Søndag den 3. maj indtager Farmakonom Dagen 2020 Odense Congress Center til en dag med fokus på fagligheden. Forberedelserne er i fuld gang – har du sat kryds i kalenderen?
Farmakonom Dagen 2020 bliver en fagfestival med masser af spændende foredrag, faglig messe og god mulighed for at netværke.
I disse dage er planlægningen i fuld gang. Og der er fokus på alt fra faglig opdatering, nye arbejdsområder, input til arbejdsmiljø – og så skal der være tid til at være social og få noget godt at spise.
Farmakonom Dagen er en tilbagevendende faglig begivenhed. Den blev senest afholdt i 2016. Der bliver åbnet for tilmelding snart – men husk allerede nu at få datoen i kalenderen!