Sygdom

Lægebesøg i arbejdstiden

Skal du til læge i arbejdstiden, så har du i udgangspunktet ret til fri med løn. Retten til fravær med løn sidestilles med retten til løn under sygdom.

Tag hensyn til arbejdspladsen

Hvis det kan lade sig gøre, har du pligt til at lægge besøget udenfor arbejdstid, eller således at det er til mindst mulig gene for arbejdspladsen.

Nogle former for behandling og undersøgelse bliver man indkaldt til uden at man selv har mulighed for at vælge et tidspunkt, andre gange kan det bare ikke lade sig gøre at få en tid hos lægen, der ligger udenfor arbejdstiden. I så fald har du ret til fri med løn til at gå til undersøgelsen.

Du skal underrette arbejdsgiveren tidligst muligt om det planlagte besøg, og du skal selvfølgelig møde ind på arbejde før og efter lægebesøget i den skemalagte arbejdstid.

Undersøgelser, konsultation og behandling

Inkluderet i retten er blandt andet fravær til speciallægebesøg, psykologbehandling, fysioterapi, tandlægebehandling og ambulant konsultation, hvis ikke det kan placeres uden for almindelig arbejdstid. Det er ikke et krav, at der er tale om akut opstået sygdom, men der skal være tale om en læge- eller tandlægeordineret behandling med det formål at helbrede eller undgå en lidelse.

Rutinemæssige undersøgelser og forebyggende behandlinger giver ikke ret til fravær med løn.

Særligt på Privat Apotek

Du har pligt til at orientere din arbejdsgiver så tidligt som muligt om en planlagt tid til behandling eller konsultation.

Arbejdsgiveren kan herefter vælge at omlægge dine fraværstimer til et andet tidspunkt indenfor skemaperioden, hvis dette kan ske med det overenskomstbestemte varsel. Dette er en mulighed, som det står apotekeren frit for at anvende.

Du har ikke selv pligt til at bytte din vagt eller planlægge afspadsering af timerne.

Særligt i forbindelse med COVID-19

Spørgsmålet om undersøgelser i arbejdstiden, er særligt relevant lige nu, hvor mange bliver testet for COVID19.

Man skal som udgangspunkt følge myndighedernes retningslinjer. Ifølge de nuværende retningslinjer er der tre situationer, hvor man kan have ret til at blive testet i arbejdstiden.

1. Hvis man skal undersøges, fordi man har symptomer.
2. Hvis man skal testes som led i myndighedernes smitteopsporing. Fordi man er nær kontakt til en person, der er testet positiv for Corona. I disse tilfælde anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man agerer, som om man selv er smittet, indtil man er testet negativ ved første test.
3. Man har i øvrigt altid ret til at blive testet i arbejdstiden eller blive honoreret for tiden, hvis arbejdsgiveren stiller krav om, at man bliver testet.

Man har ikke ret til at blive testet i arbejdstiden, hvis man bliver testet af andre grunde, f.eks. hvis man bliver testes på baggrund af regeringens opfordringen til at blive testet regelmæssigt, og når man lader sig teste selvom man ikke har symptomer og ikke er nær kontakt til en smittet. I de situationer skal man blive undersøgt udenfor arbejdstiden.

Det er din arbejdsgiver, der skal betale alle udgifter til lægelig dokumentation for sygdom, hvis arbejdsgiveren ønsker dokumentationen.

Din arbejdsgiver kan forlange, at du udfylder flere mulighedserklæringer i løbet af dit sygeforløb og kan stadig bede om anden lægelig dokumentation for sygdom eller sygdommens varighed. En sådan dokumentation skal være i ”fri tekst” hvilket betyder, at lægen skal skrive en erklæring på eget brevpapir og ikke kan nøjes med at udfylde en fortrykt formular.

Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation, når du har været syg i 4 dage. Denne skal udfærdiges af din læge og skal afleveres eller sendes til arbejdsgiveren senest dagen efter du har modtaget den fra lægen. I særlige tilfælde kan din arbejdsgiver forlange dokumentation fra første sygedag.

Dokumentationen fra lægen skal udarbejdes efter en dialog mellem dig og din læge.

Langt de fleste attester der udarbejdes nu er mulighedserklæringer. Mulighedserklæringen kan anvendes uanset om fraværet er af kortere eller længere varighed, ved gentaget fravær og ved delvis raskmelding.

Ideen bag mulighedserklæringen er at skabe en bedre dialog mellem dig og din arbejdsgiver om hvordan du kommer tilbage til arbejdet igen.

Mulighedserklæringen skal også give din læge et bedre overblik over dit arbejde, så din læge bedre kan vurdere din mulighed for fortsat arbejde på trods af din sygdom.

Mulighedserklæringen indeholder to dele.

Del 1 skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver sammen. Den skal som udgangspunkt skrives under en samtale, der kan være sammenfaldende med sygefraværssamtalen. Hvis I er uenige om, hvad I vil skrive i mulighedserklæringen, så kan uenigheden skrives ind i mulighedserklæringen.

Reglerne for indkaldelse til samtalen og hvornår du som sygemeldt kan lade være med at deltage, er de samme som under sygefraværssamtalerne.

Erklæringens del 2 skal udfyldes af din egen læge.

Læs mere om mulighedserklæringer.

Hvis du bliver syg, og din sygdom ser ud til at blive langvarig, er det vigtigt at Farmakonomforeningen hurtigt kommer ind i billedet.

Det er din sikkerhed for, at du får den rigtige sagsbehandling både i forhold til din arbejdsgiver og til kommunen.

Farmakonomforeningen kan støtte dig og medvirke til at afklare det videre forløb, både hos kommunen og hos din arbejdsgiver, så du fortsat kan være selvforsørgende.

Målet er, at du ikke bliver udstødt af arbejdsmarkedet som følge af langvarig sygdom.

Hvis du har været syg i længere tid, vil du få tilsendt et oplysningsskema fra kommunen, som du skal udfylde og returnere. Hvis din sygdom forventes at vare mere end 8 uger, vil du blive indkaldt til samtale hos kommunen. Selvom du modtager løn under sygdom, er det vigtigt, at du deltager i kommunens opfølgning, da det har betydning for din arbejdsplads’ ret til refusion.

Arbejdsgiverne har pligt til at have indkaldt og afholdt en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Det står i Sygedagpengelovens § 7a.

Sygedagpengeloven finder du her.

Hvis man er i opsagt stilling og skal fratræde inden 8 uger efter første sygefraværsdag behøver arbejdsgiveren ikke indkalde til samtalen.

Målet med samtalerne er at reducere sygefraværet og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet.

Der er tale om en personlig samtale. I nogle overenskomster eller lokalt kan der være aftalt nærmere om, hvorledes personlige samtaler skal finde sted. Det der fremgår af lovteksten er kun minimumskrav.

Sygefraværssamtalen handler om dig, og hvordan og hvornår du bedst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen. I kan derfor tale om din tilbagevenden – og om der er brug for gradvis tilbagevenden, skånehensyn eller andre tiltag. Hvis du er fuldtidssygemeldt kan I for eksempel tale om at du kommer langsomt i gang igen på en deltidssygemelding.

Det er vigtigt at få skrevet beskrevet eventuelle skånehensyn i detaljer, hvis du ikke kommer tilbage på din fulde arbejdsevne igen. Baggrunden herfor er af hensyn til det videre forløb i kommunen.

Samtalen handler derimod ikke om din diagnose. Din arbejdsgiver må ligesom ved din sygemelding ikke spørge til din diagnose eller generelt til din sygdom. Din arbejdsgiver må kun spørge til symptomer og hvordan din sygdom påvirker dine arbejdsfunktioner.

Bliver du syg, så er du beskyttet mod en afskedigelse, som er begrundet i dit sygefravær. Beskyttelsen varer i de første 5 måneder af dit sygeforløb, og det er en betingelse for denne beskyttelse, at du har 6 måneders anciennitet på dit apotek.
 

Beskyttelsen gælder kun mens du er sygemeldt

Det er væsentligt at holde sig for øje, at du kun er beskyttet mod afskedigelse begrundet i dit sygefravær under dit fravær grundet sygdom. Hvis du raskmelder dig efter 4 måneder, er du ikke længere beskyttet mod afskedigelse begrundet i dit sygefravær. Selvom du ikke er beskyttet mod afskedigelse, gælder de ansættelsesretlige regler dog stadig – herunder reglen i funktionærloven om saglighed ved afskedigelse af funktionærer med 12 måneders anciennitet.

Bliver du afskediget på grund af langvarig sygdom, kan det være sagligt begrundet i forhold til apotekets fortsatte drift. Det er dog ikke altid sagligt at opsige en medarbejder på grund af længere tids sygdom. Kontakt Farmakonomforeningens sekretariat, hvis du bliver opsagt efter 5 måneders sygdom eller opsagt med begrundelse i dit sygefravær, mens du er rask. Så kan vi hjælpe dig med at vurdere opsigelsens saglighed.

Sådan beregner du 5-månedersperioden

Når du beregner dit samlede sygefravær, skal du ikke medtælle perioder med hel raskmelding og ferieperioder. Er du delvis syg, tæller hele denne periode med i opgørelsen af den samlede 5-måneders periode.

Hvis du bliver raskmeldt og derpå sygemeldt igen inden for 6 uger fra din raskmelding, vil det tidligere sygdomsforløb tælle med i den samlede 5-måneders periode. Bliver du derimod syg senere end 6 uger fra din sidste raskmelding, starter en ny 5-månedersperiode.
 

Når du er delvist syg

Farmakonomforeningen anbefaler, at du og apotekeren laver skriftlige og helt klare aftaler, hvis du delvist vender tilbage til dit normale arbejdsskema. Så opstår der ikke tvivl om, hvornår du faktisk er helt raskmeldt. Det er især relevant i situationer, hvor du har aftalt med din apoteker, at du arbejder i hele dage i en kortere periode. Det er der ikke noget til hinder for, men du skal være sikker på, at apotekeren ikke har fået forstået det sådan, at du er fuldstændig raskmeldt. For derved vil du ikke være beskyttet mod opsigelse.

Farmakonomer og farmakonomelever er dækket af en sundhedsforsikring gennem overenskomsten.

Kravene for at være omfattet er ansættelse på mindst 35 timer om måneden. Du er omfattet af sundhedsforsikringen efter 3 måneders ansættelse. Opfylder du betingelserne for at være omfattet, bliver du automatisk tilmeldt.

Sundhedsforsikringen er en del af overenskomsten og dermed uden udgifter for dig. Men du vil blive beskattet af værdien. Det fremgår af din lønseddel.

Det er Apotekerforeningen, der har indgået aftalen med Tryg om sundhedsforsikringen.  Det er således også dem, der administrerer ordningen, og dem du skal henvende dig til, hvis du har spørgsmål til forsikringen. Du kan finde mere om det på Apotekerforeningens medlemsnet.

Sundhedsforsikringen indbefatter også psykologbehandling.

Fra 1. januar 2019 blev der tillige tilknyttet en tandforsikring som forsøgsordning. Denne forsøgsordning er forlænget og kører videre fra 1.1.2021 efter aftale mellem Apotekerforeningen og Farmakonomforeningen.

Hvis du ikke ønsker at være omfattet af sundhedsforsikringen eller tandforsikringen kan du framelde dig. Men det er uigenkaldeligt og betyder derfor, at du ikke på et senere tidspunkt kan vælge at komme med i ordningen igen.

Der er mulighed for i begge ordninger at tilmelde ægtefælle/samlever og børn mod betaling. Tilmelding skal ske i umiddelbar (senest 30 dage efter) forlængelse af, at du selv er blevet omfattet af ordningerne.

Betaling for tilmeldte familiemedlemmer sker over lønnen.

Er du i tvivl, så læs på Apotekerforeningens medlemsnet.