Farmakonomer skal bidrage til et grønnere Danmark

Farmakonomforeningen har meldt sig ind i alliancen ”Broen til Fremtiden”, der er en sammenslutning af fagforeninger, grønne organisationer og forskere, som arbejder for et grønnere Danmark.

Klimaproblemer er en af de største trusler i nyere tid. Derfor har fagforeninger og grønne organisationer dannet en alliance, der skal sætte kampen mod klimaforandringer højere op på dagsordenen. Alliancen hedder ”Broen til Fremtiden”.

Alliancen består blandt andet af fagforeninger som HK, 3F, Pharmadanmark, IDA, Serviceforbundet, Danmarks Lærerforening, Dansk Magisterforening og Lægeforeningen. Desuden medvirker grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke.

Alliancen er partipolitisk neutral og har i løbet af kort tid fået en stærk kreds af medlemmer.

- Jeg er glad og stolt over at være en del af en alliance, der også sætter fokus på arbejdspladsernes rolle i klimakampen. Det er en vigtig sag, og selvfølgelig skal vi være med, siger Farmakonomforeningens formand, Christina Durinck.

Over den næste tid skal Farmakonomforeningen komme med forslag til, hvordan Farmakonomer kan bidrage til en grønnere og mere klimavenlig verden.

- Medicin er beregnet til at virke i kroppen og ikke i miljøet. En del af vores bidrag kunne eks. være at arbejde for, at så lidt medicin som muligt havner i vores grundvand og natur – og at emballage og transport forurener så lidt som muligt, siger Farmakonomforeningens formand, Christina Durinck.

Farmakonomforeningen deltog tirsdag den 10. december 2019 i et arbejdsgruppemøde i alliancen. Mødet foregik i Lægeforeningen.

Broen Til Fremtiden

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning