Christina Durinck har meddelt, at hun ikke genopstiller som formand for foreningen. Hovedbestyrelsen har stor forståelse for den svære beslutning og sætter pris på, at Christina frem mod kongressen i november vil arbejde med at skabe det bedste fundament for en kommende formand.
Bestyrelsen har nu behov for at drøfte det videre forløb. Det vil blandt andet ske på et seminar den 19-20. august.
Der vil senere blive lejlighed til at sige tak til Christina for hendes store og langvarige indsats for foreningen.
Kort om formandsvalget
Til efteråret er der valg til formandsposten i Farmakonomforeningen. Formanden vælges for 4 år og tiltræder ved kongressen den 19. november 2020. Er der kun opstillet én kandidat, er vedkommende automatisk valgt. Er der flere kandidater gennemføres valget ved urafstemning.
Kandidater skal leve op til følgende betingelser og tidsfrister:
- Være aktivt medlem af Farmakonomforeningen (bortset fra farmakonomelever)
- Have mindst 50 stillere, som selv er valgbare.
- Aflevere listen med stillere til Farmakonomforeningen senest den 23. september 2020 klokken 12.