Få styr på din studieøkonomi

Ved du hvor mange penge, du har til dig selv hver måned? Ønsker du overblik over dine indtægter og udgifter? Og vil du gerne have styr på forskudsopgørelsen og SKAT? Så kom med på et webinar og få tips og tricks til en sund studieøkonomi.

Farmakonomforeningen har i samarbejde med Lån & Spar Bank arrangeret et webinar for dig som elev. Det handler om daglig økonomi, din årsopgørelse og Skat og finder sted torsdag d. 18. februar 2021 kl. 18.30-19.30. Der er tilmeldingsfrist onsdag d. 17. februar 2021 kl. 13.30.

Mange unge oplever hvert år et skattesmæk. Ved at få styr på økonomien, fradrag og dit skattekort, så kan du undgå det i fremtiden, der skal nemlig ikke så meget til. På dette onlinemøde forklarer Lån & Spar, hvordan du får styr på dine udgifter, lægger et fornuftigt budget, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til skatteindberetninger. Der bliver plads til alle dine spørgsmål, så deltag glad og fyr løs.

 

Tilmeld dig webinaret

Sparegris

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning