Farmakonom Tanja Dinesen Skudstrup har 17 års erfaring fra den kliniske farmaci på Rigshospitalets Intensivafdeling. Under corona-pandemien trækker hun på al sin erfaring. Og på alle sine kolleger. Det er en ekstrem holdindsats og et fokus på nærvær, der får hende igennem krisen.
Lange arbejdsdage - med god opbakning
Det er intenst at arbejde på intensivafdelingen. Men corona-virussen har vendt op og ned på meget. Tanja Dinesen Skudstrup fortæller:
- I Klinisk Farmaci på Rigshospitalet er vi gået fra hverdage fra 8-15.30 til på ingen tid at skulle dække medicin management, dispensering af IV og peroral medicin til to Covita Intensiv afsnit og et Covid intermediært afsnit. Her har vi dækket fra klokken 7-23 alle dage, weekender, helligdage. Det har krævet en total omstrukturering og en enorm indsats fra alle.
Udsigten til mange lange arbejdsdage gjorde også, at hun tidligt ringede til Farmakonomforeningen og fortalte om udsigterne.
- Jeg vidste, at det kunne komme til at gå stærkt – og der har jeg følt mig helt tryg i at vide, at Farmakonomforeningen var med på sidelinjen og havde min ryg, så jeg kunne bruge mine kræfter på den faglige udfordring med patienterne.
Indsatsen bliver tilpasset efter behov
Arbejdet bliver løbende tilpasset. Covita Intensiv afsnittet blev åbnet den 1. april 2020. Den 17. april blev det besluttet at lukke afsnittet, med mulighed for hurtigt at genåbne, hvis der igen blev brug for det.
- Intensivpatienterne er her jo stadig, men kan lige nu være på de almindelige intensiv afsnit. Vi fortsætter stadig med vores ydelser, men tilpasser dem uge for uge efter behov.
Fælles indsats
Tanjas eget arbejde har i de første uger været koncentreret om Covita Intensiv afsnittet. Men holdindsatsen har ikke været begrænset dertil.
- Jeg har haft rigtig, rigtig mange timer ekstra. Og det har jo kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg har kolleger, der har kunnet dække alt muligt andet, mens jeg har passet arbejdet i Covita-afdelingen.
På apoteket betyder det helt konkret, at andre har måttet bakke op, hvor kollegerne har manglet, når de er blev involveret i arbejdet på Covita Intensivafdelingen i Nordfløjen.
Over telefonen fortæller hun:
- Det hele er foregået ekstremt tværfagligt. Alle har bidraget med deres kompetencer og erfaringer. Uanset faggruppe. Kommunikationen er meget tydelig og direkte. Og samtidig er arbejdet omfattet af en meget stor holdånd.
Det hele er foregået ekstremt tværfagligt. Alle har bidraget med deres kompetencer og erfaringer. Uanset faggruppe. Kommunikationen er meget tydelig og direkte. Og samtidig er arbejdet omfattet af en meget stor holdånd.
Tanja Dinesen Skudstrup Farmakonom, Region Hovedstadens Apotek
Den medicin Tanja har stået for på Covita-afdelingen, er blevet afleveret gennem sluser, så hun har sin almindelig uniform på. Men på Covita Intensiv afsnittene har alle været iklædt det fulde udstyr af værnemidler.
- Alle sygeplejersker og læger har været iført beskyttelse, så de kunne ikke gå ud og gøre medicin klar. For det ville koste værnemidler. Så på apoteket gjorde vi al planlagt medicin klar til patienterne, ligesom vi stod for den perorale medicin. Inde på afdelingen har intensivsygeplejersker, som er vant til at lave blandingerne til IV, stået for den kontinuerlige medicin.
Det er let at spore stoltheden i hendes stemme, når hun fortæller:
- Det er gjort på forbilledlig vis. Alle er blevet rykket op med rode og blevet plantet i nye arbejdspositioner og med nye opgaver. Det har være en samarbejdsøvelse ud over alle grænser. ALLE har steppet up. Det har været meget, meget rørende. Man bliver simpelthen så stolt.
ALLE har steppet up. Det har været meget, meget rørende. Man bliver simpelthen så stolt.
Tanja Dinesen Skudstrup Farmakonom, Region Hovedstadens Apotek
Man skal være tilstede, dér hvor man er
Ud over at det tærer på kræfterne at arbejde meget, så kan det også trække store veksler mentalt. Her er Tanja meget klar i mælet:
- Det er en øvelse i nærvær, for du er nødt til at håndtere, dét du står med. Du er nødt til at være opmærksom, der hvor du er. Det gælder, både når du er på arbejde, og når du har fri. For du bliver nødt til at holde fri, når du har fri.
Hun fortsætter:
- Man kan godt blive overrumplet af tanker og forventninger og frygt. Men det kan jo ende anderledes – ingen ved det. Derfor er nærvær vigtigt.
For at beskrive sin tilgang billedligt taler hun om, at det handler om, hvilket rum hun befinder sig i:
- Det er en øvelse i mentalt at befinde mig i det rum, jeg er i. At kunne lukke døren for lidt af støjen. Jeg kan nu også sagtens vælge at have døren på klem eller skabe gennemtræk for en stund og følge med udenfor. Men det er efter eget valg.
Når hun har fri, følger hun derfor ikke med i nyhederne. Hun fortæller:
- Jeg tjekker opdateringen i tallene hver dag klokken 14, men jeg ser ikke nyheder. Det jeg står med til dagligt i mit arbejde, behøver jeg ikke at se i fjernsynet.
Oplevelsen af epidemien er også anderledes, når man står midt i den til daglig, i forhold til hvad der bliver talt om i nyhederne. Hun uddyber:
- I nyhederne er det kurver og data og tal. Men det dækker jo over mennesker alt sammen. Selvom jeg ikke ser patienterne, så følger jeg dem jo, når jeg læser op på dem og laver deres medicin – og vi bliver glade, når det lykkes at få patienterne ud på den anden side. Det gør vi jo også normalt, men der var en dag, hvor vi nærmest lavede bølge, da en af patienterne røg den rigtige vej, ud af respirator og i bedring.
Beslutninger tages i realtid
Krisebevidstheden har også sat sig i beslutningsstrukturerne. Rigshospitalet er stort og også de enkelte afdelinger er store, med mange specialer og mange situationer, der skal tages højde for. Sådan må det være. Men under krisen bliver beslutningerne taget hurtigt og løbende. Hele forløbet har været kendetegnet ved, at tingene udvikler sig time for time. Det har betydet, at beslutningerne er blevet taget kontinuerligt. Der er ikke tid til at vente på, at der bliver indkaldt til møder. Det har også været en ny oplevelse. Tanja Dinesen Skudstrup opfatter det som meget positivt, at der har været klar styring, og rammer alle kan være i. Det har været rigtig god ledelse. Både på apoteket og på afdelingerne.
Hun fortæller:
- Ledelsen har været lydhøre. De ved godt, at vi er øjnene på afdelingen - og så skal de være ørerne, der tager de ting, vi siger til efterretning og handler på dem.
Der har været travlt, og det betyder, at der er blevet skåret ind til benet. Men Tanja har tiltro til, at der bagefter vil blive fulgt op på de mange positive erfaringer fra krisehåndteringen:
- Tidspresset og alvoren har gjort, at kommunikationen er blevet mere tydelig og direkte end ellers mellem kollegaer og ledelse. I stille vand afprøver man rutiner og tester udstyr, men når stormen varsles og bølgerne begynder, så må man agere og handle. Så kommer der forhåbentlig tid bagefter, hvor vi kan samle op og lære af erfaringerne.
