Som farmakonom i lægepraksis er du ofte den eneste farmakonom på din arbejdsplads. I dette netværk kan du møde andre farmakonomer, der – ligesom dig – arbejder i lægepraksis enten med administrative opgaver, sundhedsfaglige opgaver eller begge dele. I netværket kan I sparre og dele viden og I kan dykke ned i temaer
Har du lyst til at mødes og sparre med andre farmakonomer, der også arbejder i en lægepraksis? Så er dette netværk oplagt, og scenen er jeres – I er nemlig selv med til at beslutte, hvad I vil tale om på jeres netværksmøder.
Temaer for møderne kan fx være samarbejdet med andet praksispersonale, dialogen med patienterne, specifikke sygdomme eller sparring om initiativer og tiltag i lægeklinikker, som fx har styrket driften, behandling af patientgrupper eller udbredelsen af dosispakket medicin.
Scene er jeres, og I er med til at beslutte, hvilke udfordringer og emner, som skal være temaer på jeres netværksmøder.
Hvad er et netværk? Læs mere om rammerne for Farmakonomforeningens netværk lige her.
Rammen for netværket
Det er gratis at deltage i netværket som medlem af Farmakonomforeningen. Hvis du tilmelder dig netværket, forpligter du dig til at deltage i alle netværksmøderne og til at engagere dig – for et netværk bliver kun en succes, hvis deltagerne deltager i møderne, og der er opbakning til drøftelserne. Typisk vil du som deltager være med til at planlægge temaet for en af møderne – et tema som du fx har været med til at foreslå og synes er spændende.
Møderne foregår virtuelt, så det er nemt at planlægge ift. din arbejdstid. Netværket er et gratis kompetencetilbud til dig – det eneste, som det kræver, er din tid.
Sådan overtaler du din leder
Når du skal tale med din leder om, hvorfor du skal være med i netværket og hvorfor netværket skal være en del af din arbejdstid, så kan du fx sige:
- At der er mulighed for at netværksmøder kan have faglige temaer, som kan give dig viden og forståelse om fx sygdomme, jeres systemer eller rådgivningen og dialogen med patienterne.
- At netværket kan give dig input til, hvordan du kan få dine farmakonomkompetencer bedre i spil
- At du får inspiration fra andre lægeklinikker ift. fx nye initiativer eller tiltag.
Datoer og temaer for møderne i dette netværk:
I netværket mødes I virtuelt fire gange, og på hvert møde er der et tema - på første møde er der dog ikke et fagligt tema.
Første netværksmøde er faciliteret af en konsulent fra Farmakonomforeningen. Her aftaler I, hvordan netværket arbejder sammen, samt hvilke emner og temaer, som I gerne vil drøfte på de næste 3 møder.
Dato og tidspunkter for møder:
Møde 1: 7. oktober kl. 13.30-15.00
Møde 2: 30. oktober kl. 16.00-17.30
Møde 3: 18. november kl. 13.30-15.00
Møde 4: 16. december kl. 13.30-15.00
Hvis du tilmelder dig netværket, forpligter du dig til at deltage i alle netværksmøderne og til at engagere dig – for et netværk bliver kun en succes, hvis netværksdeltagerne kommer til møderne, og der er opbakning til drøftelserne. Du vil også som netværksdeltager typisk skulle være med til at arrangere et af netværksmøderne sammen med en eller flere andre.
KOM MED I NETVÆRKET
Du tilmelder dig netværket i foreningens kalender.
Der er 20 pladser i netværket, og du kan ansøge om at deltagelse i perioden 1.juli - 1. september. Vær opmærksom på, at det er FØRST TIL MØLLE. Så skynd dig at tilmelde dig, hvis du gerne vil være sikret en plads. Når 20 farmakonomer har søgt om optagelse, er det ikke muligt at tilmelde sig, men der vil være en venteliste, som du kan komme på. Hvis nogle af de tilmeldte hopper fra, kontakter vi dem, der står op ventelisten.
Vi gør opmærksom på, at hvis der er for få ansøgere, oprettes netværket ikke.
Har du spørgsmål til netværket?
Mette Lisbeth Johansen
Chefkonsulent - Organisation og Medlemsrelationer
Dir.tlf: 2393 4388