Dialogen på Folkemødet lever i kraft af bred deltagelse, og PKA ønsker derfor, at invitere to medlemmer fra Farmakonomforeningen med på Folkemødet fra torsdag d. 11. juni til lørdag d. 13. juni 2020.
PKA inviterer i alt 20 medlemmer med til Folkemødet, fordelt på pensionskassernes øvrige faggrupper. Sammen med de andre medlemmer melder du undervejs tilbage om oplevelser, som PKA kan bruge til at udvikle medlemsdemokratiet. I bliver på forhånd inddelt i mindre grupper, der kan følges ad til Folkemødet. Vi hjælper med at danne et overblik for jer over relevante arrangementer inden for pensionsområdet og andre emner, der kan være interessante for PKA.
PKA er synlig på Folkemødet. Dette skyldes blandt andet, at PKA deltagerne på Folkemødet bærer en farvestrålende poloshirts til at skabe synlighed, som er en del af ideen med at invitere medlemmer med til Folkemødet.
Fordeling af pladser
Er du interesseret i at komme med PKA til Folkemødet, skal du blot skrive en mail til kurser@pka.dk senest onsdag den 26 februar 2020. Efter dette tidspunkt bliver der trukket lod om de to ledige pladser. Deltagerne vil få direkte besked efter lodtrækningen er foretaget.
Vi håber, du har lyst til at komme med PKA på Folkemødet.
Praktiske oplysninger
Vi sørger for fælles bus, kost og overnatning på Bornholm samt dækker dine omkostninger til transport til/fra København. Vi kører samlet fra Københavns Lufthavn torsdag den 11. juni kl. 8.30 og er retur i Københavns lufthavn lørdag d. 13. juni ca. kl. 12.00. På Bornholm bor vi på Balka Strand Feriepark. Du deler en campinghytte med en anden, men har dit eget værelse.
Du kan blive i campinghytten frem til søndag den 14. juni uden omkostninger til overnatning. Du skal dog selv betale kost og transport på Bornholm udover PKA-turen og selv booke din hjemrejse. PKA refunderer dine udgifter til hjemrejsen efter de almindelige refusionsregler.