Aftale om fleksibilitet på privat apotek forlænges

Målet er fortsat at sikre fleksibilitet i forhold til skemalægning på grund af coronasmitte.

Kalender

Fleksibilitet i forhold til skema og arbejdstid
Farmakonomforeningen er blevet enig med Danmarks Apotekerforening om at forlænge den aftale om fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet, der har været gældende siden den 16. marts. Aftalen er blevet forlænget med 14 dage fra den 27. april til den 10. maj, men kan opsiges med tre dages varsel. Aftalen handler om, at enkelte bestemmelser om skema og arbejdstid i overenskomsten kan fraviges. Det gælder fortsat, at ændringer i skema skal varsles senest dagen i forvejen inden normal arbejdstids ophør. Dermed undgås, at farmakonomer bliver kaldt ind samme dag – eller sendt hjem før det er aftalt.

Fortsat overarbejdsbetaling ved for mange timer
Det er vigtigt at understrege, at det med aftalen fortsat ikke er meningen, at de almindelige overarbejds- og forskudttidstillæg kan fraviges. Har du flere arbejdstimer inden for din skemaperiode, end du er ansat til, vil du stadig får overarbejdstillæg for de udførte overarbejdstimer.

Læs aftalen her


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning