Pilotprojet om sygefravær: Nærhed og omsorg

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Farmakonomen 4, 2020.

Flere års højt sygefravær og adskillige effektløse tiltag fik i begyndelsen af 2018 Region Nordjyllands Sygehusapotek til at indgå en aftale med konsulentfirmaet Hviid-Larsen, der har erfaring indenfor arbejdsmiljø – herunder sygefravær.

Pilotprojektet blev indledt i løbet af sommeren 2018 med forberedelse mellem ledelse og konsulent og efterfølgende inddragelse og forberedelse med tillidsvalgte. Herefter blev medarbejderne orienteret om det kommende forløb. Blandt andet blev der lavet en særlig video, hvor sikkerhedslederen taler direkte til medarbejdere.

Fra sygefravær til nærvær

– For at kunne associere pilotprojektet med noget positivt gik vi fra starten fra at tale om sygefravær og sygefraværssamtaler til at tale om nærvær og omsorg, forklarer den daværende TR for farmakonomerne, Kristina Kjelgaard, der ligesom sygehusapotekets MED-udvalg, var med under hele processen.

– I efteråret 2018 blev der afholdt omsorgs- og nærværssamtaler med 10 udvalgte medarbejdere fra de to afdelinger. Her var formålet at træne i samtale med fokus på nærvær og omsorg og sammen finde løsningsmodeller for, hvad arbejdspladsen kan gøre for at nedbringe den enkeltes fravær, fortsætter hun.

Åben dialog

– Det handlede om at lære, være nysgerrig på medarbejderen og komme frem til den gode og åbne dialog. Samtalerne bar også præg af, hvad medarbejderen selv kunne gøre for at være frisk til at komme på arbejde hver dag, fortsætter Kristina Kjelgaard, der i flere samtaler deltog som bisidder.

Sidste år blev det besluttet, at projektet skulle rulles ud over hele sygehusapoteket.

Nogle steder er nærværssamtaler systematiseret, så de afholdes hver 6. uge. Her beror samtalerne ikke på ens fravær, men fungerer som et forebyggende tiltag. Der er skabt et tættere samarbejde mellem AMiR og TR omkring det psykiske arbejdsmiljø. Ligesom der nu afholdes kvartalsmøder mellem TR, AMiR og ledere, hvor det drøftes, om der er særlige områder/sager, der skal have øget fokus.

Personificering af sygefravær

– Sygehusapoteket er langt fra i mål, men vi er i bevægelse mod lysere tider. Nogle fraværsdage er fjernet fra statistikkerne, mens andre fortsat er der. Derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt sige, at der er de store gevinster at hente på antal fraværsdage, fortæller Kristina Kjelgaard.

– Men der er gevinster i måden at tænke sygefravær og i at ændre tankegang fra den tidligere måde at afholde fraværssamtaler på til den personificering af sygefraværet, man nu sporer på arbejdspladsen, slutter hun.

Der tales åbent om sygefravær

Mikkel Mørk Eriksen er TR for farmakonomgruppen på Region Nordjyllands Sygehusapotek. Under pilotprojektet om sygefravær deltog han som “almindelig” medarbejder. Senere blev han valgt til TR. I dette interview udtaler han sig både som TR og som medarbejder.

Til formålet har han spurgt en række af de farmakonomer, der også var med i projektet, hvordan de opfattede samtalerne mellem ledelse og medarbejder.

– Der er ingen tvivl om, at pilotprojektet om nærværs- og omsorgssamtaler for at formindske sygefraværet har medført nye positive tiltag, fortæller Mikkel Mørk Eriksen.

– Sygdom er blevet personificeret, og ledergruppen og medarbejdere taler nu åbent om medarbejderens sygefravær, og hvordan både ledelse og medarbejderen selv kan hjælpe med til, at den syge hurtigt og godt kommer på job igen.

Spørgsmål sætter proces i gang

– Når man er syg, er man nu – fra første dag i kontakt med sin leder. Derved har man den personlige kontakt, og man skulle gerne som medarbejder få følelsen af, at man er mere end “et nummer”, fortæller Mikkel Mørk Eriksen.

– At arbejdspladsen har brug for dig.

Han fortæller, at det er spørgsmål som: “Hvordan kan jeg hjælpe dig til at komme godt på job igen?”, “Hvordan skal vi forholde os, hvis du har nogle opgaver, der skal løses i dag?” og “Hvilken omsorg har du brug for, og hvad

kan du selv gøre?”, der har hjulpet en proces i gang. Og som forhåbentligt snart begynder at give pote i forhold til en kedelig rekord i at have landets højeste sygefravær.

Ingen pynt

De høje tal for sygefraværet kan blandt andet forklares ved en række langtidssygemeldinger. Dels på grund af stress, dødsfald i den nære familie, akut sygdom og en arbejdsskade. Det har alt sammen været med til at bonne ud i statistikken.

– Kort efter sygefraværsprojektet havde vi et væsentligt dyk i sygefraværet, så noget tyder på, at det øgede fokus på sygefravær og trivsel gav pote i den periode, fortæller Mikkel Mørk Eriksen.
– Så vi skal op på hesten igen.

– Vi håber alle, at de nye omsorgssamtaler, som afholdes, når en kollega har haft tre sygeperioder over seks måneder, kommer til at mindske sygefraværet, fortsætter han. – Disse samtaler gør, at medarbejderen føler, at ledelsen ser og anerkender kollegaen som person – og ikke blot et nummer i rækken.

Plads til forbedringer

Pilotprojektet har styrket samarbejdet mellem TR og AMiR omkring både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Sammen mødes de nu oftere med sygehusapotekeren, HR-chefen og afdelingsledelsen og drøfter diverse problematikker.

– Desværre synes flertallet af mine kolleger og jeg fortsat, at der er plads til forbedringer, fx når det gælder medarbejderplejen, fortæller Mikkel Mørk Eriksen. Han anerkender, at man i sundhedsvæsnet generelt skal passe på pengekassen, men mener, at apotekets ledelse ser sygefraværet som et isoleret problem:

– Vi mener, at sygefraværet skal ses som en del af noget mere, som blandt andet handler om tillid og retfærdighed, siger Mikkel Mørk Eriksen, der har været ansat siden november 2017 med løbende skift i ledelsen.

– Personalegoder som frugtordning, selvbetalt massageordning og pausegymnastik er ikke længere prioriteret, og det er et savn for medarbejdere i en presset hverdag med mange deadlines. Specielt for dem i produktionen, som ofte føler sig nedslidte, kan sådanne goder være med til at vende en stemning.

– Vi er super glade for vores job og mener ikke, at fx et kærkomment stykke frugt kan være med til at forringe økonomien mere, end godet gavner samarbejdet og tilliden mellem leder og medarbejdere, slutter Mikkel Mørk Eriksen.

Artiklen er skrevet før coronakrisen.