Tjek din e-boks - der er valg til bestyrelsen i Pensionskassen for Farmakonomer

Den 7. juli blev der sendt valgmateriale til alle pensionskassens medlemmer. Så tjek din e-boks – og husk at stemme!

Coronakrisen har meget på samvittigheden – blandt meget andet blev generalforsamlingen i Pensionskassen for Farmakonomer udskudt. Da den blev afholdt den 29. juni, viste det sig, at der var stor interesse for at stille op til bestyrelsen. Det betyder, at der nu i henhold til vedtægterne er sat gang i en urafstemning for at finde frem til, hvem af de fem kandidater, der kan sætte sig på de tre ledige pladser i bestyrelsen.  

 

Afstemning i sommerferien

Valghandlingen lander dermed midt i ferieperioden, men heldigvis foregår afstemningen elektronisk, så du kan sagtens stemme fra sommerlandet!

Tirsdag den 7. juli har alle Pensionskassens medlemmer modtaget et brev i deres e-Boks om urafstemningen og selve valghandlingen. I brevet i e-boks er der link til afstemningssitet www.pka-valg.dk. Linket i selve brevet er personligt, så man kan gå ind og stemme direkte fra sin e-boks.  

Hvis man som medlem får tilsendt sin information fra Pensionskassen via fysisk brev, så må man ruste sig med lidt tålmodighed. Der går et par postdage før brevet når frem.

Valget kører i perioden 7. juli til 28. juli 2020 23.59. Valgets resultat offentliggøres senest den 30. juli på pka.dk/farmakonom.

Husk at stemme!

Du kan læse mere om kandidaterne her.

 

Du kan finde e-boks app’en her 

 

Valg Til Pensionskassen

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning