– Jeg repræsenterer medlemmerne i mit arbejde i hovedbestyrelsen. Derfor vil jeg altid have dem i baghovedet og lytte til, hvad de fortæller om, hvad der er vigtigt for dem, og hvordan vi kan hjælpe dem bedst muligt. Sådan lyder det fra Annemette Chemnitz Eilers, der som formand for Region Nordjyllands bestyrelse sidder i Farmakonomforeningens hovedbestyrelse.
- Der er særligt én ting, der fylder rigtig meget lige nu, og som jeg så også er optaget af. Det er arbejdsmiljø. Vi skal fortsat have skarpt fokus på arbejdsmiljø, for vi er ikke der, hvor vi skal være endnu. Arbejdet skal være givende og motiverende, ikke stressende og udmattende. Den udfordring vil jeg prioritere.
Vi skal fortsat have skarpt fokus på arbejdsmiljø, for vi er ikke der, hvor vi skal være endnu. Arbejdet skal være givende og motiverende, ikke stressende og udmattende. Den udfordring vil jeg prioritere.
Annemette Chemnitz Eilers Medlem af hovedbestyrelsen
Hun fortsætter:
- Det er også vigtigt, at vi har et godt samarbejde og et stærkt bånd mellem hovedbestyrelsen og regions- og sektionsbestyrelserne. Sparring og udvikling på tværs er i min optik nøglen til en stærk fagforening. Det stærke bånd gælder også udadtil. Nøglen til en stærk fagforening er også et godt og bredt netværk med andre fagforeninger og politikere.
Annemette Chemnitz Eilers, 30 år, formand for Region Nordjyllands bestyrelse, farmakonom på Vejgaard Apotek.
Uddannet i 2013, har 7 års erfaring som farmakonom. Medlem af regionsbestyrelsen siden 2013, regionsformand siden august 2020.
Medlem af: Hovedbestyrelsen, Region Nordjyllands bestyrelse, formand for Sundhedspolitisk udvalg, medlem af foreningens Forhandlingsudvalg (privat apotek) og tillidsrepræsentant.