Sundhedsplatformen har efter sin ankomst fået en blandet modtagelse på sygehusene i Region Hovedstaden. På Hvidovre Hospital går dog en farmakonom rundt, som har fået en vigtig rolle som led mellem Sundhedsplatformen og farmakonomerne på sygehusapotekerne. Mød Nikolaj Bøgeskov Schultz, der arbejder som farmakonom og sporleder.
Den har fået mange tæsk gennem de seneste år både internt i sundhedsvæsenet og eksternt i medierne – Sundhedsplatformen. Men på Hvidovre Hospital arbejder en farmakonom, som langt hen ad vejen gerne vil gøre sig til ambassadør for, hvad Sundhedsplatformen kan, og hvordan den har lettet hverdagen for Region Hovedstadens farmakonomer.
Nikolaj Bøgeskov Schultz er ansat på hospitalets sygehusapotek, hvor han arbejder med klinisk farmaci. Samtidig har han titel af sporleder på Sundhedsplatformen. Han er en af tre sporledere på Region Hovedstadens Apotek, som dækker regionens sygehusapoteker, og han bistår sine kolleger med at bruge Sundhedsplatformen. De to andre sporledere er farmaceuter.
– Sundhedsplatformen tog os fra en forældet fortid, hvad angår it, og direkte ind i fremtiden, da det afløste enormt mange systemer. Vores største opgave på hospitalet er medicinservice, og Sundhedsplatformen har været en kæmpe forbedring af medicinhåndteringen. Tidligere skrev sygeplejerskerne på et stykke papir, hvis de manglede medicin. Nu foregår al kommunikation digitalt med afdelingerne, som bestiller direkte gennem Sundhedsplatformen til os, fortæller Nikolaj Bøgeskov Schultz.
Forberede kolleger på ændringer
Træerne gror dog ikke helt ind i himlen, og Nikolaj Bøgeskov Schultz og kollegerne oplever med mellemrum, hvordan der pludselig er foretaget ændringer ét sted i systemet, som så påvirker deres arbejde i Sundhedsplatformen.
Som sporleder er det Nikolajs opgave hurtigst muligt at fange de ændringer, som påvirker farmakonomernes arbejdsgange, og give dem videre til de it-ansvarlige i regionen. Derudover skal han også forberede kollegerne på kommende ændringer i systemet, så de ikke står helt uforberedte, når ændringerne er gennemført.
Styrkeangivelse på medicin forsvandt
Et eksempel på Nikolaj og kollegernes vigtige rolle var, da en ændring i systemet pludselig ændrede farmakonomernes digitale korrespondance med sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne efterspørger lægemidler gennem Sundhedsplatformen, hvilket er knyttet op på lægens ordination. Med en systemændring var styrkeangivelsen på lægemidlerne pludselig forsvundet i forbindelse med bestillingerne, hvilket gav meget ekstraarbejde til sygehusenes farmakonomer, der pludselig skulle i gang med et større detektivarbejde for at finde ud af den rette styrkeangivelse til hvert lægemiddel, da det ikke længere fremgik af bestillingen.
Nikolaj og hans sporlederkolleger dannede sig hurtigt et overblik over problemets omfang og kunne konstatere, at det gjaldt for farmakonomerne på sygehusene i begge regioner, som bruger Sundhedsplatformen.
– Vi tog kontakt til de rette personer i Sundhedsplatformen, og det blev løst forholdsvis hurtigt. Den slags sker ikke på én og samme dag, men blev løst på omkring 14 dage, hvilket er relativ kort tid, når vi taler om ændringer i Sundhedsplatformen, fortæller Nikolaj.
Betydning for patienterne
Den første ændring havde medført en stærk forringelse af arbejdsgangene for farmakonomerne. Det havde de ansvarlige ikke haft for øje, da de ville ændre visningen af lægemidlerne. Efter sporledernes henvendelse er styrkeangivelsen nu igen tilgængelig i systemet, selvom den bliver præsenteret på en anden måde end tidligere.
– Ændringen havde som sådan ingen betydning for sygeplejerskerne, der skulle bestille, men den havde det for farmakonomerne, og det kunne betyde, at der i sidste ende kunne gå længere tid, før patienterne fik udleveret lægemidlet, siger Nikolaj Bøgeskov Schultz.
Sundhedsplatformen har sit eget sprog
Nikolaj er også med på, at hans begejstring for systemet kan skyldes, at farmakonomerne kun bruger den meget lille del af hele Sundhedsplatformen, som vedrører medicinen. Derfor prøver han heller ikke at negligere de problemer, som andre sundhedsprofessionelle har oplevet med overgangen.
Hele sporlederbegrebet er noget, som er besluttet på regionalt niveau for at arbejde mere målrettet med kompetenceudvikling af brugerne – medarbejderne – i de enkelte afdelinger. Som udgangspunkt bruger sporlederne en halv arbejdsdag om ugen på opgaven, men i forbindelse med tekniske ændringer bliver det hurtigt til mere.
Sporlederne har også en helt særlig udfordring, når de taler med de ansvarlige for Sundhedsplatformen.
– Vi kommunikerer med folk, der ikke selv arbejder med patienter eller medicin, men som er it-folk. Og ikke bare itfolk, men it-folk inden for Sundhedsplatformen. Det betyder, at de har deres helt eget sprog. Platformen består af mange delelementer, og derfor skal vi henvende os det rette sted, når vi vil have noget ændret – ellers går vi forgæves, fortæller Nikolaj Bøgeskov Schultz.
Derfor arbejder de tre sporledere også tæt sammen for at sikre, at problemer med systemet bliver løst hurtigst muligt, så Sundhedsplatformen igen er på rette spor – set med farmakonomernes øjne.
Teste fejl af i lukket miljø
Når der starter en ny farmakonom på sygehusapoteket, sørger Nikolaj eller en af hans sporlederkolleger for at give vedkommende apotekets eget introduktionsprogram til Sundhedsplatformen. I en demoversion af Sundhedsplatformen kan man prøve at ordinere og bestille medicin til opdigtede patienter – uden at det gør nogen skade, hvis der laves fejl.
– Jeg synes, at det er flot, at regionens sygehusapotek har sat ressourcer af til det her arbejde. Vi bliver dermed ambassadører for Sundhedsplatformen og kan blandt andet hjælpe lægerne med at ordinere medicin, siger Nikolaj Bøgeskov Schultz.
Forbedret kommunikation med andre faggrupper
Nikolaj Bøgeskov Schultz medgiver, at Sundhedsplatformen til tider er et tungt system at arbejde med, og at han først nu er ved at lære alt det, som systemet også kan. Blandt andet at trække digitale rapporter på forbruget af medicin og derigennem monitorere og forbedre arbejdet med klinisk farmaci.
Han peger også på, at farmakonomerne til tider kan være en overset faggruppe på hospitalet. Det har Sundhedsplatformen gjort noget ved. Den har forbedret kommunikationen mellem farmakonomerne og de andre faggrupper, ligesom hans arbejde med Sundhedsplatformen som sporleder har gjort det nemmere at holde sig ajour med de andre faggrupper.
Indtil videre er det planlagt at arbejde med sporlederfunktionerne frem til 1. juli 2021, hvorefter ordningen vil blive vurderet.
