Alenearbejde: Det skal være trygt for den enkelte

ALENEARBEJDER I 13 ÅR:

Jeg føler mig aldrig alene

Som tillidsrepræsentant ved Britta Nielsen godt, at ikke alle hendes kolleger er glade for alenearbejde. Men for hende har det fungeret godt både socialt og fagligt at stå alene i et apoteksudsalg det meste af ugen igennem 13 år.

– Jeg vil gerne gøre en forskel for et mindre samfund. Sådan forklarer Britta Nielsen, som svar på spørgsmålet om, hvorfor hun de sidste 13 år har arbejdet alene en god del af arbejdstiden i et apoteksudsalg i Viby. En enkelt dag om ugen står hun på moderapoteket, Borup Apotek, men ellers er hun normalt alene i udsalget.

Hverdagen i udsalget er hun glad for:

– For mig er det unikt at have ansvaret for det hele selv. Min apoteker synes, at jeg har godt fat i kunderne her i Viby. Her i landsbyen er jeg kendt som “apotekerdamen”, og det er venlig ment.

Holder kontakten med kollegerne

Det sker, at Britta Nielsen savner kontakt med kollegerne på moderapoteket eller har brug for hjælp. Det oplever hun som ukompliceret. Apoteksudsalget har en direkte linje til Borup Apotek, som alle skal være opmærksomme på og ved skal besvares hurtigt.

– Den telefon er min livline og afspejler, at vi har nogle fornuftige retningslinjer og et beredskab i forhold til apoteksudsalget. Hvis jeg bliver overfuset af en kunde, har vi en overfaldsalarm, og det er aftalt, at mine kolleger skal træde til og måske afløse, fortæller Britta Nielsen, som kun husker en enkelt episode på 13 år, der var ved at blive truende.

De praktiske udfordringer ved at stå alene, synes hun er overkommelige.

– Toiletbesøg og frokost klares ind imellem, når der er tid. Det er normalt ikke noget problem. Kunderne ved jo godt, at jeg er alene. De ved, at der kan være lidt ventetid. Det er sjældent nødvendigt, at jeg låser døren og sætter et skilt op, siger hun.

Strækker sig langt for kunderne

Dagene på apoteksudsalget er aldrig ens. Kunderne er forskellige og har forskellige behov.

– Egentlig er jeg aldrig alene. Der er næsten altid en eller flere kunder i butikken. Mest ældre mennesker, men der er også et stigende antal familier. De lokale er glade for at kunne hente deres medicin her, og mange starter hos mig, inden de eventuelt går til lægen. De vil først se, om vi kan hjælpe dem med deres problem, fortæller Britta Nielsen.

Ikke alle bryder sig om alenearbejde

Britta Nielsen ved godt, at ikke alle hendes kolleger kan lide at arbejde alene. Enkelte er endda utrygge ved det. Men det er nødvendigt, at der til enhver tid er mindst to andre kolleger, som er faste afløsere, når hun har den ugentlig vagt på moderapoteket eller er syg.

– Jeg er tillidsrepræsentant for hele apoteket og ved, at du som medarbejder ikke kan undslå dig alenearbejde. Derfor er det vigtigt, at den enkelte farmakonom får en introduktion til alenearbejde, der er tilrettet den

enkelte person. Ledelsen skal tænke igennem, hvordan alenearbejde kan blive trygt for den enkelte. Det synes jeg, at det er her, slutter hun.

FORMANDEN:

Faglig udvikling og pauser er stadig en stor udfordring

Det er sværere at udvikle sig fagligt i en arbejdsdag uden kolleger, mener formand Christina Durinck, Farmakonomforeningen. Hun mener, at ledelsen på apotekerne bør tage højde for konsekvensen ved alenearbejde for den enkelte.

Da apotekerloven blev vedtaget i 2015, fik apotekerne nemmere ved at etablere filialer og apoteksudsalg. Christina Durinck husker, hvordan debatten dengang handlede meget om sikkerheden ved at stå alene.

– Mange af os var med god grund bekymrede for, om en stigning i alenearbejde udgjorde en sikkerhedsrisiko for de berørte farmakonomer.

Men den slags episoder er trods alt sjældne, selvom de er frygtelige for den enkelte. Det, som har fyldt mere siden, er den faglige udvikling, siger Christina Durinck.

Hun mener, at alenearbejde over længere tid kan have en slagside:

 – Når der står flere sammen, kan man sparre fagligt med sine kolleger og få suppleret sin viden. Den mulighed forsvinder nemt, hvis du står meget alene. Derfor mener jeg, at både den enkelte og ledelsen bør have fokus på at sikre den daglige, faglige sparring og egentlig efteruddannelse. Og ikke mindst at sørge for, at den, der arbejder alene, kan være en del af det kollegiale fællesskab.

Hun er glad for, at mange trives fint med alenearbejde – også i længere perioder. Men samtaler med medlemmer viser, at det nogle steder stadig er en udfordring at få skabt rammer, der gør det muligt at holde pauser. Og så er der farmakonomeleverne.

– En alsidig uddannelse kræver løbende sparring og kontakt med kolleger med forskelligt erfaringsniveau. Så selvom det selvsagt er virkelig kompetente kolleger, der står alene, så bør farmakonomelever ikke i længere tid stå sammen med kun én enkelt færdiguddannet kollega. Omvendt kan det give eleverne et rigtig vigtigt indblik i, hvor alsidigt apotekslivet er, hvis de i en kortere periode er én af blot to på en enhed, slutter Christina Durinck.

EKSPERTEN:

Kræver planlægning for at blive en succes

I arbejdsmiljøvirksomheden Crecea har vicedirektør Anna Mathiasen i årevis rådgivet apotekerne om alenearbejde og andre arbejdsmiljøforhold. Vi spurgte hende, hvilke udfordringer Crecea ser ved alenearbejde på apotekerne, og hvordan det bliver en succes for alle involverede.

– Alenearbejde er jo ikke nyt og har i mange år været et vilkår for nogle farmakonomer. Nogle elsker det, for andre forekommer det nyt og dermed lidt usikkert. Og så er der en mindre gruppe, som har været udsat for en

grim episode med en kunde i forbindelse med alenearbejde. For dem er det ekstra opmærksomhedskrævende at arbejde alene.

Grimme episoder med kunder eller andre har gennem årene været en bekymring for mange farmakonomer. Hvordan ser I på det problem?

– Vold og overfald sker heldigvis sjældent, og apotekerne har tusindvis af ekspeditioner, der fungerer fuldstændig ukompliceret. Men for dem, der har været udsat for noget ubehageligt, ligger det latent i kroppen. De har antennerne ude, hvad enten de arbejder alene eller sammen med andre.

Hvad kan man gøre, selvom det er sjældent med vold og overfald?

– Sammen med apotekeren og medarbejderne arbejder vi ud fra et nærhedsprincip: Hvor tæt er alenarbejderen på andre? Det skal være planlagt grundigt, hvad medarbejderen har af muligheder i de sjældne tilfælde, hvor noget går galt – fx alarmer, flugtveje og måske en anden butik i nærheden. Nogle der holder lidt øje og kan hjælpe til i en nødsituation.

Kan jeg som farmakonom på et apotek sige nej tak til alenearbejde?

– Der står ikke noget sted i arbejdsmiljøloven, at man ikke må arbejde alene. Det betyder, at som udgangspunkt kan apotekeren godt pålægge en medarbejder at arbejde alene. Men der står også gentagne gange i loven, at

arbejdet skal organiseres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er ledelsens ansvar, at det er på plads.

Er der ikke en grænse for, hvor meget man kan arbejde alene?

Apotekeren kan godt lave et skema, der siger: Tove, du skal arbejde alene. Men hun skal jo ikke stå alene i et udsalg alle ugens dage. Der skal være perioder, hvor der kommer kolleger ud og står sammen med hende. Det er også godt, hvis hun har dage, hvor hun står på moderapoteket.

Hvordan får man en god start som alenearbejder?

Hvis det er nyt for en medarbejder at stå alene, er det vigtigt, at ledelsen – apotekeren eller souschefen – følger op og taler med vedkommende. Stiller spørgsmålene: Hvordan har du det? Hvad er godt? Hvad er skidt? Er

der noget, vi kan lave om, eller noget, du har undret dig over?