For farmakonomerne på privat apotek har det sidste år med corona betydet en stor omvæltning, men alligevel er hverdagen stille og roligt vendt tilbage med rådgivning og kundeflow, men stadig med afstand, afskærmning og afspritning. Farmakonomen har talt med to farmakonomer i frontlinjen på apoteket.
- Vi har aldrig haft så travlt, som vi havde i de første dage efter nedlukningen. Det var helt vanvittigt, fortæller farmakonom Betina Larsen, Fredericia Løve Apotek.
– Og selvom dagligdagen efterhånden er blevet normaliseret, så er dagene stadig lidt uforudsigelige. Vi ved aldrig helt, hvornår kunderne kommer. Nogle dage er der stille, andre dage er der megatravlt. Der er ligesom ikke noget mønster. Vi må tage en dag ad gangen. Det kan ikke være anderledes.
- I starten handlede det især om hele tiden at navigere i de restriktioner, som kom nærmest fra time til time. Det var både udfordrende, overvældende – og uvant. Og samtidig med den forrygende travlhed var kunderne frustrerede, fortsætter hun.
– Nu har vi ligesom vænnet os til restriktionerne og anbefalingerne om afstand, afskærmning og afspritning. Og der er heller ikke så mange forandringer som tidligere.
Dronningens tale gjorde en forskel
For Marie Therese Smidt Hansen, Århus Marselisborg Apotek, betød starten på nedlukningen en stor omvæltning på apoteket:
- Vi havde virkelig travlt de første 3-4 uger – ikke mindst i forsendelsen. Og så var kunderne rigtig dårlige til at holde afstand. Jeg prøvede at kompensere ved at træde et ekstra skridt tilbage og så kun gå frem til computeren, når det var nødvendigt. Det var ikke sjovt. Kunderne var for tæt på, fortæller hun.
Men især én ting gjorde en forskel:
- Dronningens tale til befolkningen om corona gjorde en kæmpeforskel på kunderne. Fra den ene dag til den anden kunne de selv finde ud af at gå et skridt tilbage - og holde afstand til hinanden, tilføjer hun.
Tryghed er vigtig
Både på Århus Marselisborg Apotek og Fredericia Løve Apotek blev der fra starten af nedlukningen sat plexiglasskærme op mellem personalet og kunderne på apoteket – og i afdelingerne.
- Plexiglasskærmene giver en god tryghed. Og senere fik vi også sat plexiglas op mellem skrankerne, da vi ikke kan stå med to mesters afstand, så nu er der både afskærmning mellem personale og kunder – og mellem skrankerne, fortæller Betina.
- Og ved frokostbordet er der også plexiglas imellem os, så vi ikke sidder for tæt på hinanden – og vi skal spritte, når vi har været til pause osv. Der er mange ting hele tiden, og vi bruger mange ressourcer på sikre os så godt som muligt.
På Århus Marselisborg Apotek er der internt organiseret, så der fx er færre til frokost, og også der sprittes af efter hver gang, én har været til frokost:
- På den måde har vi igangsat ekstra ting, som gør, at det er trygt og godt, fortæller Marie.
Der er ikke krav om mundbind eller visir for apotekspersonalet, når de står bag skærmen. Men når de går ud i publikumsrummet, så skal de bruge det. Ligesom kunderne skal bruge mundbind. Og så følger de to apoteker i Århus og Fredericia selvfølgelig alle restriktioner og anbefalinger med afstand og afspritning.
Trygheden er en vigtig parameter for dem begge. Den skal være i orden.
- Jeg er ikke utryg ved at gå på arbejde, men jeg tænker da over det. Ikke så meget i forhold til mig selv, men mere i forhold til, at jeg kan risikere at smitte andre, siger Betina.
Uanset corona eller ej så fortsætter vi dagligdagen på apoteket i store linjer, som vi plejer, med at rådgive og vejlede om medicin. Der er ikke den store forskel – ud over at følge restriktionerne. Vi kan jo ikke bare lukke apoteket og arbejde hjemme. På den måde kan vi ikke undværes
Marie Therese Smidt Hansen Farmakonom, Århus Marselisborg Apotek
Forsøger at undgå mønter
- Min generelle opfattelse er, at kunderne tager det hele ret alvorligt og seriøst. Og jeg har heldigvis ikke haft kunder, der har gjort mig utryg, fortæller Marie.
Hun har dog haft tilfælde, hvor især ældre kunder er kommet med både mundbind og handsker – og så vil de gerne betale med kontanter:
- Og det hænger ikke rigtig sammen. Derfor spurgte jeg ofte i starten, om de ikke havde kort i stedet for kontanter. Men jeg er blevet lidt træt af at være bussemand og sige det 20 gange om dagen. Så oftest tager jeg enten handsker på – eller spritter hænderne ekstra grundigt af bagefter.
Også på Fredericia Løve Apotek er det forskelligt, hvordan kunderne håndterer betalingssituationen:
- Mange af dem, som har sværest ved at betale med kort, er de ældre, som vi jo egentlig skal passe ekstra på. Mit indtryk er, at de gerne vil, men er usikre på at bruge kort – og så hjælper vi dem jo, fortæller Betina.
- Men så er vi også ude for, at de taster tre gange forkert pinkode, og så lukker kortet – og så må de alligevel finde deres mønter frem, tilføjer Betina med et smil.
- Der er også nogle, der bare insisterer på at betale med mønter, så spritter vi hænder og bord af og tager eventuelt handsker på. Vi har jo pligt til at tage imod kontanter, så vi tager ikke kampen. Længere er den ikke, siger Betina, som fortæller, at de har sat et skilt op, hvor der står: ”Betal gerne med kort – for både din og min skyld.”
Tilsvarende skiltning findes også på Århus Marselisborg Apotek.
Run på influenzavacciner
- Uanset corona eller ej så fortsætter vi dagligdagen på apoteket i store linjer, som vi plejer, med at rådgive og vejlede om medicin. Der er ikke den store forskel – ud over at følge restriktionerne. Vi kan jo ikke bare lukke apoteket og arbejde hjemme. På den måde kan vi ikke undværes, siger Marie om dagligdagen på Århus Marselisborg Apotek.
På Fredericia Løve Apotek har især vaccinationer for influenza og lungebetændelse fyldt meget i perioden:
- Vi har godt nok været pressede. Vi har vaccineret rigtig mange flere, end vi plejer. Folk har virkelig taget vaccinationerne til sig, og coronasituationen har forstærket ønsket om at lade sig vaccinere, fortæller Betina.
– Samtidig har flere af vaccinerne været i restordre, så der har også været en masse at navigere i med det.
Vi har godt nok været pressede. Vi har vaccineret rigtig mange flere, end vi plejer. Folk har virkelig taget vaccinationerne til sig, og coronasituationen har forstærket ønsket om at lade sig vaccinere. Samtidig har flere af vaccinerne været i restordre, så der har også været en masse at navigere i med det.
Betina Larsen Farmakonom, Fredericia Løve Apotek
Et stort puslespil
Både Betina Larsen og Marie Therese Smidt Hansen har børn, og det har været lidt af et puslespil at få børne-hjemmeskole-udearbejde-kabalen til at gå op.
For Marie med tre børn i henholdsvis vuggestue, børnehave og 0. klasse er det løst ved, at hun selv har fri om mandagen, og at hendes mand har arbejdet hjemmefra og har kunnet indhente det forsømte om aftenen eller i weekenden – og så nødpasning af de mindste.
- Det har fungeret. Det skal det jo, siger Marie.
Betina har også tre børn, som har været hjemme og fået hjemmeundervisning siden starten af december. Den ældste blev hjemsendt et par uger før de mindste.
I skrivende stund er de to yngste startet i skole igen, men samtidig er smittetallene i området eksploderet, så hvor længe det varer, er uvist.
- Det har nok været det hårdeste at skulle navigere i det med at lege skolelærer, når man kommer hjem fra arbejde, og tjekke op på alt skolearbejdet, fortæller Betina.
- Jeg prøver at lave lister hver morgen med, hvad de skal lave. Heldigvis er de så store, at de godt kan passe sig selv. Min mand har natarbejde, så han sover derhjemme, så på den måde løser vi det.
- Faktisk har det givet en ro at have børnene derhjemme. Før var det meget stressende, når der – temmelig ofte - blev ringet fra skolen, at nu skulle børnene hentes og testes, fortæller Betina.
– Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har kørt frem og tilbage fra Odense og Kolding for at få mine børn testet.
Man bliver selvfølgelig stolt
Begge kunne i starten følge med på de sociale medier, at farmakonomer var ærgerlige over, at de aldrig blev nævnt som en del af coronaindsatsen.
- Men det er vi da heldigvis blevet flere gange siden. Og især da vi blev lukket ned igen, hvor vi specifikt blev nævnt af både stats- og sundhedsminister. Så bliver man selvfølgelig stolt, fortæller Marie Therese Smidt Hansen.
– Det ser ud til, at der er kommet større bevidsthed om, hvem farmakonomer er, og hvad vi kan. Det er godt.
Hvordan er det som farmakonom at stå i frontlinjen?
- Jeg er rigtig glad for at kunne bidrage, og jeg ville egentlig også gerne have kunnet bidrage med at vaccinere og hjælpe til i testcentre, men jeg kan jo ikke det hele, siger Betina Larsen.
Begge glæder sig til, at corona engang er fortid.
- Det bliver rart. Samtidig gider jeg ikke at gå og synes, at det er træls hver dag, mens det står på, siger Marie.
- Vi må få det bedste ud af situationen. Men jeg vil glæde mig til en masse socialt samvær. Og vi har fx både en julefrokost og en sommerfest til gode, lyder det til slut – med et smil fra Marie.
