Learning-by-doing

Farmakonom Diana Yolanda Jensen arbejder på AJ Vaccines. Hendes job har udviklet sig ved at hun lidt efter lidt påtog sig nye opgaver, når de naturligt dukkede op.

Farmakonom Diana Yolanda Jensen

Det hele startede på SSI i Logistik, hvor Diana Yolanda Jensen var med til at håndtere forsendelser af vacciner til læger.

Da AJ Vaccines overtog, blev hendes afdeling, som også omfattede lagerteamet, slået sammen til Supply Chain med indkøb, lager og dokumentation. Diana Yolanda Jensen var det naturlige valg til at lave de nye instrukser, fordi hun både havde siddet på kontor og kendte lagertjansen.

– Gradvist kom der flere opgaver. Først instrukser, afvigelser og ændringer, der skulle rettes ind. Og da jeg alligevel stod for instrukserne, så var det nemmere, at det blev mig, der trænede medarbejderne, fortæller hun.

– Jeg har ikke taget nogen overbygning på farmakonomuddannelsen – bortset fra LIF. Men grunduddannelsen har for mig haft den betydning, at jeg helt naturligt tager imod udfordringer og løser dem ved at bruge uddannelsens kompetencer. Det gjorde jeg på apotek, hvor jeg hurtigt blev logistikansvarlig og også i mine år på sygehusapotek, fortsætter Diana Yolanda Jensen.

– Jeg var glad for mit job på apoteket, men jeg savnede det “at få lov”. For jeg er allermest glad for at kunne optimere og finde løsninger på noget, der ikke virker.

Ligesom de andre farmakonomer, Farmakonomen møder på AJ Vaccines, føler hun sig ikke begrænset af ikke at være akademiker.

Læs artiklen om farmakonomer på AJ Vaccines her


-Jeg går rundt og snuser til udfordringer og slår til, når jeg kan. Jeg blev farmakonom, fordi jeg tænkte, at “medicin og sundhed” aldrig går i stå. Og det regner jeg så heller ikke med, at min udvikling

gør. Jeg bliver ikke en, der kommer til at sidde samme sted i 25 år, slutter Diana, der har været i lægemiddelvirksomheden i 11 år.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning