mit udgangspunkt medicinen. Hvis jeg får at vide af personalet, at borgeren opfører sig anderledes end i sidste uge, så går jeg ind og ser på medicinen for at finde en mulig forklaring. Mine opdagelser giver jeg så videre til personalet på rehabiliteringsafdelingen og eventuelt videre til deres læge, fortæller Jette Seidelin.
Pårørende gør en forskel
Hun oplever også, at det gør en stor forskel, hvis de ældre har pårørende, som kan bistå dem – både med medicinen og i det hele taget. De pårørende ønsker nemlig heller ikke, at deres nærmeste blive fyldt med medicin, som de måske i sidste ende ikke får gavn af eller endda får det dårligere af. En del af de indlagte på rehabiliteringsafdelingen kommer efterfølgende på plejehjem. Her kan en ressourcestærk pårørende også bistå med at sikre, at de får taget den rette medicin i de rette mængder og på det rette tidspunkt.
For mange kokke fordærver medicinhåndteringen
Når de ældre borger ryger ind og ud af indlæggelser, kan der komme så mange kokke ind over medicinen, at der sker utilsigtede hændelser, som får konsekvenser.
– Vi havde en patient, som pludselig var meget grådlabil. Da jeg gennemgik hans journal, viste det sig, at han halvanden måned tidligere havde fået fjernet antidepressiv medicin ved en fejl i forbindelse med en indlæggelse. Det opdagede jeg ved gennemgangen, han fik sin medicin igen og dermed kontrol over sin grådlabilitet. Så nogle gange er der for mange kokke inde over, som “fordærver” medicinhåndteringen, fremhæver Jette Seidelin om dette eksempel, hvor der faktisk var tale om, at en borger fik for lidt medicin – i hvert fald af den rette type.
Jette Seidelin får selv den tilbagemelding på sit arbejde, at hun er med til at styrke det øvrige personale i deres arbejde med borgerne, ligesom hun kan tale med lægerne på en anden måde end faggrupper, som ikke er uddannet i at håndtere medicin. Hun er derfor sikker på, at tværfagligt samarbejde på tværs af de sundhedsprofessionelle gør en afgørende forskel. Også når det kommer til at sikre, at de ældre får den rette mængde medicin.
Artiklen er oprindeligt publiceret i Farmakonom 1, 2021
