Her kan du se svar på spørgsmål om coronavirus, løn og ansættelse.
FAQ opdateret 4. februar 2022
COVID-19 relateret fravær
-
Hvad gælder hvis jeg bliver testet positiv for COVID-19?
Hvis du bliver syg, har du ret til løn under sygdom.
Normalvis har du ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver om baggrunden for dit sygefravær. Henset til denne ekstraordinære situation, skal du straks meddele din arbejdsgiver, hvis du er sygemeldt grundet smitte eller mistanke om smitte med coronavirus, så din arbejdsgiver har mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Du skal følge de anvisninger du får fra din læge eller anden lægefaglig person, som har foretaget testen.
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg føler mig dårlig svarende til de symptomer coronavirus giver?
-
Skal jeg komme på arbejde, hvis jeg er bange for at blive smittet med COVID-19?
Er du rask skal du møde op på arbejde som sædvanligt. Det er alene myndighederne og din læge der kan pålægge dig at blive hjemme.
Bliver man hjemme alene af frygt for at blive smittet, kan det medføre ansættelsesretlige konsekvenser. Hvis du ikke mener, at der på din arbejdsplads gøres nok for at forebygge smitte, må du gå i dialog med din arbejdsgiver herom.
Er du i en særlig risikogruppe eller er du pårørende til en person i en særlig risikogruppe, kan der gælde særlige regler om muligheden for fravær. Se her afsnittet "Ret til fravær til personer i øget risiko og pårørende til personer i øget risiko".
Se det særlige afsnit af FAQ'en -
Hvad gælder, hvis jeg er nødt til at blive hjemme for at passe barn grundet smitte med COVID-19 eller hjemsendelse grundet COVID-19?
Hvis dit barn bliver smittet med coronavirus, så gælder de almindelige regler for barns sygdom. Fordi du ikke længere skal være i isolation som nær kontakt, så kan du ikke længere blive hjemme med fuld løn, hvis dit barn er smittet med corona, og du har brug for at blive hjemme og passe barnet. Det betyder, at du i stedet skal benytte barnets 1. og 2. sygefraværsdag, og herefter må du bruge afspadsering, ferie, omsorgsdage eller søge de særlige corona-dagpenge.
Hvis du er forælder til et barn under 14 år, kan du have mulighed for at modtage dagpenge i op til 10 dage, hvis dit barn hjemsendes som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med COVID-19 eller selv er smittet med COVID-19.
Betingelser for dagpengeretten:- Der må ikke være mulighed for at arbejde hjemme
- Betalte omsorgsdage og opsparet afspadsering skal være forbrugt
- Der må i perioden ikke udbetales løn (herunder også løn under egen sygdom) eller feriepenge
- Bor du sammen med barnets anden forælder, skal ovenstående betingelser ligeledes være opfyldt for ham eller hende.
Dokumentationen over for Udbetaling Danmark skal indeholde følgende oplysninger:- Hvornår barnet er blevet hjemsendt. Det kan være en erklæring fra skolen eller dagtilbuddet.
- Oplyse på tro og love hvornår den sidste dag for hjemsendelsen af barnet
- Erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke kan arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet og at der ikke udbetales løn eller feriepenge i perioden.
Hvordan søger du om dagpengene?Du kan først søge dagpenge, når din arbejdsgiver har indberettet dit fravær på virk.dk.
Når dit fravær er indberettet, får du automatisk et brev fra Udbetaling Danmark med adgang til at søge om dagpenge.
Du skal søge senest 8 uger efter din første fraværsdag. Søger du for sent, kan du ikke få dagpengene. Det gælder også, hvis din arbejdsgiver ikke har indberettet dit fravær i tide. Det er derfor vigtigt, at din arbejdsgiver indberetter fraværet hurtigst muligt.
Har du ret til at få dagpenge, får du pengene udbetalt af Udbetaling Danmark 5 hverdage efter, din ansøgning er behandlet.
Der kan i alt søges om 10 dage. Der kan alene ansøges om hele dage. Får du løn en halv dag, kan du ikke denne dag modtage dagpenge. Dagene skal ikke nødvendigvis ligge sammenhængende.
Ordningen er blevet forlænget og gælder nu til og med 28. februar 2022.
Du kan læse mere om reglerne, dokumentation og om ansøgningsprocedure her:
-
Hvad gælder, hvis jeg ikke kan komme på arbejde grundet transportproblemer, der skyldes andres sygdom eller forhold, der kan henføres til COVID-19?
Det er som udgangspunkt en medarbejders eget ansvar, at sørge for at kunne transportere sig til arbejde. Oplever du problemer med transport, skal du straks kontakte din arbejdsgiver og meddele, at du bliver forsinket. Fraværet giver ikke ret til løn i den periode. Vi anbefaler, at du tager en snak med din leder, og at I sammen kan finde ud af, om der kan findes en alternativ løsning, hvis det er en længerevarende problematik.
-
Har jeg ret til fri med løn, hvis jeg er afskåret fra at varetage mit arbejde på grund af hjemmeisolation fx fordi jeg er nær kontakt til en smittet?
Ja, du har ret til fravær med løn, hvis du er afskåret fra at varetage dit arbejde på grund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om hjemmeophold. Hvis du fx skal testet som led i smitteopsporing, har du ret til fravær med løn i hele perioden, hvor du er fraværende indtil der foreligger en negativ test.
-
Hvordan er jeg stillet, hvis jeg er testet negativ, men min arbejdsgiver afviser at se mig på arbejdspladsen?
Hvis det er din arbejdsgivers beslutning, at du ikke skal møde op på arbejdspladsen, så har du ret til fravær med løn indtil din arbejdsgiver ønsker at se dig igen.
Særlige risikogrupper
-
Hvilke personer er i øget risiko?
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning, om hvilke personer der kan være i øget risiko. Vejledningen angiver, at det altid vil være en konkret vurdering, som foretages af din læge eller anden lægefaglig person. Er du i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko, bør du kontakte din læge.
Du kan finde Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledning på deres hjemmeside.
-
Hvilke regler gælder for mig, når jeg er i øget risiko?
Hvis du er i øget risiko, skal du være ekstra opmærksom på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hygiejne og adfærd.
Du kan finde Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hygiejne og adfærd for personer i øget risiko her. -
Hvilke regler gælder for mig, når jeg er gravid?
Sundhedsstyrelsen har meddelt, at gravide ud fra et forsigtighedsprincip er i den øgede risikogruppe og derfor skal være ekstra opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger for hygiejne og adfærd.
Arbejdsgivere skal derfor drøfte den arbejdsmæssige situation med gravide medarbejdere, så der foretages en konkret individuel vurdering af, om man kan varetage sine vanlige funktioner og/eller opgaver.
Læs Sundhedsstyrelsens pjece om øget risiko her
Særligt for elever, der er gravide
Der gælder de samme retningslinjer for elever i forhold til at være i øget risiko. Hvis du bliver sygemeldt af din læge grundet COVID-19, vil der være det særlige forhold, at du som elev er i gang med en uddannelse, der kræver, at du gennemfører praktikophold af en bestemt varighed.Vi opfordrer dig til at kontakte Farmakonomskolen, hvis du er i tvivl om hvad din sygemelding har af betydning for dit uddannelsesforløb. Du kan også finde en FAQ på Farmakonomskolens elevside
Ferie
-
Må jeg tage på ferie?
Det er vanskeligt at spå om, hvordan reglerne ser ud, når du skal afsted på ferie. Du skal sørge for, som altafgørende regel, at efterleve de retningslinjer, myndighederne angiver om udlandsrejse. Det er de gældende vejledninger på udrejsetidspunktet, som vil gælde.
Hvis du handler i strid med de gældende vejledninger ved afrejse, vil eventuelle karantæneperioder og sygeperioder som udgangspunkt være uden løn.
Ændrer vejledningerne sig under din ferie, har du været i god tro omkring din rejse og eventuelle fraværsperioder er som udgangspunkt med løn.
Er du i tvivl om de gældende vejledninger, kan du orientere dig på udenrigsministeriets hjemmeside, hvor de gældende rejsevejledninger opdateres.
Se Udenrigsministeriets rejsevejledninger her -
Kan min arbejdsgiver pålægge mig at afholde ferie, hvis der ikke er arbejde nok?
Din arbejdsgiver skal overholde ferielovens varsler, hvis han/hun ensidigt vil bestemme hvornår din ferie skal placeres.
Hovedferie skal varsles med 3 måneder (de 3 ferieuger der placeres fra 1. maj til 30 sept.)
Restferie skal varsles med 1 måned (de resterende ferieuger som placeres fra 1. oktober til 30. april)
Er din ferie allerede fastlagt, kan den som udgangspunkt ikke ændres, medmindre du frivilligt laver en aftale med din arbejdsgiver herom. -
Hvad sker der med min ferie, hvis jeg ikke kan komme afsted på den rejse, jeg har bestilt?
Hvis du er nødt til at aflyse din rejse, kan du undersøge, om du har en forsikring, der kan dække det tab, du måtte lide i forbindelse med aflysningen. Selve din planlagte ferie over for din arbejdsgiver vil som udgangspunkt ikke blive annulleret, selvom du ikke kan komme ud og rejse.
-
Kan min arbejdsgiver pålægge mig at afspadsere, hvis der ikke er arbejde nok?
De konkrete afspadseringsregler fremgår enten af en personalepolitik eller af den overenskomst, som du kan være omfattet af. Typisk skal afspadseringen varsles med et på forhånd aftalt varsel.
-
Jeg havde oprindeligt planlagt ferie, men så blev min mand smittet med covid-19. Skal jeg stadig holde ferie?
Hvis du ikke har påbegyndt din ferie er udgangspunkt, at du er afskåret fra at passe dit arbejde da du er nær kontakt til en smittet og således også afskåret fra at holde ferie.
For ledige
-
Sådan påvirker Corona dig, der er ledig
Alle ledige medlemmer skal følge anbefalingen "at blive hjemme i en periode".
Fra 27. maj 2020 har Folketinget besluttet, at langsomt genåbne beskæftigelsesindsatsen i a-kasserne og jobcentrene.
For dig, der er ledig, betyder det, at:
- Du igen er forpligtet til at stå til rådighed
- Du er forpligtet til at søge jobs (fx skal din joblog opdateres)
- Du vil blive indkaldt til telefonsamtaler om dit CV
Du skal fortsat sørge for, at:
- Dit cv på jobnet.dk er tilgængeligt
- Du står tilmeldt som ledig på jobnet.dk
- Sende dit dagpengekort den 24. maj og 24. juni
Du kan læse mere om de ændrede regler på FTF-A´s hjemmeside.
COVID-19-relaterede problemstillinger
-
Hvordan håndterer jeg kontakt med kunder i forhold til smittefare?
Hvis du har spørgsmål til eksempelvis håndtering af kontanter og sygesikringskort, sundhedsydelser som TPI, blodtryksmåling og vacciner, og udbringning af medicin så skal du tale med din arbejdsgiver. Der er tale om indretning af arbejdet, og derfor ikke noget som vi som arbejdstagerorganisation kan udstikke retningslinjer i forhold til.
Dog kan vi oplyse, at der helt konkret er kommet to nye krav til landets apoteker. Det gælder, at apoteket skal have mindst 7,5 kvm pr. borger, og at apoteket skal skilte med en kraftig opfordring til at holde de to meters afstand.
Derudover kommer Danmarks Apotekerforening med følgende anbefalinger i forhold til afstand og afskærmning:
- Mellem borger og medarbejder: Det er sekretariatets helt klare anbefaling, at man etablerer plexiglas-afskærmning mellem borgeren og medarbejderen. Det er vores vurdering, at brug af værnemidler/visir ikke kan erstatte afskærmning.
- Mellem borgerne: Hvis der er mindre end 2 meter mellem skranker/kasser, og der dermed ikke kan sikres 2 meters afstand mellem borgerne, er det vores anbefaling, at man opsætter plexiglas-afskærmning (eller i nogle tilfælde en uigennemsigtig plade, som ses i visse supermarkeder).
- Mellem medarbejdere i skranken: Vi anbefaler opsætning af skærme mellem medarbejdere i skranken. Der er en risiko for at blive ”nær kontakt”, hvis man arbejder ved siden af hinanden med mindre end to meters afstand. Det kan resultere i, at flere medarbejdere vil kunne sendes hjem som ”nære kontakter”, hvis en medarbejder bliver smittet og afstanden ikke er holdt. Det kan også være en måde at signalere, at "på vores apotek tager vi retningslinjerne alvorligt", som kan give øget tryghed for borgerne.
Hvis der opstår nye situationer og spørgsmål, opfordrer vi til, at man straks tager fat i sin arbejdsgiver. Der er tale om en situation, der vil udvikle sig, og i alle forhold skal man som sundhedsfaglig medarbejder følge myndighedernes anvisninger.
-
Kan COVID-19 anses som en arbejdsskade, hvis jeg bliver smittet på jobbet?
Smitte men coronavirus kan være en arbejdsskade eller en arbejdsulykke. Det er omstændighederne omkring smitten, der afgør, om et tilfælde af COVID-19 anerkendes som arbejdsrelateret.
Hvis du er blevet smittet med corona, og du tror, at det kan være sket på arbejdspladsen, skal du orientere din arbejdsgiver, som kan anmelde det som en arbejdsulykke. Hvis din arbejdsgiver ikke anmelder det, kan du selv anmelde det på EAS.dk. Alternativt kan din læge anmelde det, som en erhvervssygdom. Uanset er det vigtigt anmeldelsen laves hurtigst muligt efter, at du er blevet syg.
Det er Arbejdsskademyndighederne, der vurderer anmeldelsen, og de har pligt til at vurdere den i forhold til begge regelsæt, uanset om det er anmeldt som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
Hvis I har en arbejdsmiljørepræsentant, kan hun/han hjælpe med at anmelde arbejdsskader.
I kan også læse mere på https://www.aes.dk/typer-af-arbejdsskader/covid-19-og-arbejdsskader.
-
Kan jeg blive sat ned i tid eller løn uden varsel med begrundelse i COVID-19?
Din arbejdsgiver kan ikke sætte dig ned i hverken timer eller i løn uden varsel med begrundelse i COVID-19. Ændringer i din løn eller i din arbejdstid vil være at betragte som en væsentlig vilkårsændring og skal varsels med dit individuelle opsigelsesvarsel.
-
Hvordan er reglerne for mundbind?
Restriktionerne om mundbind i det offentlige rum og i butikker er ophævet pr. 1. februar 2022. Dog kan man på fx apoteker beslutte, at medarbejderne fortsat skal bære mundbind, da der pt. er stor smittespredning i samfundet. Dette ligger indenfor arbejdsgivers ledelsesret, og kan være driftsmæssigt velbegrundet.
Myndighederne har en række anbefalinger til brug af mundbind.
Du finder myndighedernes retningslinjer om mundbind her
Apotekerforeningen har lavet en særlig side om mundbind. -
Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bliver testet for COVID-19?
Det er stadig indtil den 5. februar 2022 muligt for arbejdsgivere at kræve, at medarbejderne tager en covid-19 test med hjemmel i lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v.
Et krav om testning kan tages i brug af arbejdsgiveren, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse covid-19 smittespredningen, herunder arbejdsmiljøhensyn, eller væsentlige driftsmæssige hensyn.
Vurderingen af om, det er sagligt, når en arbejdsgiver kræver en testning af medarbejderen, er derfor konkret i det enkelte tilfælde og på den enkelte virksomhed.
Efter den 5. februar 2022 vil det kun i helt særlige tilfælde være muligt for arbejdsgiver, at kræve at deres medarbejdere testes for covid-19.
Særlige problemstillinger i forbindelse med covid-vaccine
-
Har man ret til løn, når man skal have covid-19-vaccinen?
Vaccinen er et frivilligt tilbud. Man har derfor som udgangspunkt ikke ret til frihed med løn eller kompensation for timerne, hvis vaccinationen finder sted uden for normal arbejdstid.
Men hvis arbejdsgiveren vil have indflydelse på, hvornår du som medarbejder vaccineres, f.eks. af hensyn til eventuelle bivirkninger ved vaccinen, så skal den anvendte tid betales, da arbejdsgiver ikke kan råde over jeres fritid.
Der er i øvrigt intet i vejen for, at arbejdsgiveren selv vælger at tilbyde frihed med løn i forbindelse med vaccination. Det er der et antal arbejdsgivere, der vælger at gøre.
-
Må arbejdsgiver kræve, at jeg bliver covid-19-vaccineret?
Nej som udgangspunkt ikke. En arbejdsgiver kan ikke kræve, at medarbejdere lader sig vaccinere mod Covid-19. En vaccination er et invasivt indgreb i kroppen, som griber ind i medarbejderens personlige sfære, og går derfor ud over ledelsesrettens grænser.
Men i helt særlige situationer, hvor udførelsen af arbejdsopgaven er umulig uden en vaccination mod Covid-19, hvis du f.eks. skal arbejde i et land, hvor indrejse kræver vaccination mod Covid -19, kan nægtelse af vaccination i sidste ende have ansættelsesretlige konsekvenser.I sådanne tilfælde skal arbejdsgiver først afsøge om, der er andet arbejde inden for dit arbejdsområde, som du kan omplaceres til. Hvis der ikke er sådant arbejde, vil arbejdsgiver i sidste ende kunne afskedige dig, da der ikke er arbejde på virksomheden, som du kan udføre.
For sundheds- og plejepersonale, som arbejder med særlige risikogrupper, kan der tænkes situationer, hvor risikoen for smitte ikke kan elimineres tilstrækkeligt ved vaccination af patienter, vaccination af beboere, brug af værnemidler, test mv. og hvor der ikke er mulighed for omplacering af medarbejderen til andet arbejde.
I sådanne tilfælde kan en afskedigelse være berettiget. Men det vil altid være en konkret vurdering. Skulle du som medlem komme i denne situation, opfordrer vi dig til at kontakte foreningens rådgivere.
-
Må arbejdsgiver spørge, om jeg er blevet covid-19-vaccineret?
Oplysninger om vaccination er en helbredsoplysning. Arbejdsgiver må som hovedregel ikke anmode om helbredsoplysninger, hverken før eller under ansættelsen.
Kun i de helt særlige tilfælde, hvor arbejdet ikke kan udføres uden, at du har en vaccination, kan arbejdsgiver spørge, om du er vaccineret.
-
Har jeg ret til løn under sygdom, hvis jeg bliver syg af vaccinebivirkninger?
Det korte svar er: Ja, det har du ret til. Vaccinebivirkninger, som du bliver syg af, er at sidestille med anden sygdom.