Nyhed
26.01.2021
Leder fra Farmakonomen: Farmakonomer arbejder i et presset sundhedsvæsen
Vi farmakonomer er vigtige i kampen mod corona. Når man arbejder med at sikre borgerne korrekt medicin, kan man ikke undværes. Sammen med andre samfundskritiske faggrupper som læger, pædagoger, sosu-assistenter og buschauffører holder vi igen samfundet åbent, mens alt andet er nedlukket. Det er afgørende, at vores sundhedsvæsen kan holde til det. Men det kræver, at vi holder til det. Vaccinerne er et lys for enden af tunnelen, men situationen er alvorlig.